Regeringen og Danske Regioner har indledt forhandlingerne om regionernes økonomi for 2018. Hvis regeringen mener sine fine tilkendegivelser om et bedre sundhedsvæsen alvorligt, skal det vises ved forhandlingsbordet, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
- Vi vil værne om det danske velfærdsamfund. Ikke ved at lade stå til. Men ved at gøre tingene bedre. Grundstenene i vores velfærd er et godt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje.
Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i en redegørelse til Folketinget den 1. december sidste år.
Nu må regeringen sætte handling og kroner og ører bag de fine tilkendegivelser, mener Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Han og Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner, mødtes d. 11. maj med regeringen til sættemøde om regionernes økonomi for 2018.
- Der er ikke så meget at rafle om: Hvis regeringen mener sine fine tilkendegivelser om et bedre sundhedsvæsen alvorligt, skal regionerne have flere midler til driften af sundhedsvæsenet. Når patienter og personale bliver stillet bedre forhold i udsigt, skal der også leveres på det, siger Bent Hansen.
Danske Regioner vil rejse en række krav i forhandlingerne. Blandt andet skal kravet om to procents meraktivitet på hospitalerne år efter år skrottes, der skal ansættes mere hospitalspersonale til at tage sig af det stigende antal patienter, og hospitalsbygningerne skal vedligeholdes og moderniseres.
- De nye såkaldte kvalitetsfondsbyggerier udgør kun en femtedel af vores samlede hospitalsmasse, og patienterne er bestemt ikke tjent med, hvis vi ender med A og B-hospitaler. Derfor skal den øvrige anlægsramme som minimum bevares på 2,5 milliarder kroner. Det er det absolutte minimum, og det efterlader ikke én krone til for eksempel at modernisere de ældre hospitaler, siger Bent Hansen.
Til forhandlingerne vil Danske Regioner argumentere for, at presset på hospitalerne konstant stiger, hvilket kræver flere midler.
- Lad mig minde regeringen om, at den selv har beregnet, at det demografiske pres med blandt andet flere ældre løber op i 1 milliard kroner om året. Læg så oveni, at antallet af psykiatriske patienter stiger og stiger, og alene i 2018 kan det betyde ekstraudgifter for regionerne på 400 millioner kroner. Det kræver altså ikke en doktorgrad at regne ud, at det kalder på en solid økonomisk indsprøjtning til regionernes driftsbudgetter, siger Bent Hansen og tilføjer:
- Og så har vi slet ikke taget hul på, hvordan dyr hospitalsmedicin stadig presser personalet på hospitalerne til det yderste.
Læs mere:
Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8484
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk
Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk
Den aldrende befolkning og mangel på sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring. Danske Regioner og Øjenforeningen ser et stort potentiale i, at innovativ ny teknologi kan frigøre arbejdskraft og dermed bidrage til at løse nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.
Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale om regionernes økonomi for 2024. Det blev en meget stram aftale, som sikrer, at regionerne holder skindet på næsen det næste år.
Borgere i Danmark bør have lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvor man bor. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner til regeringen under årets økonomiforhandlinger. Konkret foreslås en ulighedspulje på 250 millioner, der skal fordeles til de områder der er hårdest ramt.
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.