Gå til indhold

Regionerne og de praktiserende læger indgår aftale om vaccination i eget hjem

Danske Regioner og PLO har i dag indgået aftale om, at praktiserende læger kan vaccinere mod COVID-19 i hjemmet. Vaccination i hjemmet tilbydes borgere, der er svært immobile eller sengeliggende og derfor ikke kan transporteres til et vaccinationstilbud.

En ny aftale, der er forhandlet mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og PLO, åbner op for, at de praktiserende læger kan spille en aktiv rolle i at tilbyde vaccination mod COVID-19 i borgerens eget hjem. Den supplerer aftalerne om, at praktiserende læger i flere regioner allerede bistår med at vaccinere i regionernes vaccinationscentre.

Det vil være borgere, der er svært immobile eller sengeliggende, som bliver tilbudt vaccination i eget hjem, og indsatsen skal sikre, at alle borgere, der ønsker at blive vaccineret, får mulighed for det. Aftalen omfatter indtil videre borgere over 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp og borgere over 85 år.

Regionerne vil begynde på vaccinationen i eget hjem fredag den 5. marts.

Det vil som udgangspunkt være kommunen, der visiterer borgere til at få tilbud om vaccination i eget hjem, og man vil blive kontaktet af sin kommune, hvis man som borger er omfattet af den nye aftale.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Billede af Gregers Bjørneboe
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Emma Lindegaard
Læs mere

Relaterede nyheder