Debatindlæg af Bent Hansen, formand for Danske Regioner, bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 27. april 2017.

Over hele to dage i den forgangne uge lykkedes det JP at fare vild i psykiatrien og ikke mindst pengene til at drive den. Det er heller ikke nemt, når Folketinget insisterer på at finansiere de såkaldte "historiske løft" med midlertidige satspuljepenge. Men altså, ærlig talt, JP, så svært er det heller ikke.

Regionerne har jo for længst lagt tallene frem - både for Folketinget og for offentligheden i det hele taget. Psykiatrien prioriteres højt - ja, regionerne har faktisk rigeligt anvendt ekstra midler på området på trods af de generelle besparelser pga. statens fejlskøn på medicin i 2015.

Men lad mig lige spole lidt tilbage, så avisens læsere har en chance for at følge med og få lidt indblik i de faktiske forhold på området. Folketingets satspuljepartier har bevilget 2,2 mia. kr. til psykiatrien fra 2015 til 2018. Eftersom kalenderen endnu ikke viser 2018, er alle pengene selvsagt ikke kanaliseret ud i psykiatrien. En del ligger stadig i Sundheds-og Ældreministeriets kasse. Men de penge, der er udmøntet, er i den grad ude at gøre en forskel.

Mange flere patienter

Alene i børne-og ungepsykiatrien er antallet af behandlede øget fra 129.900 i 2013 til 148.300 i 2015. Altså knap 20.000 flere behandlede på to år. Og når vi zoomer ind på psykiatriens evne til at sætte ind i tide, ser vi, at børn og unge i gennemsnit ventede 22 dage på udredning i januar i år mod 56 dage i 2012. For voksne har faldet været fra 41 til 20 dage.

Med andre ord: Hverken satspuljepartierne eller JP behøver at være bekymrede for, hvor pengene er blevet af. De kunne have spurgt regionerne - eller endnu bedre: de mange flere patienter, der har haft glæde af prioriteringen af psykiatrien.

Excel-tankegang på Christiansborg

I regionerne overvejer vi hvert eneste år, hvordan vi bruger de tildelte midler, så vi tilgodeser kræftpatienter, psykisk syge, kronikere og mange andre patientgrupper. I psykiatrien handler det blandt andet om mere ambulant behandling, som patienterne udtrykker stor tilfredshed med, og om psykiatripakker, som giver patienterne bedre og mere sammenhængende forløb. Det handler for os om at give borgerne den bedste behandling.

På den baggrund er det udtryk for en firkantet Excel-tankegang - eller måske bare svigtende korttidshukommelse - når satspuljepartierne igen højlydt undrer sig over, hvor pengene til psykiatrien er blevet af. Som sagt: De 2,2 mia. kr. til psykiatrien bliver udmøntet år for år fra 2015 til 2018. Ud af de 2,2 mia. kr. er 700 mio. kr. øremærket til anlæg, altså bygninger, som ikke skyder op af jorden fra den ene dag til den anden, og som ikke giver mere kapacitet her og nu.

Derudover går 400 mio. kr. til kompetenceudvikling og en psykologordning - fine initiativer, men heller ikke noget, der ændrer på antallet af medarbejdere i psykiatrien. Tilbage i regnestykket er 1,1 mia. kr., som smøres ud over de fire år. Det vil i gennemsnit sige 40 mio. kr. per region i 2015 og 60 mio. kr. per region i 2016 - ud af et samlet psykiatribudget på 8,5 mia. kr. årligt.

Regionerne står på mål for indsatsen

Jeg synes, at tallene nærmest taler for sig selv. Der er brug for hver en krone, og i regionerne står vi på mål for, at pengene bruges bedst muligt. Og vi hjælper hjertens gerne med fakta, hvis Christiansborg - via JP - endnu en gang vågner op og pludselig ikke kan huske, hvor de har gjort af milliarderne.

Regionerne har helt styr på det - I ringer bare.