Et nyt styringsmonster til hospitalerne? Ellers tak

Kære regering og kære Folketinget: Drop produktivitetskrav og aktivitetspulje. Og gør det med virkning fra 2018. Patientrettigheder, nationale sundhedsmål og budgetloft sikrer stadig solid styring af sundhedsvæsenet, skriver Bent Hansen og Stephanie Lose i debatindlæg.

Bent Hansen og Stephanie Lose, formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt på Altinget.dk d. 17. maj 2017.

I dag skal Folketinget beslutte, om det årlige krav om to procents meraktivitet på hospitalerne skal fortsætte. Enhedslisten har stillet forslag om at skrotte kravet gældende fra 2018, men desværre tegner det til et flertal imod forslaget bestående af i hvert fald regeringen og Socialdemokratiet. Det har vi meget svært ved at se logikken i, og derfor appellerer vi til Christiansborgs partier om at modbevise vores negative forventninger.

Hospitalerne har løftet aktiviteten år efter år, så langt flere patienter er tilset, udredt og behandlet. Ventetiderne er høvlet i bund, og danskerne har fået mere sundhed for pengene. Det danske sundhedsvæsen kan bryste sig af tårnhøj effektivitet. Det er godt, men det er ikke godt nok. Læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale siger samstemmende, at de ikke kan fortsætte med at skrue aktiviteten i vejret, og sundhedsvæsenet står over for store udfordringer med flere ældre, flere kronikere og flere med mere end én sygdom. Svaret på de udfordringer er ikke mere aktivitet.

Automatsvar fra regeringen

Derfor er produktivitetskrav og finansiering baseret på fx antallet af kontroller forældet. Det har været med til at øge aktiviteten og forkorte ventelister, men nu fører det flere steder til unødvendige aktiviteter på hospitalerne. Kravet kan sågar føre til, at hospitalerne kan have svært ved at prioritere de aktiviteter, som mange efterlyser: Mere sammenhængende forløb for patienterne, behandling i eget hjem med telemedicin og bedre samarbejde mellem hospital, praktiserende læge og kommunalt sundhedstilbud.

Men når vi i regionerne sammen med sundhedspersonale og patientforeninger siger ”skrot produktivitetskravet”, er regeringens automatsvar: ”Hvad skal vi så sætte i stedet for?”.

Det korte svar er: Patientrettigheder, nationale sundhedsmål og budgetloft. De tre elementer, som allerede fungerer, skaber tilsammen en stærk og brugbar styring. I regionerne ønsker vi ikke ’fri leg’, og selvfølgelig skal Folketinget have tæt føling med det sundhedsvæsen, som regionerne driver. Men der er ikke behov for et nyt styringsmonster på hospitalerne.

Patientrettighederne sikrer ved lov, at alle patienter skal udredes inden for 30 dage og derefter behandles inden for 30 dage. Derfor kan lange ventelister ikke genopstå. Budgetloftet, som regionerne år for år har overholdt, sørger for, at regionernes sundhedsudgifter holder sig inden for den ramme, som regering og regioner aftaler. De otte nationale mål, som regeringen, Danske Regioner og KL blev enige om sidste forår, betyder, at sundhedsvæsenets tilstand følges helt tæt. Målene sikrer høj aktivitet ved at fokusere på hurtig udredning og kort ventetid til behandling, og til forskel fra produktivitetskravet måles der på bedre sammenhængende patientforløb. Og læg så oven i, at vi har indført skræddersyede behandlingsforløb for blandt andre kræft- og hjertepatienter.

Med de nationale mål styrer vi efter det, der er meningen med det hele: Et sundhedsvæsen med høj kvalitet og hurtig behandling. Mere aktivitet er jo ikke et mål i sig selv, hvis aktiviteten ikke fører til raske borgere. I dag kan det nogle gange bedre svare sig at indkalde den samme patient to gange fremfor at levere den rette behandling i første omgang. Det er tude tosset.

Ingen grund til tomgang

Oprindeligt var produktivitetskravet et middel - nu er det blevet et mål i sig selv. Det er selvfølgelig ikke holdbart – bare spørg personalet på hospitalerne.

Det lader til, at størstedelen af Folketinget har læst skriften på væggen og på et eller andet tidspunkt vil droppe produktivitetskravet. Men hvorfor vente og sætte beslutningen i tomgang med et langtrukkent analysearbejde? Regionerne har de nødvendige styringsredskaber, og vi vil til enhver tid stå på mål for aktivitet og kvalitet.

Så kære regering og kære Folketinget: Drop produktivitetskrav og aktivitetspulje. Og gør det med virkning fra 2018.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T:3529 8484
M:3023 3123
E:nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Fakta

Produktivitetskrav og aktivitetspulje

Udklip.PNG

Landets regioner er underlagt et statsligt krav om at øge hospitalernes produktivitet med to procent år for år. Hospitalerne skal altså levere to procent flere undersøgelser og behandlinger mm. hvert år.

relaterede nyheder

Læs mere

Patienters tilfredshed med helikopterhjælp er helt i top

Ny undersøgelse af tilfredsheden blandt de patienter, der får hjælp med akutlægehelikopter, viser, at de er yderst tilfredse og føler sig trygge i hænderne på helikoptermandskabet.

Læs mere

Sammen gør vi Danmark til førende HealthTech nation

Forestil dig, at du ved at sluge en robot i tabletform på størrelse med en Kodimagnyl, kan behandles for din sukkersyge ved et snuptag - helt uden brug af nåle. Dine helbredstjek klarer du hurtigt med en sundhedsbot på din telefon. Science fiction? Nej, for sundhedsteknologiske løsninger som disse kan blive til virkelighed om få år, hvis sundhedsvæsen, industri og forskning og andre gode kræfter lægger sig i selen – sammen.

Læs mere

Højere aktivitet på hospitalerne understreger behov for markant løft

Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.

Læs mere

Blåt stempel til kvaliteten hos de praktiserende speciallæger

Alle landets 1000 praktiserende speciallæger har nu fået det blå stempel af Den Danske Kvalitetsmodel efter en grundig akkreditering. Dermed står speciallægerne godt rustet til at behandle flere patienter i det nære sundhedsvæsen de kommende år, fastslår Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Læs mere