Tallene taler deres tydelige sprog: I 2016 var 2,8 millioner danskere forbi landets hospitaler. Det var 300.000 flere end i 2009. Og fra 2009-2015 er aktiviteten – operationer, kontroller mv. – på hospitalerne steget med 25 procent, mens medarbejderstyrken blot er forøget med 4 procent.

De kendsgerninger præsenterede Bent Hansen og Stephanie Lose, formand og næstformand i Danske Regioner, i dag over for regeringen ved det første politiske forhandlingsmøde i Finansministeriet om regionernes økonomi i 2018.

- Sagen er soleklar: Hvis vi stadig skal udvikle sundhedsvæsenet, så de mange patienter får bedre behandling, skal regeringen finde midlerne til at finansiere det. I regionerne står vi 100 procent på mål for hele tiden at finde bedre løsninger og gøre tingene smartere, men sidst jeg tjekkede, var det altså ikke gratis at ansætte flere læger og sygeplejersker, siger Bent Hansen.

Personalet skal ikke løbe stærkere

Netop mere personale er nødvendigt, når antallet af patienter stiger hvert eneste år, og når patienterne samtidig har højere og højere forventninger til sundhedsvæsenets indsats.

- I regionerne knokler vi for at indfri patienternes forventninger, og det lykkes langt hen af vejen – ikke mindst takket være det hårdtarbejdende sundhedspersonale. Men hvor hårdt kan personalet spændes for? Når regeringen kræver mere og mere hospitalsproduktion, kræver vi flere midler, så personaleressourcerne ikke vrides endnu hårdere, siger Bent Hansen.

Handling bag ordene

Før dagens møde udtalte finansminister Kristian Jensen til de fremmødte journalister, at ”vi prioriterer altid at få et bedre sundhedsvæsen”. Nu må der handling bag ordene, mener Bent Hansen.

- Vi hører det fra statsministeren, fra finansministeren og fra sundhedsministeren: At det danske sundhedsvæsen er en topprioriteret for regeringen. Jamen, så vis det i forhandlingerne og vis det over for patienterne og sundhedspersonalet.

Næste forhandlingsmøde er mandag den 29. maj i Finansministeriet.

Læs mere:

• Fakta – Pressede hospitaler (pdf)