Gå til indhold

Patientansvarlige læger skal sikre sammenhæng og tryghed

Regeringen og Danske Regioner har sammen med en række faglige organisationer og patientforeninger genbekræftet aftalen om en national model for udrulning af patientansvarlige læger på sygehusene.

På baggrund af erfaringer fra 44 regionale pilotprojekter er Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og regeringen blevet enige om en hvidbog, som skal danne grundlag for regionernes udrulning af ordningen med patientansvarlige læger på sygehusene.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen ser frem til, at ordningen nu rulles ud på landets
sygehuse:

- Den patientansvarlige læge vil øge patienternes oplevelse af et trygt og sammenhængende behandlingsforløb, fordi én læge udpeges til at have ansvaret på tværs af forløbet. Det skal ske i et tæt samarbejde med hele teamet om patienten. Jeg glæder mig over, at alle parter i projektet er gået konstruktivt til værks. Nu har vi et godt udgangspunkt for udrulningen af ordningen.

Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann er også tilfreds med, at parterne nu har genbekræftet aftalen, som oprindelig blev indgået i november 2016:

- Vi hører desværre ofte, at både patienter og pårørende oplever, at de mangler en læge, som sikrer, at der bliver taget ordentlig hånd om den enkeltes forløb på sygehusene. Det kan skabe forvirring og utryghed, og derfor er jeg rigtig glad for, at patienter, som eksempelvis er i kontakt med flere afdelinger i løbet af deres udredning og behandling, nu kan se frem til at få tilknyttet en patientansvarlig læge.

Med den patientansvarlige læge vil alle sygehuspatienter, hvor det er fagligt relevant, få tildelt en patientansvarlig læge, der får det overordnede og tværgående lægelige ansvar for behandlingsforløbet på sygehusene. Som hovedregel vil de fleste patienter, der indlægges på et sygehus altså få tildelt en patientansvarlig læge ved første møde.

Udrulning af den patientansvarlige læge skal senest være igangsat til patienter med kræft inden udgangen af 2017, og til øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant, senest inden udgangen af 2018.

Undervejs i implementeringen af ordningen vil aftaleparterne mødes løbende for at følge op. Som led i opfølgningen vil der bl.a. være fokus på den nationale målsætning om, at mindst 90 procent af alle kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge.

læs mere

Hvidbog om patientansvarlig læge

 

Hent hvidbog om patientansvarlig læge her:

generalforsamling 2017

Udspil, taler og video og fotos fra GF17

Få overblik over begivenhederne på Danske Regioners generalforsamling d. 6. april i Aarhus.

regioner.dk/gf17 finder du alle de udspil og rapporter, der blev lanceret i forbindelse med generalforsamlingen, og du kan se taler og debatter på video.

kontakt

Hvis du vil vide mere

Pernille Skafte, teamleder
Center for Sundhed og Sociale indsatser
T: 3529 8320
M: 5190 8465
E: psk@regioner.dk

Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

Debat: Praktiserende læger skal tage større ansvar i sundhedsvæsenet

De praktiserende læger har en enestående mulighed for at have en finger på pulsen i forhold til vores alles helbred.
Praktiserende læger har traditionelt spillet en afgørende rolle som fundament i vores sundhedsvæsen. Og den rolle bliver ikke mindre aktuel i fremtiden – hverken for den enkelte eller det samlede sundhedsvæsen.

Læs mere

Nyt udspil fra Danske Regioner: Sundhedsuddannelserne skal tættere på hverdagen

Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.

Læs mere

Sundhedsvæsenet skal omstilles til morgendagens udfordringer

Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.

Læs mere

Ny aftale skal sikre mere sammenhæng for patienterne og kortere ventetid til psykologhjælp

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop forhandlet en ny aftale, der sikrer bedre sammenhæng for patienter med behov for psykologhjælp, kortere ventetid, samt bedre geografisk dækning i psykologordningen.

Læs mere