Debatindlæg af Bent Hansen og Stephanie Lose, formand og næstformand i Danske Regioner, bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 23. juni 2017

Gravide kvinder i Aarhus har fået et nyt tilbud. Hvis graviditeten er kompliceret, får kvinden mulighed for at blive i eget hjem frem for i en hospitalsseng. Hjemme måler kvinden fostrets hjertelyd, der sendes til fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor sundhedspersonalet følger graviditeten tæt.

Hjertepatienter i og omkring København har også fået et tilbud. Med et nyt apparat til at måle hjerterytmen kan patienten sidde hjemme ved køkkenbordet og sammen med Rigshospitalets læger nøje følge hjertets tilstand.

Fælles for de to eksempler er, at patienterne er glade for og trygge ved løsningerne. Men fælles er også, at løsningerne ikke passer ind i regeringens mantra om, at der skal være mere aktivitet på hospitalerne. Når patienterne møder sjældnere op til kontrol, falder hospitalets aktivitet, og det kan betyde mindre tilskud fra staten.

Det er - sagt på jævnt dansk - temmelig dumt.

Travlt med det rigtige

Årsagen er, at hospitalerne styres efter det såkaldte produktivitetskrav, som betyder, at hospitalerne hvert år skal levere 2 pct. mere aktivitet - flere udredninger, operationer og kontroller. De 2 pct. har været det store debatemne i sundhedsvæsenet i de seneste måneder. For nylig kulminerede debatten med en ny aftale mellem regeringen og regionerne om næste års regionale økonomi.

Desværre kunne vi fra regionerne ikke overbevise VLAK-regeringen om at skrotte kravet her og nu. Med Socialdemokratiet har regeringen nemlig et solidt folketingsflertal i ryggen.

De kommende år bliver vi flere ældre og flere kronisk syge, og hospitalspersonalet vil fortsat have travlt. Pointen er, at de skal have travlt med det rigtige. Travlt med at skabe mere sundhed for pengene og bedre forhold for patienterne. I regionerne vil vi altid stå på mål for et mere effektivt sundhedsvæsen.

Stærke patientrettigheder

Hovedargumentet for at bevare kravet lyder, at det er nødvendigt for at sikre effektive hospitaler. Sandheden er, at det ikke er de uproduktive 2 pct., der sikrer effektiviteten.

Lovfæstede patientrettigheder sikrer alle patienter udredning inden for 30 dage og efterfølgende behandling inden for 30 dage Nationale sundhedsmål - aftalt med regeringen - sørger for, at Folketinget og alle andre kan følge tæt med i udviklingen inden for blandt andet kræftbehandling og ventetider. Nagelfaste budgetrammer sætter hegnspæle op for økonomien.

Hospitalerne bør have rammer, hvor højt specialiseret personale har friheden til at udrede, behandle og følge op på den måde, som giver de bedste resultater for hver enkelt patient. Som det er nu, er der alt for meget fokus på aktivitet, og hospitalerne risikerer et økonomisk drag over nakken, når lægen udstyrer den gravide eller hjertepatienten med nyudviklet udstyr. Læg dertil, at hospitalspersonalet ofte beretter, at de har travlt - meget travlt. 2-procents-elefanterne vælter rundt i hospitalets glasbutik, mens et folketingsflertal tilsyneladende holder sig for øjne og ører.

Fremskridt - trods alt

Selv om vi under forhandlingerne i Finansministeriet ikke kunne overbevise regeringen om at droppe produktivitetskravet, er der alligevel sket fremskridt. Folketinget er trods alt blevet overbevist om, at kravet på sigt skal væk, og i løbet af i år vil regeringen starte og afslutte en gennemgang, som forhåbentlig er første skridt på vejen mod en ny og bedre styring af hospitalerne.

Vi har et klart budskab: Der skal ikke opfindes nye, forkromede modeller, som ingen kan gennemskue. Folketinget må tøjle sit behov for overstyring af hospitalerne. Der skal være plads til god, lokal hospitalsledelse og bedre rammer for sundhedspersonalet - og dermed bedre behandling for patienterne.

I regionerne vil vi arbejde benhårdt på at bevise, at det samlede sundhedsvæsen fungerer bedre uden produktivitetskravet. Der er lys for enden af hospitalsgangen.