Et politisk flertal i Folketinget ønsker nu at afskaffe hospitalernes omstridte produktivitetskrav i 2018. Det er muligt, hvis det skrives ind i den kommende finanslovsaftale. Lad os fjerne det rigide krav med det samme, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Et politisk flertal uden om regeringen ønsker nu at fjerne det krav, som pålægger hospitalerne at levere to procents højere produktivitet år efter år. Og kravet skal væk allerede til næste år. Det står klart, efter Socialdemokratiet torsdag eftermiddag tilsluttede sig den hurtige afskaffelse, som Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet også ønsker.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner, glæder sig over det nye politiske flertal imod kravet.
- Både regioner, sundhedspersonale og patientforeninger har i lang tid meget tydeligt sagt - og til tider råbt - at kravet om mere, mere, mere på hospitalerne ikke længere fører noget godt med sig. Så på patienternes og sundhedspersonalets vegne er jeg rigtig glad for, at et folketingsflertal nu er klar til at skrotte det rigide krav, siger han.
I juni indgik Danske Regioner og regeringen en økonomiaftale for 2018, hvor Danske Regioner noterede sig, at den nuværende styringsmodel med produktivitetskravet videreføres. Danske Regioner kunne ikke komme igennem med at skrotte produktivitetskravet i aftalen, da regeringen med et folketingsflertal i ryggen ikke ønskede det. Men kravet kan godt afskaffes allerede næste år, hvis det bliver en del af den kommende finanslovsaftale for 2018. Det kræver, at det politiske flertal overbeviser regeringen om at droppe kravet.
- Regionerne er mere end klar til at fjerne kravet. Produktivitetskravet har overlevet sig selv, så lad os nu få fjernet kravet allerede til næste år. Bolden ligger hos regeringen, siger Bent Hansen.
I den nuværende model med produktivitetskravet skal hospitalerne hvert år levere to procent mere aktivitet for de samme penge. Den samlede pose penge, der er til rådighed, afhænger dermed af, om regionerne opnår en bestemt aktivitet. Rent teknisk kan en hurtig løsning være at suspendere kravet næste år.
- Det vigtigste er, at hospitalerne og dermed personalet får de vilkår, der skal til for at hjælpe patienterne bedst muligt. Det giver vi dem blandt andet ved at afskaffe kravet. Et farvel til merkravet betyder ikke guld og grønne skove, men det giver personalet bedre mulighed for at indrette behandlingen efter, hvad der er bedst for hver enkelt patient, siger Bent Hansen.
Læs mere:
Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8484
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk
Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk
Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.
Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.
Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Sundhedsvæsenet presses af nye avancerede behandlinger, dyr medicin og flere ældre og mennesker med kronisk sygdom. I 2020 vil der være så mange flere ældre, at alene den post vil løbe op på 1 milliard kroner.