Gå til indhold

Langt de fleste psykiatriske patienter er tilfredse med psykiatriens indsats

8 ud af 10 voksne og 7 ud af 10 børn i ambulant psykiatrisk behandling er meget tilfredse med deres forløb. Det er især personalets dedikerede indsats, som gør en stor forskel for patienterne, siger Bent Hansen, formand i Danske Regioner, som dog vil se nærmere på utilfredshed blandt indlagte børn og unge.

Stadigt flere børn, unge og voksne døjer med dårlig mental sundhed, men psykiatriens indsats gør en positiv forskel for langt de fleste patienter. Det fremgår af ”National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien 2017”, som omfatter børn, unge og voksne i psykiatrisk behandling samt børnenes forældre. I alt har 12.776 personer deltaget.

Undersøgelsens resultater viser:

  • 83 procent af de voksne ambulante patienter er i meget høj eller i høj grad tilfreds med deres kontakt med psykiatrien. For børn og unge i ambulant behandling samt deres forældre er det 75 procent.

  • 71 procent af de voksne indlagte patienter er i meget høj eller i høj grad tilfreds med deres kontakt med psykiatrien.

  • 43 procent af de indlagte børn og unge er i meget høj eller i høj grad tilfreds, mens det gælder 66 procent af deres forældre. 23 procent af de indlagte børn og unge er slet ikke eller i ringe grad tilfreds.

Dygtigt personale gør en forskel

Bent Hansen, formand i Danske Regioner, er glad for patienternes og deres pårørendes vurdering af psykiatrien.

”Både børn og voksne patienter i psykiatrien vurderer deres relation til det psykiatriske personale som rigtig god, og det er jo det, vores psykiatri skal måles på: Gør personalet en forskel for patienterne? Det gør personalet i høj grad, og samtidig formår de at inddrage både patienterne og de pårørende. Det er jeg på patienternes vegne meget glad for,” siger han.

Flere end 9 ud af 10 voksne ambulante patienter og knap 9 ud af 10 forældre til børn i ambulant behandling tilkendegiver, at de er med til at træffe beslutninger i det omfang, de har behov for.

Særlig opmærksomhed på børn og unge

”I hele sundhedsvæsenet er det vigtigt at inddrage patienten og de pårørende, men i psykiatrien er behovet særligt stort. For når man kæntrer mentalt, er det ofte tætte samtaler med professionelle, der kan gøre en forskel. Når personalet samtidig modtager patienterne på en god måde, og når forældrene er trygge ved at have deres børn indlagt, viser det, at meget lykkes i psykiatrien,” siger Bent Hansen.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde barn eller ung, som er indlagt i psykiatrien, er utilfreds med indsatsen, og det skal håndteres, mener Bent Hansen.

”Det vil vi selvfølgelig se nærmere på, for selvom børnene og de unge måske ser særligt sort på deres indlæggelse på grund af deres sygdom, er vi nødt til at undersøge, om vi kan gøre noget bedre for dem. Det er netop det, vi skal bruge den her slags undersøgelser til,” siger han.

I 2017 var cirka 124.000 voksne og 34.000 børn og unge i psykiatrisk behandling.

Læs mere:

Undersøgelsen af tilfredsheden i psykiatrien i 2017 er ændret i forhold til de foregående år, og resultatet kan derfor ikke sammenlignes tilbage i tiden. Blandt andet er svarkategorierne ændret.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Relaterede nyheder

Aftale på plads om samlet dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af særlige pladser i psykiatrien

Regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om rammerne for et samlet regionalt tilbud af høj faglig kvalitet til mennesker, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug. Samtidig er man enige om en omlægning af de særlige pladser i psykiatrien, så de kan anvendes mere fleksibelt og ikke risikerer at stå tomme.

Læs mere

Debat: Kære sundhedsminister, husk den ”åbne dør” og omlæg de særlige pladser

Sophie Løhde er indstillet på at løse tomgangen på de særlige pladser i psykiatrien. Løsningen bør være en grundlæggende ændring af ordningen, så regionerne selv visiterer til pladserne.

Læs mere

Flere ældre koster en mia. ekstra til sundhed, men behovet er dobbelt så stort

Udsigten til flere ældre kommer til at koste det regionale sundhedsvæsen en ekstra milliard kroner næste år. Regeringen har allerede signaleret, at ekstra udgifter pga. demografi dækkes.
- Men ekstra penge til flere ældre, rækker ikke alene, understreger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Læs mere

Indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnoser har brug for den rigtige start

Langt om længe får mennesker, som kæmper både med misbrug og psykisk sygdom snart et samlet tilbud, forankret i regionerne. Men det er nødvendigt, at tilbuddet fra start får de rette betingelser, skriver formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg Jacob Klærke.

Læs mere