Enden er nær for omstridt produktivitetskrav

Senest i foråret 2018 skal der ligge konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal styres. Regeringen præsenterer i dag det udvalgsarbejde, som skal finde løsningerne. På tide at regeringen endelig erkender behovet – men lad nu være med at opfinde et nyt, bureaukratisk styringsregime, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

To procent flere operationer, kontroller og ambulatoriebesøg år efter år – uden at der tilføres flere penge. Det er den indbyggede mekanisme i det produktivitetskrav, som landets hospitaler siden begyndelsen af 00’erne har været underlagt. Men i dag sætter regeringen gang i et udvalgsarbejde, som senest til foråret skal præsentere nye styringsmuligheder for hospitalerne. Det er på tide, lyder det fra Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

- Det er rigtig fint, at regeringen endelig erkender, at den nuværende styringsmodel er forældet og ikke altid er til gavn for patienterne. Så langt så godt. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor regeringen ikke slog til i den økonomiaftale, vi lige har indgået for 2018. Det var en oplagt mulighed for at skrotte produktivitetskravet i tide, men det ønskede regeringen ikke, siger han.

Den rigtige hjælp til hver enkelt patient

Hele foråret har patientforeninger, læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale sammen med regionerne tydeligt sagt fra over for produktivitetskravet.

- Kravet har overlevet sig selv, for i dag har vi blandt andet meget stærke patientrettigheder, som sikrer, at der ikke igen opstår lange ventelister. Højere aktivitet på hospitalerne bør ikke være et mål i sig selv - målet skal være, at vi tilbyder den rigtige hjælp til hver enkelt patient, og det kan lige så vel være hjemmekontrol som at møde op i hospitalets ambulatorium, siger Bent Hansen.

Husk det nu: Enkelt og gennemskueligt

Derfor er det for regionerne helt afgørende, at den nye styringsmodel ikke bliver en videreudvikling af produktivitetskravet og den tilhørende aktivitetspulje.

- Der skal ikke opfindes et nyt, bureaukratisk styringsregime, hvor personalet igen får travlt med at opfylde måltal. Selvfølgelig skal hospitalerne stadig være effektive, men ledestjernen skal være patientens behov. Det kræver en styringsform, hvor læger og afdelingsledelser får frihed til at indrette sig bedst muligt, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Lad mig minde regeringen om, at den netop har aftalt med regionerne, at en ny styringsmodel skal være enkel og gennemskuelig. Det står sort på hvidt i økonomiaftalen for 2018, ligesom der står, at arbejdet skal være færdigt i 2017 med afrapportering til foråret. Og husk nu: Styringen skal hjælpe personalet og dermed patienterne – ikke en masse embedsfolk, som har tendens til overstyring af hospitalerne.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T: 3529 8484
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

I dag gælder det patienterne - invester i sundhedsvæsenet

"Vi går i dag til forhandlinger med et krav om 2 milliarder kroner ekstra i frie midler til 2020. Det gør vi, fordi dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og kronisk syge og et behov for at styrke psykiatrien, presser det danske sundhedsvæsen", skriver Danske Regioners formandskab i forbindelse med startskuddet på årets økonomiforhandlinger.

Læs mere

Regionernes økonomiforhandlinger er kommet godt fra start

Flere ældre og mennesker med kronisk sygdom, nye behandlinger og teknologi og stigende medicinudgifter presser det danske sundhedsvæsen. Men også lokalbanerne og jordforurening kom på bordet under første møde i forhandlingerne om regionernes økonomiske rammer for 2020.

Læs mere

Danmark bruger færre penge på sundhed end mange andre vestlige lande

Vi bruger færre penge på sundhed end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Nye tal fra OECD, der sammenligner vores basale sundhedsudgifter, viser fx, at Danmark bruger færre penge på sundhed end vores nabolande.

Læs mere

Det samlede sundhedsvæsen skal løftes, hvis det skal kunne følge med

Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere