En stor gruppe unge er i risiko for at blive tabt både i uddannelsessystemet og i samfundet generelt. "Nye anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe har gode tiltag til at vende udviklingen, men der er behov for et tættere og mere konkret samarbejde omkring de unge", siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner
Mere end hver femte 25-årige i Danmark har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, og én ud af syv mellem 25 og 29 år er på overførselsindkomst. Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvalg, som nu har leveret forslag til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse eller et arbejde.
Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner, tager godt imod anbefalingerne og betoner nødvendigheden af tiltagene.
- Det er alarmerende tal omkring de unge, som vi er nødt til at tage alvorligt. Situationen er uholdbar, og det er klart, at vi som samfund er nødt til at gøre noget. Gruppen af unge, der havner uden for samfundet, er kun blevet større i de seneste år, og det er på alle måder skadeligt både for de unge og for samfundet som helhed, siger han.
Ekspertudvalget anbefaler at samle alle tilbud til de unge i én type institution, der skal være selvejende under staten. Samtidig skal kommunerne blive bedre til at koordinere deres ungesats internt mellem forvaltningerne i kommunen.
- Med anbefalingerne vender ekspertudvalget tilgangen på hovedet og tager udgangspunkt i de unges ressourcer og udfordringer frem for de eksisterende kasser i det offentlige system. Det tegner rigtig godt. Samtidig samler man tilbuddene, så man sikrer, at der ikke er unge, der får et dårligere tilbud, fordi de bor i den ’forkerte’ kommune, og at unge ikke bliver tabt, fordi de flytter over kommunegrænsen, siger Jens Stenbæk.
Kommunerne hjælper i dag ikke de unge lige godt, viste en undersøgelse fra SFI i 2015. Fra kommune til kommune er der store forskelle på, om bogligt svage unge får et forberedende tilbud. I Randers modtager 35-40 procent af de bogligt svage unge et forberedende tilbud, mens det – lige på den anden side af kommunegrænsen – i Viborg er 20-25 procent.
De nye anbefalinger har dog én særlig mangel, mener Jens Stenbæk, som efterlyser bedre samarbejde mellem de forskellige sektorer, da de unge ofte kæmper med en vifte af udfordringer. Regionerne vil gerne bidrage med forslag til samarbejdet.
- Hvis det for alvor skal lykkes at løfte denne gruppe udsatte unge, skal vi have et tættere samarbejde mellem kommuner, de nye institutioner og andre aktører på regionalt niveau, for eksempel ungdomsuddannelserne og den regionale psykiatri. Det håber jeg, at undervisningsministeren vil være opmærksom på i det videre arbejde.
Jens Stenbæk foreslår, at der i hver region etableres et regionalt ungepartnerskab, der består af de nye ungetilbud, kommuner (herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning), gymnasier, erhvervsskoler og regionernes Psykiatri-info enheder, der rådgiver om psykisk sygdom.
Læs mere: Ekspertgruppe: Ny uddannelse skal hjælpe unge på rette kurs (eksternt link)
Maya Ryevad Lauritsen, konsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8271
M: 2976 8619
E: mrl@regioner.dk
Morten Christensen, pressekontakt
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Danske Regioner starter et forsøg, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. ”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed”, på siger formanden for Danske Regioner udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.