Danmark investerer mindre i sundhed end sammenlignelige lande

Mens sundhedsudgifterne stiger i lande som Norge, Finland og Holland, er de danske sundhedsudgifter afdæmpede, viser nye tal fra OECD. Hvis Folketinget vil sætte handling bag ordene om et endnu bedre dansk sundhedsvæsen, må man vise det i den kommende finanslov, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

I 2015 udgjorde sundhedsudgifterne i Danmark 7,8 procent af bruttonationalproduktet. Det er mindre end i både Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Frankrig. Og siden 2009 er de danske sundhedsudgifters andel af BNP faldet, mens de er steget i for eksempel Norge, Finland og Holland

Det viser de seneste tal fra OECD, Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Tallene blev udgivet i juli 2017.

Det kalder ifølge Bent Hansen, formand for Danske Regioner, på, at Folketinget tydeligt prioriterer sundhedsområdet i de finanslovsforhandlinger, som skydes i gang i dag.

- Vi har et godt dansk sundhedsvæsen, som hvert år tilser og behandler flere og flere patienter. Folketinget spiller heldigvis med og afsætter også midler, men når vi kigger på de lande, vi normalt sammenligner os med, halter investeringerne i sundhed herhjemme altså bagud. Så husk nu sundhedsvæsenet, når der skal prioriteres penge til velfærd, siger han.

Ingen mælk og honning

OECD’s tal indikerer, at sundhedsvæsenerne i flere af de nordiske og europæiske lande har fået tilført flere penge, efter at landene er ved at komme sig efter den økonomiske krise. I Danmark har den økonomiske livrem været spændt mere ind i længere tid, så de ekstra midler først er begyndt at komme fra 2016. Det giver et efterslæb – særligt fordi flere ældre og multisyge presser sundhedsvæsenet sammen med efterlysninger af bedre tid til omsorg og pleje.

- I regionerne vil vi gerne give patienter og personale bedre rammer, og vi hører jo desværre begge grupper sige, at personalet ikke har nok tid. Folketinget og regeringen har mulighed for at gøre en forskel for patienterne – hvis de vil, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Regionerne beder ikke om et sundhedsvæsen flydende med mælk og honning, men se lige på landene omkring os og deres stigende sundhedsudgifter. Lad os nu for alvor sætte handling bag de fine ord om et endnu bedre sundhedsvæsen. Lad os give patienter og sundhedspersonale de rette vilkår.

Læs mere:

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Frederik Wøhlk, konsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8468
M: 2917 0899
E: frw@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Ny aftale om økonomi i 2020: Pænt løft til sundhedsvæsenet

En ny økonomiaftale med regeringen sikrer ekstra 1,5 mia. kr. til regionerne, og det er et godt resultat, siger formanden for Danske Regioner Stephanie Lose.

Læs mere

Gamle skinner kan afspore det lokale tog

Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere

Flere hjertepatienter kan få ny skånsom operation uden store gener

Et nyt fremskridt i behandlingen af hjerteklapper betyder, at flere patienter fremover kan få ny type operation, der både er skånsom og formentlig sikrer længere overlevelse. Behandlingen er både god og dyr, og det er en af grundene til, at Danske Regioner beder den nye regering om et økonomisk løft på 2 milliarder kroner ved de kommende økonomiforhandlinger.

Læs mere

Regioner og kommuner vil have ny model for de særlige pladser i psykiatrien

Danske Regioner og KL foreslår ny model for de 150 særlige sengepladser i psykiatrien. Mange af sengene står tomme, så der er brug for en ændring, så pladserne kan komme brugerne til gavn, skriver Ulla Astman og Martin Damm, henholdvis næstformand i Danske Regioner og KL.

Læs mere