Erhvervsuddannelser bredes de kommende år bedre ud over landet, viser resultatet af et netop gennemført erhvervsuddannelses-udbud.
"Vi skal uddanne flere dygtige, faglærte hoveder og hænder, så vi sikrer den rette arbejdskraft", siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.
Fra sommeren 2017 bliver de godt 100 erhvervsuddannelser udbudt flere steder i landet, så kommende elever får bedre adgang til både erhvervsskolernes grundforløb 1 og 2.
Det er resultatet af den erhvervsuddannelses-udbudsrunde, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har offentliggjort den 30. september 2016. Udbuddet afgør, hvor landets erhvervsuddannelser bliver placeret fra 2017 og de kommende 5-10 år.
De fem regionsråd har rådgivet ministeren om placeringen af erhvervsuddannelserne, og det er helt afgørende, at der nu kommer bedre muligheder for at uddanne sig til fx elektriker, smed, maskintekniker eller kontorassistent, mener Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.
- Virksomheder over hele landet mangler faglærte medarbejdere, og behovet bliver kun større. Derfor er det godt nyt for både de unge og for landets virksomheder, at erhvervsuddannelserne nu bredes bedre ud over landkortet. Skolerne bør jo især være der, hvor den faglærte arbejdskraft efterspørges, og skolerne skal være tilgængelige for de unge, så både de og samfundet som helhed får øjnene op for de stærke muligheder, en erhvervsuddannelse giver, siger han.
I 2020 vil der mangle op mod 35.000 faglærte, men i 2016 søgte færre end hver femte ung ind på en erhvervsskole som førsteprioritet – hvorimod tre ud af fire søgte ind på gymnasiet. Fra 2001 til 2016 er andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, faldet fra 31,7 procent til 18,4 procent.
- Der ligger en stor opgave i at vende udviklingen, så flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse. Første skridt er, at uddannelserne er tilgængelige for de unge, ligesom der skal være stabile transportmuligheder og høj faglig kvalitet og et godt miljø på skolerne. Regionerne har haft en central rolle i den nye placering af uddannelserne ved at sørge for bred geografisk uddannelsesdækning. Man skal kunne tage en erhvervsuddannelse, uanset om man bor i Danmarks yderområder eller i en større by, siger Jens Stenbæk.
Overblik: Flere muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse
Fra sommeren 2017 vil der være 53 flere muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse (1. grundforløb) end i dag. Kortet viser, at de 53 nye udbud fordeler sig på 26 danske byer i hele landet.
For at vende udviklingen skal unge og deres forældre have bedre viden om, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. Det arbejde blev for alvor skudt i gang i slutningen af september med en forældrerettet kampagne fra regionerne, erhvervsskoler og arbejdsmarkedsorganisationer med flere.
- Forældre er nødt til at kunne vejlede deres børn bedre, når der skal vælges uddannelse. I øjeblikket råder tre ud af fire forældre deres børn til at søge ind på gymnasiet, men det er ikke nødvendigvis den rigtige vej for så mange unge. Særligt ikke hvis vi skeler til manglen på dygtige, faglærte hænder og hoveder. Kampagnen skal øge andelen, der søger ind på en erhvervsuddannelse, siger Jens Stenbæk, der opfordrer til, at virksomheder, kommuner, erhvervsskoler, regioner og regering går sammen om at få flere unge til at vælge en fremtid som faglært.
LÆS MERE:
Maya Ryevad Lauritsen, konsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8271
M: 2976 8619
E: mrl@regioner.dk
Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Danske Regioner starter et forsøg, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. ”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed”, på siger formanden for Danske Regioner udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.