Samtlige regioner har nu indgået aftale om budgetterne for 2017 og har fundet de nødvendige løsninger i bestræbelserne på at holde sig inden for den ramme, der er afsat til sundhed og regional udvikling i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. 

- Det har ikke været en let opgave at få enderne til nå sammen i år. Rigtig mange steder vil man opleve, at der er flere opgaver til færre hænder, og vi har alle et ansvar for at prioritere de allervigtigste opgaver i en presset tid. Det er godt at se, at det lykkedes i alle fem regioner at nå til enighed om løsninger med fokus på kernedriften, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Værdibaseret styring

Fælles for samtlige budgetter er en klar tendens væk fra styring efter aktivitet til styring efter de resultater, der betyder mest for patienterne. Regionerne har i fællesskab taget teten på såkaldt værdibaseret styring, og dermed er der sendt et tydeligt signal om, at regionerne ønsker at gå forrest i at udvikle et sundhedsvæsen på patienternes præmisser. Regionerne lægger dermed op til at tænke sundhedsvæsenets økonomi på en ny måde, hvor mål for kvaliteten og sammenhæng for patienterne spiller en større rolle for sygehusenes økonomi end det producerede antal operationer, sengedøgn og ambulante kontakter.

Et større fokus på borgerne og et aktivt valg om at styre efter værdi for patienten er skrevet ind i samtlige aftaler og vil i de kommende år få større og større vægt i regionernes arbejde.

- Vi er til for borgernes skyld. Det må vi aldrig glemme. Og derfor giver det rigtig god mening, at vi styrer efter at skabe størst mulig værdi for patienterne, når vi sætter mål for sundhedsvæsenet – og for vores økonomi. Værdibaseret styring er kommet for at blive, og det er flot at se, at regionerne tager opgaven på sig og langt hen ad vejen implementerer en ny styring allerede med næste års budgetter, siger Bent Hansen.

Bent Hansen understreger, at det i denne sammenhæng er vigtigt, at staten spiller med i sin økonomiske styring og måling af regionerne.

- Hvis staten ønsker at understøtte et sundhedsvæsen, der fungerer på borgernes præmisser, kræver det, at man bevæger sig væk fra produktivitetskravet, der i dag udelukkende honorerer aktivitet, og dermed ikke understøtter regionernes omstilling, siger Bent Hansen.

Svær øvelse at prioritere udgifter til anlæg

Regionerne har med dette års budgetter været igennem en særdeles vanskelig øvelse, når det gælder anlæg.

Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen har fastlagt en ramme på 2,3 milliarder kroner til vedligehold og forbedring af de fysiske rammer, hvilket er samme niveau som 2016, men et godt stykke under de 3,6 milliarder kroner årligt, som regionerne gennemsnitligt har brugt på de fysiske rammer fra 2007-2015.

- Et fleksibelt og effektivt sundhedsvæsen kræver løbende investeringer i bygninger, apparatur og it, så opgaven har været at prioritere de væsentligste investeringer inden for den aftalte ramme, siger Bent Hansen.