Første møde om pengene til sundhedsvæsenet næste år er afholdt. Danske Regioner håber på et betydeligt løft af økonomien. - Det er tiltrængt af hensyn til de mange patienter, vi kan imødese, og som vi gerne vil hjælpe bedst muligt, lyder det fra formanden, Bent Hansen.
Danske Regioner mener, at regeringen nu må stå ved sine løfter om, at der er brug for et bedre sundhedsvæsen.
- Vi får hele tiden flere patienter, som vi heldigvis ofte kan hjælpe med ny behandling og ny men dyr medicin. Det afgørende for et godt resultat er, at vi får penge til både omsorg, personale, nyt udstyr og medicin, siger Bent Hansen. Meldingen faldt efter ”sættemødet” i Finansministeriet torsdag d. 11. maj. Sættemødet er den første forhandling af en række møder om næste års økonomi.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen pointerede ved nytårstid, at ”grundstenene i vores velfærd er et godt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje”, og den sætning vil Bent Hansen stædigt holde regeringen fast på under forhandlingerne.
Danske Regioner stiller en række krav. Blandt andet skal kravet om to procents meraktivitet på hospitalerne skrottes.
- Det kan ske nu eller gradvist i løbet af 2018, men kravet skal væk, for det gavner ikke kvaliteten af patienternes behandling. Fødsler kan fx ikke ske to procent hurtigere, lyder det fra Bent Hansen.
- Regeringen har lyttet til vores ønske, men jeg ved ikke om den helt forstår det. Det vil de kommende forhandlinger vise, tilføjer han.
Bent Hansen peger desuden på, at der skal ansættes mere personale til det stigende antal patienter, og at der er brug for penge til nyt udstyr, medicin og vedligeholdelse og modernisering af mange hospitalsbygninger.
Flere og flere får brug for sundhedsvæsenet. I løbet af et år er næsten halvdelen af os i kontakt med sygehusvæsenet:
- 2,7 millioner danskere besøger nu hospitalerne årligt, og det tal stiger. Regeringen har selv beregnet, at udviklingen i befolkningen - blandt andet med flere ældre- betyder, at der er brug for 1 milliard kroner ekstra om året, så det vil vi naturligvis have fokus på under forhandlingerne, siger Bent Hansen.
-Så summa summarum: Patienterne har brug for en håndsrækning fra Christiansborg. Folketingspolitikerne må vise, at de tager befolkningens sundhed alvorligt. Regionerne vil så gøre alt for at forvalte pengene godt, så vi får mest mulig sundhed ud af dem, pointerer Bent Hansen.
Hvis forhandlingerne forløber planmæssigt, ventes de at være afsluttet i begyndelsen af juni. Ud over Bent Hansen deltager Danske Regioners næstformand, Stephanie Lose i forhandlingerne.
Læs mere:
På vej ind til første møde i Finansministeriet ridser Danske Regioners formand, Bent Hansen, sine forventninger til forhandlingerne op:
- Vi har en befolkning, der bliver ældre, og dermed har vi et behandlingspres, som vi skal have finansieret på en realistisk måde. Så vi forventer at få løftet vores budgetramme til næste år.
Adam Wolf, administrerende direktør
Direktion
T: 3529 8265
M: 2024 2220
E: awo@regioner.dk
Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk
Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.
En ny analyse af psykologordningen viser stigende ventetider og et stigende antal konsultationer, til trods for at færre patienter behandles.
I sin tale på Regionernes Politiske Topmøde siger Danske Regioners formand Anders Kühnau, at der i nær fremtid venter velfærdssamfundet store udfordringer, som gør det nødvendigt at genskabe balancen i vores fælles samfundskontrakt.
Samfundskontrakten er ude af balance, når det handler om at give svækkede ældre den rette hjælp. Området, der er fordelt på service og sundhedslov, skal gentænkes. Regionerne er parate til et større ansvar for at styrke ældres sundhed.