Det almene gymnasium tiltrækker igen i år langt størstedelen af de unge, men faktisk er antallet af unge, der vælger det almene gymnasium, faldet betragteligt på et enkelt år. Faldet kan fortsætte de kommende år, og det udfordrer især gymnasier i landområderne, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.
I 2017 har 31.773 unge søgt om at blive optaget på det almene gymnasium (STX) efter sommerferien. Det er 1.513 færre end i 2016, hvilket betyder et fald på 4,5 procent. Det viser de regionale søgetal, som landets fem regioner har indsamlet og nu offentliggør.
Selvom nye tal fra Undervisningsministeriet netop har vist, at næsten halvdelen af alle unge i 9. og 10. klasse fortsat vælger det almene gymnasium, viser regionernes nye opgørelser, at der rundt omkring i landet er store forskelle på STX-søgningen.
I Nordjylland har knap 10 procent færre unge søgt ind på det almene gymnasium i 2017 end i 2016, mens der i Syddanmark og Midtjylland er 6 procent færre ansøgere. Faldet på Sjælland er på knap 5 procent, mens det i Hovedstaden kun er på 1,5 procent. Det har dog ikke medført, at flere søger en erhvervsuddannelse. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at søgningen til erhvervsuddannelsernes grundforløb er nærmest uændret i forhold til sidste år.
At færre unge i år har valgt at søge det almene gymnasium skyldes blandt andet en øget søgning mod HF, men især, at ungdomsårgangene bliver mindre – en udvikling, som ikke ser ud til at vende foreløbig. I 2030 vil der være 22.000 færre unge i aldersgruppen 15-17 år, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Vi står i en situation, hvor der vil forsvinde en til to elever fra hver gymnasieklasse mange steder i landet, og hvor endnu flere vil forsvinde fremover. Særligt uden for de store byer kan det på få år have store negative konsekvenser for det enkelte gymnasium, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner, og tilføjer:
- Derfor bliver vi nødt til at se på, hvordan unge i både byer og landdistrikter forsat kan vælge mellem forskellige uddannelser i deres lokalområde. De skal ikke være tvunget til at rejse for langt, for vi ved, at længere afstand enten betyder fraflytning eller frafald – og så kender vi den negative spiral. Når vi satser på at uddanne flere unge, er det bydende nødvendigt, at den satsning forankres solidt i hele landet, siger Jens Stenbæk.
Ansøgningerne fra de unge skal nu behandles, inden den endelige fordeling af elever falder på plads. Regionerne betjener de fordelingsudvalg, som fordeler eleverne.
Maya Ryevad Lauritsen, konsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8271
M: 2976 8619
E: mrl@regioner.dk
Morten Christensen, pressekontakt
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Danske Regioner starter et forsøg, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. ”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed”, på siger formanden for Danske Regioner udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.