Hvor hurtigt kan ambulancen eller helikopteren rykke ud, og er der sammenhæng i behandlingen, hvis jeg bliver alvorligt syg? Det er de to vigtigste regionale områder forud for kommunal- og regionsvalget, viser ny måling. De unge er dog mest optagede af, om der er job til dem.
Vi vil have hurtig hjælp, hvis vi bliver akut syge, og vi vil være sikre på, at læger, sygeplejersker og andre har styr på vores behandling, hvis vi bliver alvorligt syge. De ting er vigtigst for flertallet af danskerne, når de skal rangordne de regionale områder, der har størst betydning for dem. Det viser en ny YouGov-undersøgelse for Danske Regioner og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Undersøgelsen omfatter 1075 repræsentativt udvalgte danskere.
På spørgsmålet ’Hvilke af følgende emner har størst betydning for dig?’, svarer 42 procent ’Hvor hurtigt der kommer hjælp ved akut sygdom’, mens 37 procent svarer ’Om der er sammenhæng i din behandling, hvis du bliver akut syg’. De lavest prioriterede regionale områder for danskerne er, hvor ofte der kører busser og tog.
Undersøgelsens resultater lægger sig i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser, at danskerne ser sundhed som det vigtigste velfærdspolitiske emne. Den nye YouGov-undersøgelse illustrerer desuden, hvad danskerne lægger i ordet sundhed: Akut hjælp og sammenhængende behandling. Kun 16 procent af deltagerne anser hjælpen til psykisk syge som et af regionernes tre vigtigste områder.
- Det er ganske naturligt, at når vi tænker på, hvad der har betydning for os selv, så vil vi prioritere de emner, som har betydning for vores egen hverdag. De fleste regner nok med, at de på et tidspunkt bliver syge og derfor får brug for akut hjælp og behandling, mens færre vil forholde sig til psykisk sygdom som noget, der kan ramme dem selv, siger Rune Stubager, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Hvor akut sygdom og sammenhæng i behandling placerer sig som de to vigtigste regionale områder forud for kommunal- og regionsvalget den 21. november, er det tredjevigtigste område ikke entydigt sundhed. Tredjepladsen deles næsten ligeligt mellem ’rent drikkevand’, ’læger nok’ og ’om der er et job til dig’.
Anderledes ser det ud for de unge. Når de 18-30-årige skal prioritere emnerne i undersøgelsen, er de tydeligt mest optagede af deres jobsituation, ligesom offentlig transport har højere prioritet. ’Om der er et job til dig’ er klar topscorer med 43 procent, mens hurtig hjælp ved akut sygdom lander på 31 procent. De unge er mindre optagede af sammenhængende behandling, prioritering mellem sygdomme og indflydelse på egen behandling end befolkningen som helhed.
- Her ser vi tydeligt, at de unge ikke er så optagede af behandling for sygdom, men til gengæld er et sted i livet, hvor de skal sikre sig fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Rune Stubager.
Læs mere: Nyt valg-nummer af Danske Regioners analysemagasin REGIO
Rikke Houkjær, chefrådgiver
Kommunikation
M: 4265 4717
E: rho@regioner.dk
Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk
Danske Regioner hædrer forfatter Anna Juul som Årets Sundhedsdebattør. Anna Juul vinder den nystiftede pris efter, at hun i januar udgav bogen ”Superskurk”, hvor hun med en skarp pen beskriver sine personlige oplevelser med psykisk sygdom og mødet med psykiatrien.
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Regeringen vil spare mange millioner kroner på administration. Men det administrative personale løser opgaver, der bidrager til patienternes behandling og aflaster sundhedspersonalet.
Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.