Danmark investerer mindre i sundhed end sammenlignelige lande

Mens sundhedsudgifterne stiger i lande som Norge, Finland og Holland, er de danske sundhedsudgifter afdæmpede, viser nye tal fra OECD. Hvis Folketinget vil sætte handling bag ordene om et endnu bedre dansk sundhedsvæsen, må man vise det i den kommende finanslov, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

I 2015 udgjorde sundhedsudgifterne i Danmark 7,8 procent af bruttonationalproduktet. Det er mindre end i både Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Frankrig. Og siden 2009 er de danske sundhedsudgifters andel af BNP faldet, mens de er steget i for eksempel Norge, Finland og Holland

Det viser de seneste tal fra OECD, Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Tallene blev udgivet i juli 2017.

Det kalder ifølge Bent Hansen, formand for Danske Regioner, på, at Folketinget tydeligt prioriterer sundhedsområdet i de finanslovsforhandlinger, som skydes i gang i dag.

- Vi har et godt dansk sundhedsvæsen, som hvert år tilser og behandler flere og flere patienter. Folketinget spiller heldigvis med og afsætter også midler, men når vi kigger på de lande, vi normalt sammenligner os med, halter investeringerne i sundhed herhjemme altså bagud. Så husk nu sundhedsvæsenet, når der skal prioriteres penge til velfærd, siger han.

Ingen mælk og honning

OECD’s tal indikerer, at sundhedsvæsenerne i flere af de nordiske og europæiske lande har fået tilført flere penge, efter at landene er ved at komme sig efter den økonomiske krise. I Danmark har den økonomiske livrem været spændt mere ind i længere tid, så de ekstra midler først er begyndt at komme fra 2016. Det giver et efterslæb – særligt fordi flere ældre og multisyge presser sundhedsvæsenet sammen med efterlysninger af bedre tid til omsorg og pleje.

- I regionerne vil vi gerne give patienter og personale bedre rammer, og vi hører jo desværre begge grupper sige, at personalet ikke har nok tid. Folketinget og regeringen har mulighed for at gøre en forskel for patienterne – hvis de vil, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Regionerne beder ikke om et sundhedsvæsen flydende med mælk og honning, men se lige på landene omkring os og deres stigende sundhedsudgifter. Lad os nu for alvor sætte handling bag de fine ord om et endnu bedre sundhedsvæsen. Lad os give patienter og sundhedspersonale de rette vilkår.

Læs mere:

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Frederik Wøhlk, konsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8468
M: 2917 0899
E: frw@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Det samlede sundhedsvæsen skal løftes, hvis det skal kunne følge med

Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Højere aktivitet på hospitalerne understreger behov for markant løft

Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.

Læs mere

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Sundhedsvæsenet skal løftes med 2 mia. kr. alene i regionerne for at kunne følge med

Sundhedsvæsenet presses af nye avancerede behandlinger, dyr medicin og flere ældre og mennesker med kronisk sygdom. I 2020 vil der være så mange flere ældre, at alene den post vil løbe op på 1 milliard kroner.

Læs mere