Et nyt styringsmonster til hospitalerne? Ellers tak

Kære regering og kære Folketinget: Drop produktivitetskrav og aktivitetspulje. Og gør det med virkning fra 2018. Patientrettigheder, nationale sundhedsmål og budgetloft sikrer stadig solid styring af sundhedsvæsenet, skriver Bent Hansen og Stephanie Lose i debatindlæg.

Bent Hansen og Stephanie Lose, formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt på Altinget.dk d. 17. maj 2017.

I dag skal Folketinget beslutte, om det årlige krav om to procents meraktivitet på hospitalerne skal fortsætte. Enhedslisten har stillet forslag om at skrotte kravet gældende fra 2018, men desværre tegner det til et flertal imod forslaget bestående af i hvert fald regeringen og Socialdemokratiet. Det har vi meget svært ved at se logikken i, og derfor appellerer vi til Christiansborgs partier om at modbevise vores negative forventninger.

Hospitalerne har løftet aktiviteten år efter år, så langt flere patienter er tilset, udredt og behandlet. Ventetiderne er høvlet i bund, og danskerne har fået mere sundhed for pengene. Det danske sundhedsvæsen kan bryste sig af tårnhøj effektivitet. Det er godt, men det er ikke godt nok. Læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale siger samstemmende, at de ikke kan fortsætte med at skrue aktiviteten i vejret, og sundhedsvæsenet står over for store udfordringer med flere ældre, flere kronikere og flere med mere end én sygdom. Svaret på de udfordringer er ikke mere aktivitet.

Automatsvar fra regeringen

Derfor er produktivitetskrav og finansiering baseret på fx antallet af kontroller forældet. Det har været med til at øge aktiviteten og forkorte ventelister, men nu fører det flere steder til unødvendige aktiviteter på hospitalerne. Kravet kan sågar føre til, at hospitalerne kan have svært ved at prioritere de aktiviteter, som mange efterlyser: Mere sammenhængende forløb for patienterne, behandling i eget hjem med telemedicin og bedre samarbejde mellem hospital, praktiserende læge og kommunalt sundhedstilbud.

Men når vi i regionerne sammen med sundhedspersonale og patientforeninger siger ”skrot produktivitetskravet”, er regeringens automatsvar: ”Hvad skal vi så sætte i stedet for?”.

Det korte svar er: Patientrettigheder, nationale sundhedsmål og budgetloft. De tre elementer, som allerede fungerer, skaber tilsammen en stærk og brugbar styring. I regionerne ønsker vi ikke ’fri leg’, og selvfølgelig skal Folketinget have tæt føling med det sundhedsvæsen, som regionerne driver. Men der er ikke behov for et nyt styringsmonster på hospitalerne.

Patientrettighederne sikrer ved lov, at alle patienter skal udredes inden for 30 dage og derefter behandles inden for 30 dage. Derfor kan lange ventelister ikke genopstå. Budgetloftet, som regionerne år for år har overholdt, sørger for, at regionernes sundhedsudgifter holder sig inden for den ramme, som regering og regioner aftaler. De otte nationale mål, som regeringen, Danske Regioner og KL blev enige om sidste forår, betyder, at sundhedsvæsenets tilstand følges helt tæt. Målene sikrer høj aktivitet ved at fokusere på hurtig udredning og kort ventetid til behandling, og til forskel fra produktivitetskravet måles der på bedre sammenhængende patientforløb. Og læg så oven i, at vi har indført skræddersyede behandlingsforløb for blandt andre kræft- og hjertepatienter.

Med de nationale mål styrer vi efter det, der er meningen med det hele: Et sundhedsvæsen med høj kvalitet og hurtig behandling. Mere aktivitet er jo ikke et mål i sig selv, hvis aktiviteten ikke fører til raske borgere. I dag kan det nogle gange bedre svare sig at indkalde den samme patient to gange fremfor at levere den rette behandling i første omgang. Det er tude tosset.

Ingen grund til tomgang

Oprindeligt var produktivitetskravet et middel - nu er det blevet et mål i sig selv. Det er selvfølgelig ikke holdbart – bare spørg personalet på hospitalerne.

Det lader til, at størstedelen af Folketinget har læst skriften på væggen og på et eller andet tidspunkt vil droppe produktivitetskravet. Men hvorfor vente og sætte beslutningen i tomgang med et langtrukkent analysearbejde? Regionerne har de nødvendige styringsredskaber, og vi vil til enhver tid stå på mål for aktivitet og kvalitet.

Så kære regering og kære Folketinget: Drop produktivitetskrav og aktivitetspulje. Og gør det med virkning fra 2018.

Læs mere:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T:3529 8484
M:3023 3123
E:nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Fakta

Produktivitetskrav og aktivitetspulje

Udklip.PNG

Landets regioner er underlagt et statsligt krav om at øge hospitalernes produktivitet med to procent år for år. Hospitalerne skal altså levere to procent flere undersøgelser og behandlinger mm. hvert år.

relaterede nyheder

Læs mere

Hvornår giver det mening at flytte behandlingen tættere på borgeren?

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, skriver i et debatindlæg at regeringen i sin kommende sundhedsaftale skal sørge for, at de patienter, det giver mening at flytte væk fra sygehusene, sikres en både god og tryg behandling. Det kræver, at der er den nødvendige kapacitet og kvalitet i behandlingen i kommunerne og hos praksis.

Læs mere

Ny aftale om økonomi i 2020: Pænt løft til sundhedsvæsenet

En ny økonomiaftale med regeringen sikrer ekstra 1,5 mia. kr. til regionerne, og det er et godt resultat, siger formanden for Danske Regioner Stephanie Lose.

Læs mere

Gamle skinner kan afspore det lokale tog

Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere

Flere hjertepatienter kan få ny skånsom operation uden store gener

Et nyt fremskridt i behandlingen af hjerteklapper betyder, at flere patienter fremover kan få ny type operation, der både er skånsom og formentlig sikrer længere overlevelse. Behandlingen er både god og dyr, og det er en af grundene til, at Danske Regioner beder den nye regering om et økonomisk løft på 2 milliarder kroner ved de kommende økonomiforhandlinger.

Læs mere