Der er kommunal- og regionsvalg tirsdag den 21. november. Her har alle stemmeberettigede indflydelse på, hvem der skal styre landets regioner og kommuner. Men hvad beskæftiger regionerne sig med?
1. De fleste møder regionen i løbet af et år
90 procent af alle danskere var i kontakt med det danske sundhedsvæsen i 2015. Det betyder, at 5.126.000 mødte regionen, for eksempel i form af en praktiserende læge, en lægevagt, en medarbejder på et hospital eller i psykiatrien. Valg af politikere til regionen angår altså os alle.
2. Regionspolitikerne forvalter 11 procent af de offentlige budgetter
Regionerne bruger 113 mia. kroner om året på udgifter til sundhed, hvilket svarer til 10,2 procent af de offentlige midler. Desuden har regionerne midler til regional udvikling. Regionernes samlede budgetter er cirka 121 mia. kroner (2016), altså 11 procent af de offentlige midler.
3. Hvem er på valg i regionerne?
De fem regioner styres af hvert sit regionsråd, der består af 41 folkevalgte medlemmer. I spidsen for hvert regionsråd står regionsrådsformanden, som vælges af regionsrådets medlemmer.
4. Den politiske fordeling i regionerne
De største partier i regionerne er Socialdemokratiet og Venstre. Socialdemokratiet fik ved det seneste valg i 2013 28,5 procent af stemmerne, mens Venstre fik 25,6 procent. Der er socialdemokratiske regionsrådsformænd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Regionsformændene i Region Sjælland og Region Syddanmark kommer fra Venstre.
5. 40 procent af regionspolitikerne er kvinder
Kvindelige kandidater satte sig på 40 procent af pladserne i regionsrådene ved valget i 2013. Region Nordjylland er det regionsråd med den største andel af kvinder: 22 ud af 41 medlemmer. I Folketinget var 37,4 procent af medlemmerne kvinder efter sidste valg i 2015.
6. 4.000 praktiserende læger og 17.000 hospitalslæger
Regionerne er arbejdsgiver for næsten alle læger i Danmark: Lægerne på hospitalerne, de praktiserende læger og speciallægerne. Regionerne og regionspolitikerne arbejder for at sikre læger til alle. Det kan være ved at oprette lægeklinikker, som drives af regionerne, ved at arbejde for flere studiepladser på lægeuddannelsen og nye lægeuddannelser, ved at sikre attraktive arbejdsforhold og gode studiemiljøer på hospitalerne og ved at regulere, så lægerne ikke kun tager job i større byer.
7. 150.000 danskere i psykiatrisk behandling om året
Sygdomme som angst, depression, skizofreni og misbrug har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Siden 2012 er antallet af psykiatriske patienter i Danmark steget med 26 procent. Regionerne har ansvaret for at udrede og behandle personer med en psykisk sygdom.
8. Vækst i hele landet
Regionerne arbejder for, at virksomheder i hele landet udvikler sig og skaber flere arbejdspladser. Derfor sætter regionerne hvert år initiativer i søen, som skal hjælpe danske virksomheder med de udfordringer, de står overfor. Det kan være udvikling af nye produkter, brug af digitale løsninger eller kompetenceudvikling af medarbejdere. En del initiativer bliver født i det regionale vækstforum i hver region, hvor regionspolitikerne arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelser, kommuner og arbejdsmarkedets parter.
9. 13 millioner ture med lokalbanerne om året
Regionerne er ansvarlige for 13 lokalbaner (togstrækninger) og for de regionale busser på tværs af kommunegrænserne. Regionerne er også med til at etablere letbaner i de største byer. De fleste passagerer på lokalbanerne pendler til arbejde eller uddannelse. Lokalbanerne transporterer 12,9 mio. passagerer årligt. Regionspolitikerne beslutter, hvordan togene skal køre, så det kommer flest mulige borgere til gavn. I flere regioner ønsker politikerne at overtage togdriften på nye strækninger.
10. Hvor ofte er der kommunal- og regionsvalg?
Der er kommunal- og regionsvalg hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret. Det seneste kommunal- og regionsvalg blev afholdt 19. november 2013, hvor 4.412.262 var stemmeberettiget. Man kan stemme til regionsvalget i den region man bor i, hvis man har fast bopæl i regionen, er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge, eller uden afbrydelse har boet mindst tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Rikke Houkjær, chefrådgiver
Kommunikation
M: 4265 4717
E: rho@regioner.dk
Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Krigen raser, også i cyberspace. Fremmede magter og kriminelle vil volde skade på vores sundhedsvæsen. Der er brug for særskilt finansiering til øget cybersikkerhed, ellers kan pengene fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen.
Danske Regioner har udarbejdet en skriftlig statusredegørelse for afviklingen af behandlingsefterslæbet.
Omtrent 80 procent af hospitalsbygningerne i Danmark er gamle, slidte og har behov for at blive renoverede og moderniserede. Det er nødvendigt, hvis vi skal undgå store forskelle i patientoplevelser, mener Danske Regioner.