Center for Sundhed og Sociale indsatser (SUS)

Center for Sundhed og Sociale indsatser (SUS) arbejder med opgaver og interessevaretagelse på områderne behandling og forebyggelse. Centret arbejder bl.a. med kræftområdet, akutområdet og psykiatrien, og med tilbud til mennesker med kronisk sygdom og multisygdom. Centret arbejder desuden med sundhedsuddannelser, tilbud til fødende og specialiserede sociale tilbud. Centret betjener Danske Regioners sundhedsudvalg og psykiatri- og socialudvalg.