Folketinget svigter patienterne

Landets hospitaler tvinges til at skrue op for aktiviteten, koste hvad det vil, og det er at svigte patienterne. Sådan siger Bent Hansen som reaktion på, at et folketingsflertal netop har vedtaget at beholde kravet om mere og mere aktivitet på hospitalerne år efter år.

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har i dag i Folketingssalen vedtaget et beslutningsforslag, der fastholder produktivitetskravet på to procent. Det betyder, at landets hospitaler og sygehuse hvert år skal levere to procent flere operationer, kontroller mm. Vedtagelsen falder, to dage før regionerne og regeringen indleder forhandlinger om regionernes økonomi for 2018.

 

 

- Jeg må sige, at jeg er skuffet. Patientforeninger, læger, sygeplejersker og regionerne har i lang tid meget tydeligt sagt, at aktiviteten ikke kan fortsætte i det uendelige, men det skøjter et stort flertal i Folketinget let og elegant henover ud fra en firkantet Excel-tankegang om mere, mere, mere, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, og tilføjer:

- Folketinget svigter patienterne, når man ikke vil indse, at kravet om to procents meraktivitet på hvert eneste hospital ikke gavner hverken patienter eller personale. Vi har en unik mulighed for at give patienterne bedre behandling og bedre rammer på vores hospitaler, hvis afdelingerne sættes mere fri, og jeg begriber ikke, hvorfor Folketinget stiller sig på hælene over for det.

Stærke patientrettigheder

Ved dagens afstemning i Folketingssalen stemte 92 folketingsmedlemmer for forslaget, 19 stemte imod og ingen stemte hverken for eller imod.

- Vi har stærke patientrettigheder, der sikrer hurtig udredning og behandling, vi har otte nationale mål til at følge sundhedsvæsenets udvikling, og vi har budgetlovgivning. Der er meget faste rammer for sundhedsvæsenet. Det giver ganske enkelt ingen mening at bevare produktivitetskravet, siger Bent Hansen.

- Jeg står hjertens gerne på mål for et stadig mere effektivt hospitalssystem med specialiseret hjælp til borgerne. Hvert eneste år tilser og behandler hospitalerne flere og flere patienter, men lad nu hospitalerne selv og regionerne styre, hvordan vi bedst tilrettelægger arbejdet. Og jeg lover, at det sker ud fra ét hovedformål: At sikre den bedste hjælp til patienterne, siger Bent Hansen.

Læs mere: Det vedtagne beslutningsforslag (pdf)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8484
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Det samlede sundhedsvæsen skal løftes, hvis det skal kunne følge med

Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Højere aktivitet på hospitalerne understreger behov for markant løft

Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.

Læs mere

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Sundhedsvæsenet skal løftes med 2 mia. kr. alene i regionerne for at kunne følge med

Sundhedsvæsenet presses af nye avancerede behandlinger, dyr medicin og flere ældre og mennesker med kronisk sygdom. I 2020 vil der være så mange flere ældre, at alene den post vil løbe op på 1 milliard kroner.

Læs mere