Gå til indhold

Danmark investerer mindre i sundhed end sammenlignelige lande

Mens sundhedsudgifterne stiger i lande som Norge, Finland og Holland, er de danske sundhedsudgifter afdæmpede, viser nye tal fra OECD. Hvis Folketinget vil sætte handling bag ordene om et endnu bedre dansk sundhedsvæsen, må man vise det i den kommende finanslov, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

I 2015 udgjorde sundhedsudgifterne i Danmark 7,8 procent af bruttonationalproduktet. Det er mindre end i både Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Frankrig. Og siden 2009 er de danske sundhedsudgifters andel af BNP faldet, mens de er steget i for eksempel Norge, Finland og Holland

Det viser de seneste tal fra OECD, Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Tallene blev udgivet i juli 2017.

Det kalder ifølge Bent Hansen, formand for Danske Regioner, på, at Folketinget tydeligt prioriterer sundhedsområdet i de finanslovsforhandlinger, som skydes i gang i dag.

- Vi har et godt dansk sundhedsvæsen, som hvert år tilser og behandler flere og flere patienter. Folketinget spiller heldigvis med og afsætter også midler, men når vi kigger på de lande, vi normalt sammenligner os med, halter investeringerne i sundhed herhjemme altså bagud. Så husk nu sundhedsvæsenet, når der skal prioriteres penge til velfærd, siger han.

Ingen mælk og honning

OECD’s tal indikerer, at sundhedsvæsenerne i flere af de nordiske og europæiske lande har fået tilført flere penge, efter at landene er ved at komme sig efter den økonomiske krise. I Danmark har den økonomiske livrem været spændt mere ind i længere tid, så de ekstra midler først er begyndt at komme fra 2016. Det giver et efterslæb – særligt fordi flere ældre og multisyge presser sundhedsvæsenet sammen med efterlysninger af bedre tid til omsorg og pleje.

- I regionerne vil vi gerne give patienter og personale bedre rammer, og vi hører jo desværre begge grupper sige, at personalet ikke har nok tid. Folketinget og regeringen har mulighed for at gøre en forskel for patienterne – hvis de vil, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Regionerne beder ikke om et sundhedsvæsen flydende med mælk og honning, men se lige på landene omkring os og deres stigende sundhedsudgifter. Lad os nu for alvor sætte handling bag de fine ord om et endnu bedre sundhedsvæsen. Lad os give patienter og sundhedspersonale de rette vilkår.

Læs mere:

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Frederik Wøhlk, konsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8468
M: 2917 0899
E: frw@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere