Hvad siger eksperter og organisationer?

Repræsentanter for patienter, læger, sygeplejersker har ligesom andre eksperter blandet sig i debatten om regionerne og sundhedsvæsenet. Læs deres kommentarer her på siden.

Nogle af de organisationsfolk og eksperter, der har udtalt sig i debatten om sundhedsvæsenet: Andreas Rudkjøbing (Lægeforeningen), Helga Schultz (Yngre Læger), Mona Striib (FOA), Jakob Kjellberg (VIVE), Grete Christensen (DSR) og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. 

Se citater fra sundhedsøkonomer og andre eksperter længere nede på siden.

Organisationer:

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen:

- Ved at fjerne regionsrådene lægger reformen op til store strukturændringer, hvilket vil tage flere år og blive omkostningsfuldt. Derfor er det en risikabel vej at gå. Sagen er, at regionerne trods deres fejl i grove træk har løst deres opgaver på sygehusområdet. Og de problemer, der er med blandt andet sektorovergange og manglende prioritering af det nære sundhedsvæsen, løses ikke ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene. Sundhedsvæsenet er ekstremt komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for.

Kilde: Berlingske (18.februar 2019)

- Når man kigger på de meget konkrete problemer, vi lige nu har i sundhedsvæsenet med underfinansiering, en nødlidende psykiatri, overbelastning og andre problemer, så virker det ærlig talt lidt virkelighedsfjernt at begynde at tale om at ændre strukturen på sundhedsvæsenet. (...) Hvis vi kaster sundhedsvæsenet ud i en kæmpestor reform, så vil der selvsagt ikke være overskud og ressourcer til at tage sig af de meget konkrete udfordringer, som virkelig er påtrængende. Så jeg er bekymret for, at det vil gå dårligere i en årrække.

Kilde: dr.dk (17. august 2018)

Lisbeth Lintz (formand for Overlægeforeningen), Bodil Otto (formand for HK Kommunal/Danske Lægesekretærer), Helga Schultz (formand for Yngre Læger), Mona Striib (forbundsformand for FOA), Grete Christensen (formand for Sundhedskartellet):

- Vi er uenige i, at det er nødvendigt med store strukturelle ændringer for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre glidende overgange mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Det gælder ikke mindst regeringens forslag om at nedlægge regionsrådene og erstatte dem med nye bestyrelser for 21 sundhedsfællesskaber, fem regionale sundhedsforvaltninger, en ny national sundhedsmyndighed og større styring fra ministerium og styrelser. Vil det sikre sammenhæng og mere nærhed? Og vil det være godt for patienterne og sundhedspersonalet at bruge år på at etablere nye administrative strukturer og rodfæste nye bestyrelser og beslutningsorganer? Det tror vi ikke. De seneste 10 år har politikerne i regionsrådene taget ansvar for at udvikle sundhedsvæsenet. I den periode har danskerne fået mere sundhed for pengene, rekordlav ventetid og stigende kvalitet i behandlingen, særligt på sygehusene.

Kilde: Jyllands-Posten (10.februar 2019)

Helga Schultz (formand, Yngre Læger), Lisbeth Linz (formand, Overlægeforeningen), Mona Striib (formand, FOA):

- Vi har svært ved at finde gode argumenter for en stor strukturreform. Den nye komplicerede konstruktion regeringen foreslår, med et nyt nationalt led, fem sundhedsforvaltninger med ny ledelsesstruktur og 21 sundhedsfællesskaber med ret uklare beslutningskompetencer, vil ikke umiddelbart løse de problemer, Danmark står over for. Det er svært at se, hvordan de problemer løses ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene. Sundhedsvæsenet er komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for. Derfor frygter vi, at reformen i værste fald kan føre til fokus på nye strukturer fremfor for konkrete problemer.

Kilde: Avisen Danmark (24.januar 2019)

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

- Sundhedsvæsenet er så vigtigt for danskerne, at vi bør beholde en demokratisk valgt ledelse og ikke en statslig styrelse eller lignede. Men vi er i bund og grund ikke så optaget af strukturdebatten, og vi frygter, at de vigtige spørgsmål om eksempelvis alvorlig personalemangel, negative effekter af mange års økonomisk udsultning og manglende sammenhæng for patienterne nu drukner i en strukturdiskussion. Det vil være ødelæggende for sundhedsvæsenet.

Kilde: dsr.dk (8. august 2018)

Bodil Otto, formand for HK/Kommunal:

Jeg har rigtig mange spørgsmål, men ét spørgsmål trænger sig særligt på her efter, at flere partier har proklameret, at de gerne ser regionerne nedlagt. Det spørgsmål lyder: Hvilke eksperter bakker op om det synspunkt? Sagen er, at landets førende sundhedsøkonomer gang på gang har understreget, at regionerne faktisk gør det godt, og at strukturen med fem regioner faktisk er den bedste måde at styre et kompliceret sundhedsvæsen på. Selvfølgelig er der plads til forbedringer, men det fungerer godt. Det er eksperternes klare budskab. Punktum.

Kilde: Kommunalbladet (5. oktober 2018)

Nathali Schaap Degn, formand for Danske Lægesekretærer:

- Jeg synes, det har fungeret godt, at det er politikere med et regionalt kendskab, der styrer hospitalerne og har kontakten til de praktiserende læger. Der har været udfordringer med at få alle ender til at nå sammen. Men jeg kan ikke lige nu pege på en instans, der kunne have løst opgaven bedre end regionerne.

Kilde: DL Magasinet (3. oktober 2018)

 

Eksperter

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet:

- Det lyder meget flot med en "nærhedsfond" på seks milliarder. Men når man kigger det igennem, bliver det det, jeg kalder tryllestavsøkonomi. Via antagelser får man pengene til at stemme. Problemet er så, om antagelserne har rod i virkeligheden.

Kilde: Ekstra Bladet m.fl. (16. januar 2019)

- Det er ikke regioner som sådan, men en lang række lokale forskelle som socioøkonomi og geografiske afstande, der giver de forskelle, vi ser mellem regionerne. Så regionerne skaber ikke forskellene, og på nogle områder er de med til at nedbringe dem.

Kilde: Politiken (11. januar 2019)

- Regionerne leverer varen og gør det i øjeblikket godt under de betingelser, der er i sundhedsvæsenet. Regionerne har levet op til at holde budgetterne, de har øget produktiviteten, og kvaliteten har været i orden. Der er indført kræftpakker med betydelig succes. Så det er svært at finde hår i suppen. (...) Et decentralt sundhedsvæsen, som vi kender det med regionerne, er altid karakteriseret ved, at man er tættere på borgerne. Det, der skal være godt i Nordjylland, er sikkert ikke hensigtsmæssigt i Region Hovedstaden. Og det er problemet ved et statsligt styret sygehusvæsen. Her går man ud fra, at den samme model er lige relevant alle steder i landet. Den model, vi har i dag, tager hensyn til, at der er forskel fra landsdel til landsdel.

Kilde: dr.dk (17. august 2018)

Jes Søgård, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet:

- Set i forhold til mange andre lande, eksempelvis Belgien, Frankrig og Tyskland, har vi langt mindre geografiske forskelle i vores sygehusbehandling og egentlige sundhedsydelser. På flere områder er forskellene også blevet mindre i de 12 år, vi har haft regioner. Og så er der ingen variation mellem regionerne i forhold til den variation, der er mellem kommuner. Vi har ikke et kommunalt sundhedsvæsen, men 98 med virkelig store forskelle. Så ja, overordnet set er det ikke regionsstrukturen, der skaber forskellene.

- Alle undersøgelser tyder på, at regionerne har meget lave administrationsomkostninger, herunder selve det politiske styre. Det er der ingen tvivl om. Og jeg vil mene, at det er en lav pris for den politiske legitimitet og effektivitet.

Kilde: Politiken (11. januar 2019)

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE:

- Der er visse elementer af finansieringen, der minder om tænk på et tal. Hvordan det skal realiseres, er fuldstændigt uklart.

Kilde: Jyllands-Posten (16. januar 2019)

- Godt nok må regionerne ofte stå til regnskab for de forskelle, der er i deres sundhedstilbud. Men de regionale forskelle er for intet at regne, hvis man sammenligner med de forskelle, der er på tværs af kommunerne. Virkeligheden er, at det ikke er meningsfuldt at tale om ét kommunalt sundhedsvæsen. Der er tale om 98 kommunale sundhedsvæsener. Alle med store forskelle i, hvordan de er struktureret og hvilke opgaver, som de kan og vil løfte.

Kilde: vive.dk (6. december 2018)

- Det er en illusion at tro, at forskellene forsvinder bare ved at nedlægge regionerne. Forskellene handler ikke så meget om, hvorvidt sygehusene drives af regionerne eller ej, men om helt andre ting. I nogle tilfælde kan de skyldes problemer med rekruttering af det rigtige personale, i andre tilfælde handler det om noget helt andet. Den slags bagvedliggende årsager bliver der ikke ændret på, hvis regionerne nedlægges.

Kilde: Mandag Morgen (9. september 2018)

Arne Rolighed fhv. sundhedsdirektør i Århus Amt, fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse mm.

- Der er mange eksempler fra sundhedsvæsenet, hvor uenighed blandt fagfolk og embedsmænd har lammet fremskridt og udvikling: Tag f. eks screeningsdebatterne, HPV-virus eller bevarelse af små sygehuse. Her har det været de folkevalgte, som hver gang har måttet rydde op! Lad os bevare folkestyret - også på sundhedsområdet. Ja tak til en kvalitetsreform, der tager fat i dansk sundhedsvæsens største udfordringer. Nej tak til strukturreformer, der flytter fokus væk fra de egentlige problemer.

Kilde: Jyllands-Posten (30. januar 2019)

Kjeld Møller Pedersen (professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet), Frede Olesen (professor, dr. med., fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse), Leif Vestergaard Pedersen  (fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse):

- Der er behov for, at hele sundhedsvæsenet fungerer som en samlet helhed. Af hensyn til patienterne, af hensyn til kvaliteten og effektiviteten og af hensyn til økonomien. Og den manglende sammenhæng er nu blevet italesat som den brændende platform, der begrunder endnu en reform.

- Nedlægger man regionerne fuldstændig, bliver problemet større. For der er fortsat behov for at lede samarbejdet mellem hospitaler. Hvis ikke det sker i en region, vil ledelsen enten blive dårlig, fordi ledelsen varetages af personer langt fra problemerne, eller også vil der i realiteten ikke være ledelse, og hver hospitalsenhed er i endnu skrappere konkurrence med andre hospitalsenheder - en konkurrence, som yderområderne med sikkerhed taber.

- Det har været nævnt, at nedlæggelsen af regionerne er begrundet i ønsket om et mere ensartet sundhedstilbud i Danmark. Vi har stor forståelse for dette ønske, men det er staten langtfra garant for - tænk blot på politikredsene. I stedet burde man notere variationen i den kommunale sundhedsindsats og inden for almen praksis. Samtidig er den kommunale sundhedsindsats ofte uden en klar fagligt baseret ledelse og mangler grundlæggende systematiske metoder til at forbedre indsatsen.

Kilde: Politiken (14. oktober 2018)

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet:

- Regionerne behandler, undersøger og servicerer borgerne for fulde sejl. De har styr på deres omkostninger og udgifter. De har, viser den officielle statistik, også i ganske rimelig grad styr på ventelister og ventetider, der op igennem 1990erne og de tidlige 00ere var en frygtet bombe under enhver regering. Oveni er produktiviteten såmænd mere end pænt stigende. Al den succes er ikke nået uden suk og støn fra læger og sygeplejersker, jordemødre og regionspolitikere. Også dér er der blevet lyttet, og kravet om to procent årlig produktivitetsstigning er for længst suspenderet. Så er der egentlig behov for en ny stor reform?

- Det er noget af en illusion, at man i så stort og indviklet et system som sygehusene kan opnå fuldstændigt samme standard overalt. Det kan ikke engang en fuld centralisering i form af statens overtagelse af sygehusene sikre.

Kilde: Weekendavisen (7. december 2018)

Jørgen Grønnegård Christensen (professor emeritus) og Peter Bjerre Mortensen (professor), Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet:

- Foran os ligger regeringens pjece, der er bygget op, så den forlods legitimerer de konklusioner, som regeringen vil have os til at købe. Et sådant beslutningsgrundlag kan ikke løfte kvaliteten af den debat, der nu burde gå i gang. Og vælger man som bebudet af statsministeren at skride videre til et hurtigt forlig uden nogen egentlig offentlig debat, er det mangelfulde beslutningsgrundlag endnu mere problematisk. Vi risikerer vidtrækkende beslutninger, som aldrig har været trykprøvet gennem kritisk analyse og diskussion. Det er vigtigt, for regeringens oplæg hviler som nævnt på antagelser, som bør underkastes et kritisk eftersyn.

Kilde: Politiken (31. januar 2019)

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Syddansk Universitet:

- Det er meget tydeligt, at regionerne har formået at være både produktive og effektive i deres ledelse af sundhedsvæsenet. Og den relation, der er til kommunerne, har jo gennemgået en læringsproces, og det er klart, at det var svært i starten. Men ifølge de underretninger jeg har, så er man blevet langt bedre til at samarbejde. (...) Regionerne har løst mange af de opgaver, de har fået, professionelt, og det har ikke været nemme opgaver, så jeg kan ikke se, hvorfor det er dem, der er blevet udset til at være problemet.

Kilde: DR, P1 Orientering (9. august 2018)

Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet:

- Et budskab til politikere, som går med omstruktureringstanker, kunne derfor være: Tag nu alle de negative virkninger heraf med. Lad være med at tro på, at der findes et omstruktureringsfix. Brug ikke omstruktureringer i markeringsøjemed. Vær parat til at rulle en omstrukturering tilbage, hvis den viser sig at give større ulemper end fordele. Måske politireformen kunne være en kandidat i så henseende. Lad endelig regionerne være.

Kilde: Berlingske Tidende (11. januar 2019)

Karsten Vrangbæk, professor i statskundskab, Københavns Universitet:

- Regionerne har gjort det rimelig godt i forhold til de syv krav. Det er ikke, fordi regionerne er perfekte, men de har gjort det ganske godt. Og det er svært at se de oplagte alternativer, hvor vi uden tøven kan forvente mere sundhed for pengene. (...) Det tager tid at få sektorovergangene på plads, og det er ikke en udfordring, vi er alene om i Danmark.

Kilde: Mandag Morgen (9. september 2018)

- Det er jo et samspil mellem staten og regionerne, der gør, at vi har fået den effektivisering, aktivitetsforøgelser og udvikling i sygehusstrukturen, som vi har. Så det er jo det, at staten holder regionerne i forholdsvis stramt snor, og det er dialogen på tværs. Altså det, at man har to niveauer, der spiller bold op ad hinanden - ekspertisen på det regionale niveau, det detaljerede og driftsmæssige, og det statslige niveau, der kan udstikke nogle overordnede rammer - der til sammen kan sikre den gode koordinering.

Kilde: DR, P1 Orientering (9. august 2018)

Leif Vestergaard Pedersen, fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse:

- Hvorfor afskaffe direkte folkevalgte regionsråd? Forstår ikke mistilliden til direkte folkevalgte, der har været afgørende for markante fremskridt på sundhedsområdet.

Kilde: Twitter, via ugeskriftet.dk (19. september 2018)

Poul Løgstrup Bjerg, professor, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU:

- Hvis regeringen og forligspartnere af andre årsager vil nedlægge regionerne, er mit råd: Bevar de regionale jordforureningskontor, så vi undgår et katastrofalt tab af medarbejdere, viden og data. Og lad ikke en centralisering og luftkasteller om rationaliseringsgevinster skade miljøet – og især grundvandet i mange generationer.

Kilde: Altinget (5. februar 2019)

relaterede nyheder

Læs mere