Hvad siger eksperterne?

Repræsentanter for patienter, læger, sygeplejersker har ligesom andre eksperter blandet sig i debatten om regionerne og sundhedsvæsenet. Læs deres kommentarer her på siden.

Nogle af de eksperter, der har udtalt sig i debatten om sundhedsvæsenet: Andreas Rudkjøbing (Lægeforeningen), Camilla Hersom (Danske Patienter), Leif Vestergaard (tidl. Kræftens Bekæmpelse), Jakob Kjellberg (VIVE), Grete Christensen (DSR) og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. 

Eksperter:

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE:

- KL og kommunerne har med stor succes markedsført det "nære sundhedsvæsen" som et varmt alternativ til det fjerne, kolde regionale sundhedsvæsen. Men før vi lader os rive helt med i begejstringen for alt, hvad der er nært, så er det måske værd at huske på, at det "fjerne" regionale væsen også har en række klare fordele. Regionernes sygehusvæsen er nemlig også det akkrediterede, evidensbaserede og standardiserede sundhedsvæsen. Godt nok må regionerne ofte stå til regnskab for de forskelle, der er i deres sundhedstilbud. Men de regionale forskelle er for intet at regne, hvis man sammenligner med de forskelle, der er på tværs af kommunerne. Virkeligheden er, at det ikke er meningsfuldt at tale om ét kommunalt sundhedsvæsen. Der er tale om 98 kommunale sundhedsvæsener. Alle med store forskelle i, hvordan de er struktureret og hvilke opgaver, som de kan og vil løfte.

Kilde: vive.dk (6. december 2018)

- Det er en illusion at tro, at forskellene forsvinder bare ved at nedlægge regionerne. Forskellene handler ikke så meget om, hvorvidt sygehusene drives af regionerne eller ej, men om helt andre ting. I nogle tilfælde kan de skyldes problemer med rekruttering af det rigtige personale, i andre tilfælde handler det om noget helt andet. Den slags bagvedliggende årsager bliver der ikke ændret på, hvis regionerne nedlægges.

Kilde: Mandag Morgen (9. september 2018)

Kjeld Møller Pedersen (professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet), Frede Olesen (professor, dr. med., fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse), Leif Vestergaard Pedersen  (fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse):

- Der er behov for, at hele sundhedsvæsenet fungerer som en samlet helhed. Af hensyn til patienterne, af hensyn til kvaliteten og effektiviteten og af hensyn til økonomien. Og den manglende sammenhæng er nu blevet italesat som den brændende platform, der begrunder endnu en reform.

- Nedlægger man regionerne fuldstændig, bliver problemet større. For der er fortsat behov for at lede samarbejdet mellem hospitaler. Hvis ikke det sker i en region, vil ledelsen enten blive dårlig, fordi ledelsen varetages af personer langt fra problemerne, eller også vil der i realiteten ikke være ledelse, og hver hospitalsenhed er i endnu skrappere konkurrence med andre hospitalsenheder - en konkurrence, som yderområderne med sikkerhed taber.

- Det har været nævnt, at nedlæggelsen af regionerne er begrundet i ønsket om et mere ensartet sundhedstilbud i Danmark. Vi har stor forståelse for dette ønske, men det er staten langtfra garant for - tænk blot på politikredsene. I stedet burde man notere variationen i den kommunale sundhedsindsats og inden for almen praksis. Samtidig er den kommunale sundhedsindsats ofte uden en klar fagligt baseret ledelse og mangler grundlæggende systematiske metoder til at forbedre indsatsen.

Kilde: Debatindlæg i Politiken (14.10.2018)

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet:

- Regionerne leverer varen og gør det i øjeblikket godt under de betingelser, der er i sundhedsvæsenet. Regionerne har levet op til at holde budgetterne, de har øget produktiviteten, og kvaliteten har været i orden. Der er indført kræftpakker med betydelig succes. Så det er svært at finde hår i suppen.

- Et decentralt sundhedsvæsen, som vi kender det med regionerne, er altid karakteriseret ved, at man er tættere på borgerne. Det, der skal være godt i Nordjylland, er sikkert ikke hensigtsmæssigt i Region Hovedstaden. Og det er problemet ved et statsligt styret sygehusvæsen. Her går man ud fra, at den samme model er lige relevant alle steder i landet. Den model, vi har i dag, tager hensyn til, at der er forskel fra landsdel til landsdel.

Kilde: dr.dk (17. august 2018)

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet:

- Regionerne behandler, undersøger og servicerer borgerne for fulde sejl. De har styr på deres omkostninger og udgifter. De har, viser den officielle statistik, også i ganske rimelig grad styr på ventelister og ventetider, der op igennem 1990erne og de tidlige 00ere var en frygtet bombe under enhver regering. Oveni er produktiviteten såmænd mere end pænt stigende. Al den succes er ikke nået uden suk og støn fra læger og sygeplejersker, jordemødre og regionspolitikere. Også dér er der blevet lyttet, og kravet om to procent årlig produktivitetsstigning er for længst suspenderet. Så er der egentlig behov for en ny stor reform?

- Det er noget af en illusion, at man i så stort og indviklet et system som sygehusene kan opnå fuldstændigt samme standard overalt. Det kan ikke engang en fuld centralisering i form af statens overtagelse af sygehusene sikre.

Kilde: Weekendavisen (7. december 2018)

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Syddansk Universitet:

- Det er meget tydeligt, at regionerne har formået at være både produktive og effektive i deres ledelse af sundhedsvæsenet. Og den relation, der er til kommunerne, har jo gennemgået en læringsproces, og det er klart, at det var svært i starten. Men ifølge de underretninger jeg har, så er man blevet langt bedre til at samarbejde.

- Regionerne har løst mange af de opgaver, de har fået, professionelt, og det har ikke været nemme opgaver, så jeg kan ikke se, hvorfor det er dem, der er blevet udset til at være problemet.

Kilde: DR, P1 Orientering (9. august 2018)

Karsten Vrangbæk, professor i statskundskab, Københavns Universitet:

- Regionerne har gjort det rimelig godt i forhold til de syv krav. Det er ikke, fordi regionerne er perfekte, men de har gjort det ganske godt. Og det er svært at se de oplagte alternativer, hvor vi uden tøven kan forvente mere sundhed for pengene. (...) Det tager tid at få sektorovergangene på plads, og det er ikke en udfordring, vi er alene om i Danmark.

Kilde: Mandag Morgen (9. september 2018)

- Det er jo et samspil mellem staten og regionerne, der gør, at vi har fået den effektivisering, aktivitetsforøgelser og udvikling i sygehusstrukturen, som vi har. Så det er jo det, at staten holder regionerne i forholdsvis stramt snor, og det er dialogen på tværs. Altså det, at man har to niveauer, der spiller bold op ad hinanden - ekspertisen på det regionale niveau, det detaljerede og driftsmæssige, og det statslige niveau, der kan udstikke nogle overordnede rammer - der til sammen kan sikre den gode koordinering.

Kilde: DR, P1 Orientering (9. august 2018)

Leif Vestergaard Pedersen, fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse:

- Hvorfor afskaffe direkte folkevalgte regionsråd? Forstår ikke mistilliden til direkte folkevalgte, der har været afgørende for markante fremskridt på sundhedsområdet.

Kilde: Twitter, via ugeskriftet.dk (19. september 2018)

Organisationer:

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen:

- Sundhedsvæsnet har en klar udfordring med den del af patienterne, som har behov for hjælp og behandling på både hospitalet, kommunen og almen praksis. Det kan og skal blive bedre ved eksempelvis, at der sættes ind fra de tre enheder til lige præcis den patientgruppe. Men jeg må understrege, at ca. 10 pct. af de indlagte på hospitalet samtidig har behov for hjælp af kommunen, og derfor er jeg bekymret for, at regeringen søsætter en kæmpe reform for de få, men skaber en unødig bureaukratisk enhed for størstedelen af patienterne.

- En reform vil tiltrække sig fokus og ressourcer, og dermed vil vi ikke bruge nær så meget energi på vigtigere problemer som overbelægning, speciallægemangel og en nødlidende psykiatri. Desuden vil der uanset en ny ramme stadig være behov for at koordinere og tænke på tværs af sygehusene, og jeg har svært ved at se statslig styret region har ekspertisen til det.

Kilde: ugeskriftet.dk (19. september 2018)

- Når man kigger på de meget konkrete problemer, vi lige nu har i sundhedsvæsenet med underfinansiering, en nødlidende psykiatri, overbelastning og andre problemer, så virker det ærlig talt lidt virkelighedsfjernt at begynde at tale om at ændre strukturen på sundhedsvæsenet.

- Hvis vi kaster sundhedsvæsenet ud i en kæmpestor reform, så vil der selvsagt ikke være overskud og ressourcer til at tage sig af de meget konkrete udfordringer, som virkelig er påtrængende. Så jeg er bekymret for, at det vil gå dårligere i en årrække.

Kilde: dr.dk (17. august 2018)

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter:

- Vi er ikke sat i verden for at forsvare regionerne, og vi kan også pege på ting, der burde foregå bedre. Men helt overordnet mener vi faktisk, at de har løst deres opgave, og at det er nødvendigt at have en størrelse på enhederne i sundhedsvæsenet, der svarer nogenlunde til det, regionerne er i dag.

- Hvis man vil nedlægge regionerne, skylder man svar på, hvad alternativet så skal være. I vores optik er det i hvert fald ikke at flytte opgaven til kommunerne, for det er kommunerne ikke klar til.

Kilde: dr.dk (17. august 2018)

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

- Jeg er enig i, at der er mange problemer i sundhedsvæsenet. Vi har udfordringer med sammenhængen mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, uensartet kvalitet på visse områder og et nært sundhedsvæsen, der ikke overalt er gearet godt nok til de mange patienter, der flytter ud. Men alt i alt har regionerne gjort det godt på de fleste områder, og jeg tror ikke, løsningen på sundhedsvæsenets problemer blot er at lukke regionerne.

- Sundhedsvæsenet er så vigtigt for danskerne, at vi bør beholde en demokratisk valgt ledelse og ikke en statslig styrelse eller lignede. Men vi er i bund og grund ikke så optaget af strukturdebatten, og vi frygter, at de vigtige spørgsmål om eksempelvis alvorlig personalemangel, negative effekter af mange års økonomisk udsultning og manglende sammenhæng for patienterne nu drukner i en strukturdiskussion. Det vil være ødelæggende for sundhedsvæsenet.

Kilde: dsr.dk (8. august 2018)

Bodil Otto, formand for HK/Kommunal:

Jeg har rigtig mange spørgsmål, men ét spørgsmål trænger sig særligt på her efter, at flere partier har proklameret, at de gerne ser regionerne nedlagt. Det spørgsmål lyder: Hvilke eksperter bakker op om det synspunkt? Sagen er, at landets førende sundhedsøkonomer gang på gang har understreget, at regionerne faktisk gør det godt, og at strukturen med fem regioner faktisk er den bedste måde at styre et kompliceret sundhedsvæsen på. Selvfølgelig er der plads til forbedringer, men det fungerer godt. Det er eksperternes klare budskab. Punktum.

- Så hvorfor nogle partier og politikere mener at kunne gennemskue sundhedsvæsenet langt bedre end eksperterne og vide hvordan, det hele lige kan ordnes med en hurtig politisk udmelding, er mig en gåde. Så hvis du møder en politiker fra DF, LA, V eller K, så spørg dem gerne, hvilken rapport de bygger deres synspunkt på.

- Regionerne balancerer på bedste vis behovene for at tilgodese lokale udfordringer, en demokratisk forankring og en stram styring. Måske dele af sundhedsvæsenet skal endnu nærmere borgeren, fx placeres i kommunerne.

Kilde: Kommunalbladet (05. oktober 2018)

Camilla Rathcke, fhv. formand for Yngre Læger:

- Når vi forhandler med regionerne, forhandler vi med folk, der ved, hvad de taler om, og som brænder for sundhedsområdet. Regionerne er vores modpart, det kan vi mærke, når vi forhandler løn og arbejdsvilkår, vi er langt fra enige om alt - men regionerne er også lægernes og patienternes medspiller og i mange sammenhænge finder vi gode løsninger sammen. De har størrelsen til at drive hospitalerne ansvarligt og fornuftigt, og de er ikke så store, at sundheden drukner mellem alle mulige andre arbejdsopgaver, som man kan frygte bliver tilfældet, hvis staten skal drive hospitalerne.

- Der er i realiteten ikke noget oplagt alternativ til regionerne. Yngre Læger repræsenterer godt 13.000 fortrinsvis hospitalslæger og på vores vegne tør jeg ud fra et sundhedspolitisk synspunkt godt sige: Ja, vi er gift med regionerne. Det er et fornuftsægteskab, men det er meningsfyldt for yngre læger og det sundhedsvæsen, vi virker i.

Kilde: Horsens Folkeblad (26. september 2018)

Nathali Schaap Degn, formand for Danske Lægesekretærer:

- Jeg synes, det har fungeret godt, at det er politikere med et regionalt kendskab, der styrer hospitalerne og har kontakten til de praktiserende læger. Der har været udfordringer med at få alle ender til at nå sammen. Men jeg kan ikke lige nu pege på en instans, der kunne have løst opgaven bedre end regionerne.

Kilde: DL Magasinet (3. oktober 2018)

relaterede nyheder

Læs mere