Vi bygger bro med ny institution

"Det nye botilbud, der er en del af regeringens forslag i kampen mod vold på bosteder, skal ses som et ekstra trin i udslusningen fra hospitalet til hverdagen for de særligt udsatte borgere", skriver Charlotte Fischer, formand for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner

Debatindlæg fra Charlotte Fischer, formand for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner, bragt på Altinget.dk den 21. september 2016.

Volden på bostederne skal ned. Det er alle enige om. Det vil kræve en række nye tiltag – og en indsats af os alle sammen: politi, regioner og kommuner. Det synes der også enighed om. Uenigheden samler sig om forslaget om en ny type udslusningsinstitution. Nogle vil hellere bruge pengene på de tilbud, der allerede er – enten på kommunernes bosteder eller regionernes hospitalspsykiatri.

Men vi har brug for at bygge bro mellem de eksisterende tilbud i henholdsvis regioner og kommuner. Og skabe en stærkere og mere skræddersyet helhedsindsats møntet på denne relativt lille gruppe af borgere på 100-150 personer – ofte med voldsomt misbrug, afbrudt medicinering samt til fare for sig selv og andre.

Det nye tilbud vil være et ekstra trin i udslusningen fra hospitalets verden til noget, der mere er hverdag for disse borgere. Eller tilbage fra et bosted, hvis der sker en forværring af borgerens tilstand. For os giver det på alle måder mening at sikre en mindre brat overgang fra det ene til det andet for denne gruppe skrøbelige borgere.

Tage bedre vare på sig selv

Hvis det står til Danske Regioner, skal de nye udslusningsinstitutioner nøje integrere såvel det sundhedsfaglige som socialfaglige. Det betyder, at de skal råde over både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialpædagoger og sosu-assistenter – alle med hver deres ekspertise.

Den specialiserede socialfaglige rehabilitering og recovery skal stå i centrum af indsatsen. Fordi det er helt centralt at lære borgerne at begå sig i sociale sammenhænge og tage vare på sig selv i hverdagen, eksempelvis med madlavning, tøjvask og personlig hygiejne. Målet er, at de skal kunne klare sig langt mere selv – uden at være til fare for sig selv og andre.

De nye institutioner skal fysisk rustes, så de kan tilbyde en større tryghed for medarbejdere og andre beboere. Det betyder fysiske rammer med flugtveje og anden indretning, der gør det lettere at forebygge konfliktoptrapning.

Men vigtigt er det også, at de nye institutioner ikke kan stå alene, hvis vi for alvor skal dæmme op for vold og truende adfærd. Kommuner og regioner skal rykke tættere sammen og samarbejde om at sikre overgangene fra hospital til bosted.

Vi skal hurtigt i gang

Det handler om at sikre øget adgang til en lægefaglig ekspertise på bostederne, de relevante patientoplysninger samt udarbejdelse af udskrivningsaftaler og handleplaner. Det er et ansvar, som regionerne vil gøre sit til at løfte hurtigst muligt.

Der er også brug for, at kommunerne gør sit til at løfte indsatsen på bostederne, der de seneste år har været genstand for betydelige reduktioner i taksterne og derfor færre penge at gøre godt med. Bostederne skal styrkes sundhedsfagligt, men der er også et stort behov for at løfte misbrugsafvænningen – i forhold til de særligt svage borgere, men også alle andre beboere, der meget gerne skal videre med deres tilværelse.

Det er vigtigt at komme i gang med disse forskellige tiltag, så vi relativt hurtigt kan sikre mere trygge forhold på bostederne. Lige nu hersker der desværre stor usikkerhed om de nye institutioner. Regeringen har ikke vist tegn på at ville afsætte de nødvendige midler – og dem står og falder institutionerne med.

Vi står i en yderst alvorlig situation. Jo før vi kommer i gang, desto bedre for alle parter – ikke mindst de medarbejdere, der for længe har haft utrygheden inde på kroppen.