Gå til indhold

Nationale mål

Ny status: Et godt sundhedsvæsen er blevet endnu bedre

Sundhedsvæsenet er siden sidste år blevet bedre på 16 ud af 35 målepunkter, viser en ny status fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL. Blandt andet når det gælder overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser og hjertedødelighed. Fremover skal der i højere grad også måles på ulighed i sundhedsvæsenet.

Overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser er faldende. Historisk få danskere dør af en hjertesygdom.  Og når patienterne er færdigbehandlede på hospitalet, får de hurtigere den relevante opfølgning.

Det er blot nogle af de gode nyheder fra den nye statusrapport ”Nationale mål for sundhedsvæsenet 2019”, som viser, at der siden sidste år er sket en positiv udvikling på 16 af 35 målepunkter.

Derudover er Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL enige om, at ulighed er én af de største udfordringer for danskernes sundhed. Det kræver ekstra fokus, og derfor vil parterne fra næste år i højere grad inddrage ulighed i de nationale mål.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, siger:

- Sundhedsvæsenet udvikler sig i den rigtige retning, når vi kigger på blandt andet overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser, antibiotikaforbrug og hjertedødelighed. Det er rigtig positivt og værd at glæde sig over på patienternes vegne. Desværre er det bare ikke alle patienter, der nyder godt af fremskridtene. Derfor vil vi fremover også i højere grad måle på ulighed, så vi sammen dermed sætter større fokus på at gøre vores sundhedsvæsen mere retfærdigt og lige for alle uanset indkomst og uddannelsesniveau.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, siger:

- Jeg er stolt over, at flere danskere end nogensinde overlever kræft og hjertesygdomme. Rapporten viser, at vi endnu engang har forbedret patienternes behandling og gjort et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Nogle danskere lever desværre et kortere og mere sygdomsplaget liv end andre. Hvis vi skal ændre det, er der brug for et tæt samarbejde på tværs af hele sundhedsvæsenet. På den baggrund er jeg glad for, at vi er enige om, at de nationale mål skal sætte en fælles retning i kampen mod den sociale ulighed i sundhed.

Formand for KL, Jacob Bundsgaard, siger:

- Ulighed i sundhed er en kæmpe udfordring for vores velfærdssamfund. Det må ikke være din uddannelsesbaggrund eller indkomst, der har betydning for, om du kan forvente et langt liv i Danmark. Vi skal sørge for, at alle har lige muligheder. Derfor er det rigtig godt, at vi fra næste år bringer ulighed i sundhed ind i de nationale mål. Der er ingen nemme løsninger. Det kræver en bred indsats. Lige fra medarbejderen i sundhedscentret, til tandlægen og jobcentermedarbejderen. Og det kræver, at vi sammen følger op og løbende drøfter, om vi er på rette vej og hvilke tiltag, der skal sættes i værk.

Læs mere:

Fakta:

  • De otte nationale mål er en årlig temperaturmåling på tilstanden i det danske sundhedsvæsen. De blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL i foråret 2016.
  • Målene følges ved hjælp af 38 målepunkter. Den nye statusrapport viser, at der er sket en positiv udvikling på 16 af målepunkterne siden sidste år. Fjorten af målpunkterne er uændrede. Fem går tilbage. For 3 af målepunkterne er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at måle udviklingen ift. sidste år.
  • De otte mål er:
    1. Bedre sammenhængende patientforløb
    2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
    3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
    4. Behandling af høj kvalitet
    5. Hurtig udredning og behandling
    6. Øget patientinddragelse
    7. Flere sunde leveår
    8. Mere effektivt sundhedsvæsen
  • Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL er enige om at erstatte målet ’Flere sunde leveår’ med målet ’Mere lighed og flere sunde leveår’. Målet kommer til at indgå i statusrapporten for 2020 med dertilhørende målepunkter.
Kontakt

Hvis du vil videre mere

Læs mere

Relaterede nyheder

Debatindlæg: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet: Flere fuldtidsstillinger kan fremtidssikre sundhedsvæsnet

Flere på fuldtid er et af de greb, som bliver præsenteret i regeringens nyeste reformudspil ”Danmark kan mere III”. Udspillet har fokus på at få flere fra deltid til fuldtid i kommunerne, men det er man allerede i gang med i regionerne. Lokal dialog og kreativitet er vejen til at få mange flere deltidsansatte i regionerne op på fuld tid, skriver Heino Knudsen og Mona Striib.

Læs mere

Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Danske Regioner lancerer plan for at bekæmpe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet

Planen indeholder 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne.

Læs mere