Loven om maksimale ventetider for kræftpatienter skal overholdes og bør ikke ændres. Sådan lyder det enstemmigt fra bestyrelsen i Danske Regioner efter et bestyrelsesmøde torsdag.

Her drøftede bestyrelsen den danske kræftindsats i kølvandet på sager, hvor patienter ikke har modtaget lovpligtig, hurtig behandling. Loven om patientrettigheder lyder, at en potentiel kræftpatient skal have første undersøgelse – for eksempel mammografi – inden for to uger. Har patienten kræft, skal der tilbydes behandling senest to uger efter, at patienten har takket ja til behandling. Den såkaldte 2+2 ordning.

Ikke et komma skal ændres

- Vi har set tragiske eksempler, der med al tydelighed viser, at det er bydende nødvendigt at overholde tidsfristerne, så patienterne får den rette behandling hurtigt. Hastigheden er altafgørende i rigtig mange kræfttilfælde, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, og tilføjer:

- Uanset hvilken kræftsygdom en patient lider af, skal loven overholdes, og der skal ikke ændres et komma i loven. Kræft skal behandles som en akut sygdom, og fra politisk hold fastsatte vi jo netop fristerne for at gøre op med lange ventelister og sikre alle kræftpatienter hurtig behandling.

Det bedste for patienterne

Foruden loven om maksimal ventetid findes der en lang række såkaldte kræftpakker. Pakkerne er skræddersyede patientforløb, som beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger inden for den pågældende kræftsygdom.

- De maksimale ventetider skal overholdes, det er ikke til diskussion. Samtidig med at patienten har den sikkerhed for hurtig behandling, skal vi løbende udvikle behandlingsformer og arbejdsgange, så vi hele tiden tilbyder patienterne den bedst mulige behandling. Det betyder også, at når de lægefaglige selskaber og Sundhedsstyrelsen anbefaler at indrette behandlinger på nye måder, så er vi klar til det, for selvfølgelig skal behandlingen følge den faglige udvikling, siger Bent Hansen.