Aftale på plads: Bedre forhold for patienter

Der bliver flere penge til regionerne og dermed til patienterne på landets hospitaler næste år. Det er et af resultaterne af den aftale, som Danske Regioner og regeringen netop har indgået om regionernes økonomi for 2018.

I 2018 bliver driften af sundhedsvæsenet løftet med 500 mio. kroner i forhold til i år. De flere penge skal blandt andet bruges til mere personale, nye behandlingsmetoder og medicin.

- Økonomiforhandlinger handler for os i regionerne om at skabe bedre forhold for patienterne, og efter meget hårde forhandlinger er det lykkedes. Det er jeg på patienternes vegne meget tilfreds med, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Løft af sundhedsvæsenet

Når det er nødvendigt med flere penge til det danske sundhedsvæsen, skyldes det blandt andet, at vi bliver flere og flere ældre og kronisk syge. Det argument vandt forståelse i forhandlingerne.

- Det er egentlig simpelt: Når vi skal løfte vores fælles sundhedsvæsen, kræver det penge, og en god portion af de penge har vi nu forhandlet på plads. Træerne vokser ikke ind i himlen med aftalen, men vi kommer til at sikre endnu bedre forhold for patienterne, siger Bent Hansen.

Bent Hansen og næstformand Stephanie Lose glæder sig desuden over, at økonomiaftalen sikrer, at der fortsat er høj anlægsaktivitet i regionerne, og at de økonomiske rammer for at købe nyt udstyr er i orden. I alt er der næste år afsat 2,2 mia. kroner til investeringer på anlægsområdet – foruden økonomien til de nye hospitalsbyggerier (kvalitetsfondsbyggerierne) og apparatur til Kræftplan 4.

På vej væk fra firkantet krav

Op til og under forhandlingerne har der været debat om produktivitetskravet, som pålægger hospitalerne at øge aktiviteten – fx antallet af operationer og kontroller – med to procent hvert år.

Danske Regioner mener, at kravet er en uhensigtsmæssig måde at styre sundhedsvæsenet på, men noterer, at regeringen fastholder kravet. Dog er parterne enige om, at en gennemgang skal støbe fundamentet for, at man i starten af 2018 kan begynde at drøfte en ny måde at styre sundhedsvæsenet på.

- Vi har begyndt bevægelsen væk fra produktivitetskravet. Under alle omstændigheder står det regionerne frit for at styre efter, hvad der er bedst for patienterne, og det er ikke at løbe hovedløst efter mere aktivitet, siger Stephanie Lose.

Læs mere: Aftale om regionernes økonomi for 2018 (pdf)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T:3529 8484
M:3023 3123
E:nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Det samlede sundhedsvæsen skal løftes, hvis det skal kunne følge med

Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Højere aktivitet på hospitalerne understreger behov for markant løft

Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.

Læs mere

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Sundhedsvæsenet skal løftes med 2 mia. kr. alene i regionerne for at kunne følge med

Sundhedsvæsenet presses af nye avancerede behandlinger, dyr medicin og flere ældre og mennesker med kronisk sygdom. I 2020 vil der være så mange flere ældre, at alene den post vil løbe op på 1 milliard kroner.

Læs mere