Ny cyberalliance skal styrke cyber- og informationssikkerheden

Den stigende digitalisering af samfundet og et dynamisk trusselsbillede øger behovet for at styrke cyber- og informationssikkerheden i Danmark, herunder ikke mindst i de samfundskritiske sektorer. Derfor går Finans Danmark, Danske Regioner, Dansk Energi, Teleindustrien og Danske Rederier nu sammen i en ny cyberalliance.

En ny cyberalliance bestående af Finans Danmark, Danske Regioner, Dansk Energi, Teleindustrien og Danske Rederier skal bidrage til, at det danske samfund trygt og sikkert kan fortsætte den digitale transformation. Som sin første aktivet afholder alliancen den 1. november konferencen ”Cybersikkerhed og de samfundskritiske sektorer”.

Bekæmpelse af cyberkriminalitet og cyberspionage er komplekst, og der er behov for specialiseret viden og ressourcer. Det er derfor vigtigt at samarbejde på tværs af sektorer og dele viden og erfaring.

- Det er glædeligt, at vi på tværs af offentlige og private aktører kan blive enige om, at cybertruslen udgør en fælles og meget væsentlig opgave, som vi skal tage ansvar for at håndtere sammen, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og fortsætter:

- Det er helt afgørende, at borgerne fortsat kan have tillid til, at vi også fremover passer godt på deres data. Med et fælles ansvar kan vi sikre, at den digitale udvikling finder sted i trygge rammer.

Cyberalliancen vil bl.a. styrke den løbende dialog og videndeling i forhold til fx trusler, modforanstaltninger og værktøjer imellem organisationerne i alliancen og de forskellige aktører i sektorerne, som alliancen repræsenterer. Men der er også behov for at styrke den proaktive videndeling og dialogen med de nationale myndigheder, bl.a. Center for Cybersikkerhed, der løbende indsamler vigtig viden og efterretninger på området.

Samtidigt stiller den digitale udvikling stadig større krav til den enkelte borgers, medarbejders og virksomheds kompetencer og viden om digital sikkerhed, og efterspørgslen på medarbejdere med de rette kompetencer er stigende. Derfor vil den nye cyberalliance også styrke samarbejdet om fremtidens uddannelse, efteruddannelse og kurser på cyber- og informationssikkerhedsområdet.

Læs mere:

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

marie MPE.png
Relaterede nyheder

Hvis du vil vide mere

Ny IT-sikkerhedskampagne: Et klik kan ændre alt

20.000 danskere har på kun seks måneder anmeldt it-kriminalitet, viser tal fra politiets center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. Nu lancerer Digitaliseringsstyrelsen kampagnen ”Et klik kan ændre alt”, for at rette opmærksomhed mod problematikken. Danske Regioner er med i kampagnen, som lanceres i dag den 7. oktober.

Læs mere

Kommuner og regioner skal afprøve kunstig intelligens for at løfte kvaliteten i den offentlige service

Kommuner og regioner skal gennem 15 signaturprojekter afprøve kunstig intelligens inden for sundhedsområdet, social- og beskæftigelsesområdet samt tværgående sagsbehandling.

Læs mere

Rapport: Regionerne sikrer effektiv og billig it-drift

Selvom det danske sundhedsvæsen er blandt verdens mest digitale, viser ny rapport, at regionerne bruger færre penge på drift af it end et sammenligneligt internationalt gennemsnit. ”Jeg er stolt af, at vi løbende og effektivt har øget digitaliseringen i sundhedsvæsenet,” siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere

Sammen gør vi Danmark til førende HealthTech nation

Forestil dig, at du ved at sluge en robot i tabletform på størrelse med en Kodimagnyl, kan behandles for din sukkersyge ved et snuptag - helt uden brug af nåle. Dine helbredstjek klarer du hurtigt med en sundhedsbot på din telefon. Science fiction? Nej, for sundhedsteknologiske løsninger som disse kan blive til virkelighed om få år, hvis sundhedsvæsen, industri og forskning og andre gode kræfter lægger sig i selen – sammen.

Læs mere