Gå til indhold

Nyt netværk skal forbedre indsatsen for tusindvis af diabetes-patienter

Et nyt nationalt netværk skal styrke forebyggelse, forskning og samarbejde inden for en af de største folkesygdomme i Danmark – diabetes. Det handler om at kende hver enkelt patients behov og indrette hjælpen efter det, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

I 2018 vil et nyt, nationalt sundhedsnetværk se dagens lys. Netværket skal samle trådene fra fem nye Steno Diabetescentre i hver region. Centrene er et samarbejde mellem regionerne og Novo Nordisk Fonden, som med mere end syv milliarder kroner skal forbedre indsatsen på diabetesområdet.

Steno Diabetescentrene er ansvarlige for, at samarbejdet om diabetesindsatsen på tværs af hospitaler, kommuner og almen praktiserende læger kommer på skinner. Det sker for eksempel gennem fælles projekter, hvor man samarbejder om de borgere, der har mange komplekse udfordringer.

Mange flere diabetespatienter

- Samarbejde er helt afgørende, når vi skal skabe skræddersyede og effektive løsninger tæt på borgerne. Nogle borgere kan næsten uden hjælp selv kontrollere og regulere deres blodsukker, mens andre har brug for en mere tæt tilknytning til sundhedsvæsenet. På et område som diabetes er vi nødt til at forbedre og samle indsatsen, så vi bruger ressourcerne mere effektivt, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

I løbet af efteråret lancerer regeringen en handleplan på diabetesområdet, og det er tiltrængt, mener Bent Hansen. Omkring 270.000 danskere lever med diabetes, og i 2030 forventes der at være 100.000 flere, der lever med sygdommen. Diabetes er og vil fremadrettet være en stor udfordring for folkesundheden i Danmark.

Bedre hånd om den enkelte

- Diabetes kan have store konsekvenser for den enkelte borger – for eksempel slemme diabetiske fodsår og dårligt syn på grund af dårlig blodcirkulation. Det skal vi tage bedre hånd om. Samfundsmæssigt har det stigende antal kronisk syge også store omkostninger, men både diabetes og følgerne af diabetes kan forebygges, siger Bent Hansen.

Flere end to millioner danskere er hvert år i kontakt med landets hospitaler, men blot 10 procent af dem står for 75 procent af udgifterne. Størstedelen af de 10 procent er mennesker med kroniske sygdomme, for eksempel diabetikere. Fremskrivninger viser, at endnu flere fremover vil lide af en kronisk sygdom.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Helene Skude Jensen, seniorkonsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
T: 3529 8275
M: 3029 1474
E: hsj@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid

Siden 2020 har alt plejepersonale haft ret til at blive ansat på fuld tid. Nu har Danske Regioner besluttet, at man vil udvide den nuværende ordning til alle faggrupper i regionerne

Læs mere

- Bedre folkesundhed bør være en del af regeringsgrundlaget

- Vi skal systematisk indrette samfundet på en måde, som styrker folkesundheden både fysisk og mentalt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han mener, at en folkesundhedslov kan skabe rammerne om en hverdag med bedre sundhed og mere trivsel. Om det gælder skolelivet, beskæftigelsesindsatsen, fødevarepolitik eller adgangen til fællesskaber, så bør politikerne gå foran. Ikke færre end 71 organisationer ønsker sig nu en folkesundhedslov.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere