Spørgsmål og svar om sundhedsreform

Regeringen har præsenteret sit udspil til en sundhedsreform den 16. januar. Her på siden finder du svar på nogle af de mange spørgsmål, der har været rejst i debatten af udspillet.

Regeringens reformudspil skal i de kommende uger forhandles med folketingets partier, og derefter vil regeringen forsøge at lave en politisk aftale før det kommende folketingsvalg. Hvis en politisk aftale skal blive til virkelighed, kræver det, at partierne bag aftalen også har flertal efter folketingsvalget.

Vi har her samlet svarene på nogle af de mest stillede spørgsmål i debatten, så du kan blive klogere på reformudspillet og dets mulige konsekvenser.

spørgsmål og svar om

Regeringens udspil til sundhedsreform

Nej. Regeringen foreslår, at de fem regionsråd med folkevalgte politikere bliver erstattet af fem administrative forvaltninger med en udpeget bestyrelse. Derudover foreslår regeringen en national bestyrelse, som også har medlemmer udpeget af regeringen.

De 21 sundhedsfællesskaber foreslås som et femte niveau i sundhedsvæsenet. Her skal ifølge regeringen sidde embedsmænd, fagfolk og indirekte valgte kommunalpolitikere.

Sundhedsfællesskaberne får ikke et selvstændigt budget, ingen selvstændig beslutningskraft (alle beslutninger skal godkendes hjemme i hver kommune og i sundhedsforvaltningen) og kommer ikke til at have et selvstændigt driftsansvar, da opgaverne enten skal løses i kommunerne eller af sundhedsforvaltningen.

Derudover skal sundhedsfællesskaberne kun mødes fire gange om året.

I regionerne synes vi, at det giver god mening, at samarbejdet på tværs får flere muskler og nye værktøjer. Men det kan man sagtens bygge videre på den nuværende struktur, hvor samarbejdet faktisk allerede eksisterer.

Regeringen foreslår en nærhedsfond på 6 milliarder kroner, som skal bruges i sundhedsvæsenet i perioden 2020-25. Det svarer til 1 milliard kroner i hvert af de seks år.

En del af pengene skal angiveligt komme fra, at man kan spare 1,5 milliarder kroner ved at nedlægge regionsrådene. Det er en besparelse på 350 millioner kroner om året, hvoraf de 80 millioner kroner findes ved at fjerne de regionale politikere og det direkte demokrati (se længere nede i denne Q&A).

De resterende 270 millioner kroner skal ifølge regeringen findes i administrative besparelser, når man flytter de regionale opgaver, som ikke omhandler sundhedsvæsenet, til enten kommunerne eller staten. Regeringen har dog ikke fremlagt et regnestykke, der viser, hvordan det skal lade sig gøre.

Vi har svært ved at forstå, hvor de 270 millioner kroner skal komme fra. For opgaverne med at rense forurenede grunde, drive de regionale busser og lokalbaner, fordele gymnasieelever, bestemme placeringen af grusgrave, sørge for et godt udbud af ungdomsuddannelser og støtte det regionale kulturliv forsvinder jo ikke, bare fordi at staten eller kommunerne overtager opgaven.

Det kan betyde, at regeringen er nødt til at finde besparelserne i kerneopgaverne på velfærdsområder som kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø, hvis de skal kunne finansiere deres nærhedsfond.

Læs hvad førende sundhedsøkonomer mener om økonomien i udspillet:

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet (Politiken 20.01.2019)
Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Jyllands-Posten 16.01.2019)
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet (DR.dk 16.01.2019)

Honoraret til de 205 regionsrådspolitikere består af vederlag, diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv. og udgør 65,9 millioner kroner. Derudover går 13,5 millioner kroner til partistøtte i regionerne.

Det vil sige, at de folkevalgte politikere i regionerne koster ca. 80 millioner kroner om året. Det svarer til 0,06 procent af regionernes samlede årlige budget på 129,6 milliarder kroner.

Samtidig har regeringen ikke indregnet, at mange udpegede bestyrelser i regeringens forslag også skal have et honorar for deres arbejde.

Nogle peger på, at der er penge at spare ved, at regionsrådet ikke længere skal betjenes af medarbejdere. Men det skal bestyrelserne i de fem administrative forvaltninger, Sundhedsvæsen Danmark og de 21 sundhedsfællesskaber i stedet.

Sundhedsvæsenet er det største velfærdsområde i Danmark, og sundhed rangerer - ifølge danskerne - som det vigtigste politiske tema.

Dertil kommer, at regionsrådspolitikerne også har vigtige opgaver omkring bl.a. regionale busser og lokalbaner, oprensning af forurenede grunde, placering af ungdomsuddannelser og grusgrave, udvikling af kulturen og fordelingen af gymnasieelever.

Både sundhedsvæsenet og de øvrige opgaver har stor indflydelse på rigtige mange danskeres hverdag. Derfor bør vi som borgere også have indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet, og som har stor betydning for den del af Danmark, vi bor i.

Regionsrådspolitikerne er på den måde danskernes stemme ind i de mange politiske beslutninger om sundhedsvæsenet og den regionale udvikling. De beslutninger kræver nemlig, at en lang række faktorer – såvel økonomiske som menneskelige - bliver afvejet mod hinanden. For eksempel handler placeringen af sygehuse, akutmodtagelser og lægebiler ikke bare om økonomi, men også om tryghed, arbejdspladser og ikke mindst god faglig behandling.

Derudover er de tilgængelige for alle de mange borgere og lokalforeninger, som har bekymringer, forbedringsforslag, ønsker eller ros, og er derfor danskernes adgang til at blive hørt. Og de kan stilles direkte til demokratisk ansvar, hvis man mener, at andre kunne gøre det bedre.

Danmark er sammenlignet med vores nabolande allerede i dag det land med færrest folkevalgte pr. indbygger. I Danmark har vi 46 folkevalgte politikere pr. 100.000 indbyggere, og det er markant lavere end i både Sverige, Norge og Finland, hvor man har hhv. 408, 216 og 166 folkevalgte pr. 100.000.indbyggere.

Du kan læse mere om betydningen af regionale folkevalgte her:

Nej. Ifølge flere undersøgelser bruger regionerne ganske få midler på administration, så flest mulige midler går til kerneopgaven i sundhedsvæsenet: At behandle patienterne.

Vi har i de seneste år løbende gjort vores administration endnu mere effektiv, og det fortsætter vi med at gøre fremover. Vi forventer i 2019 at kunne spare 124 millioner kroner på administrationen af vores sundhedsopgaver.

Regionernes administrationsudgifter er derfor også lave i international sammenhæng. Ifølge OECD bruger Danmark 2,1 procent af sundhedsudgifterne til administration, hvilket ligger markant under OECD-gennemsnittet på 3,3 procent.

Konsulenthuset Deloitte har i 2018 undersøgt dele af regionernes administration og fundet frem til, at den er lige så effektiv som verdens mest produktive private virksomheder.

Når det så er sagt, har der været en mindre stigning af administrative medarbejdere i regionerne. Det skyldes primært store opgaver såsom byggeriet af de nye hospitaler og den stigende digitalisering af sundhedsvæsenet.

Læs mere:

Regionerne er lige så effektiv som de bedste private virksomheder (13.10.2018)

 

Konsekvenserne for de berørte borgere kan blive rigtigt alvorlige. Det viser erfaringerne.

Ved den sidste strukturreform i 2007 fik kommunerne mulighed for at overtage mange institutioner på social- og handicapområdet. Ifølge evalueringen af strukturreformen (fra 2013) har kommunerne dog ikke selv tilstrækkelig specialiseret viden til selv at kunne give de berørte borgere det bedste tilbud.

I dag er regionerne garanten for højt specialiseret viden på området. De tilbageværende regionale tilbud er de allermest specialiserede institutioner, der modtager borgere med omfattende handicap fra mange forskellige kommuner.

Borgere med svær hjerneskade, komplekse kommunikationshandicap og alvorlige psykiske handicap har nemlig brug for behandling og pleje, der er målrettet præcis til deres situation - det man kalder et højt specialiserede tilbud. De specialiserede tilbud har specialuddannet personale og særlige fysiske rammer og hjælpemidler. I dag er der ca. 700 pladser til børn og unge, 3.500 pladser til voksne samt 88 pladser på de sikrede døgninstitutioner for børn og unge.

Danske Regioner - og en lang række af landets handicaporganisationer - frygter, at det kan resultere i en markant forringelse af vilkårene for borgere med komplekse handicaps, hvis kommuner får ansvar for drive de regionale institutioner videre.

Problemet er, at der i mange kommuner ikke findes det befolkningsgrundlag, der skal til for at drive højt specialiserede institutioner på en økonomisk bæredygtig måde. Det kan føre til, at bopæl og geografi får større betydning.

Vi forudser, at kommunerne i endnu højere grad vil vælge at samle handicappede i behandlingstilbud, der ikke er målrettet de enkelte borgere. Tilbuddene vil gå på tværs af behov hos en større gruppe af borgere med langt mere forskellige komplekse handicaps. Dvs. et tilbud, der ikke længere er højt specialiseret.

Læs nogle af reaktionerne fra organisationerne her:

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (handicap.dk)
Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd (dch.dk)
Anni Sørensen, formand for Landsforeningen LEV (LEV.dk)
Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne (socialpaedagogen.sl.dk)

I alle regioner er flere end 9 ud af 10 udrykninger med ambulance, akutbil eller akutlægebil fremme inden for 15 minutter. Alle regioner har samme grundstruktur i deres akutte beredskab: Ambulancer udgør rygraden, og de suppleres så med akut- og eller lægebiler, fælles helikopterordning og alarmcentral med sundhedsfaglige medarbejdere.

Når man i de fem regioner prioriterer forskelligt på området, er det af hensyn til de enkelte regioners geografi, befolkningstæthed og sygehusstruktur. I Region Nordjylland er der f.eks. nogle steder længere mellem husene end i hovedstadsområdet, og derfor har Region Nordjylland prioriteret flere ambulancer pr. indbygger end Region Hovedstaden. I hver region har man altså organiseret beredskabet efter de lokale forhold, så beredskabet samlet set giver hurtig hjælp og tryghed for borgerne.

Hvis regeringen ønsker specifikke nationale standarder for akutberedskabet, diskuterer vi det gerne. Men det kræver, at økonomien og ressourcerne følger med.

Læs også:

Bedre sammenhæng og service i de akutte tilbud (29.10.2018) - om ”Når du har brug for os” - regionernes akutudspil med 24 nye indsatser, når du bliver akut syg eller kommer til skade.

Ikke hvis man ser på stemmetallene ved sidste regionsrådsvalg i november 2017.
Her stemte 70,7 procent af de stemmeberettigede danskere, svarende til 3 millioner mennesker. Det er næsten præcis samme stemmeprocent som ved valget til de kommunale byråd (70,8 procent).

Af dem, der stemte, valgte 54 procent (1,6 mio. mennesker) at stemme personligt på netop den kandidat, som de mente bedst repræsenterede dem i regionsrådet. Det er 3 procentpoint flere personlige stemmer end ved seneste folketingsvalg i 2015.

Bl.a. fik Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), over 89.000 personlige stemmer, og Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S), fik næsten 50.000 personlige stemmer.

Du kan dykke ned i alle stemmetallene her:

Regionerne har de seneste 12 år reduceret antallet af EPJ-systemer. Da regionerne blev dannet i 2007 var der hele 23 forskellige systemer. De vil i 2021 være reduceret til to typer.

Danske Regioner har det ikke som et mål i sig selv kun at have ét EPJ-system. Det afgørende er, at systemerne kan tale sammen, så hospitalspersonale kan dele sundhedsdata på tværs af regionerne til gavn for patienterne. Og det kan de systemer, vi bruger i dag gennem sundhedsjournalen. Her kan borgerne også selv følge med. Via www.sundhed.dk fik 912.00 borgere og 27.000 klinikere sidste år adgang til relevante data i sundhedsjournalerne.

Det er én af årsagerne til, at det danske sundhedsvæsen flere gange de senere år er blevet hædret. Vi er ganske enkelt i det internationale førerfelt, når det gælder digitalisering af sundhedsvæsenet.

Så sent som i januar 2018 lavede vi sammen med staten og kommunerne en strategi for, hvordan Danmark skal udvikle sig inden for digital sundhed. Her havde regeringen intet ønske om ét EPJ-system. Tværtimod var der bred enighed om, at vi har et godt digitalt sundhedsvæsen, som vi sammen skal udvikle.

Hvis der er forhindringer ved at dele data, har det bl.a. været fordi loven ikke har tilladt deling. Derfor har vi i flere omgange opfordret politikerne på Christiansborg til at gøre noget, så det nu i højere grad er muligt at dele relevante data. Det gælder f.eks. deling af data mellem regioner, kommuner og praktiserende læger.

Når vi ikke kun satser på at indføre ét system, er det bl.a. også for at sikre konkurrence, innovation og udvikling i markedet. Vi har dermed undgået et monopol, da det kan blive en dyr løsning på sigt.

Skal vi have ét EPJ-system i Danmark på sigt, bør diskussionen tages på et oplyst grundlag, hvor fordele og ulemper bliver nøje analyseret.

kontakt

Hvis du vil vide mere

 

Pressekontakt

T: 5151 1818 (ikke sms)
E: pressekontakt@regioner.dk

fakta om sundhedsvæsen

Hvad er op og ned i debatten om regionerne?

Der er rejst en debat om hvem der skal bestemme i sundhedsvæsenet, om regionernes resultater og regionernes fremtid. Her kan du finde fakta, som kan gøre dig klogere på, hvad der er op og ned i debatten.

relaterede nyheder

Læs mere

Regionerne har førertrøjen på, når det gælder sundheds-it

Det regionale sundhedsvæsen er rigtig godt med, når det gælder digitalisering og it, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman i et indlæg på Altinget.

Læs mere

Specialiseret hjælp til mennesker med handicap er i fare

Børn med spastiske lammelser og borgere med alvorlige skader efter voldsomme trafikulykker, hjerneblødninger og blodpropper er blandt dem, der risikerer at miste mulighed for specialiseret hjælp. "Dyrebar viden kan gå tabt, og det kan gå ud over brugerne", forudser Sophie Hæstorp Andersen, formand for social- og psykiatriudvalget i Danske Regioner.

Læs mere

Godt nyt til nyrepatienterne: Nu åbner regionerne vurderingsenhed for anonym nyredonation

Flere og flere danskere venter i disse år på en ny nyre. På baggrund af en ny beslutning af Folketingets sundhedsordførere er det nu lettere for levende personer at donere anonymt, og derfor åbner regionerne Danmarks første vurderingsenhed for anonym nyredonation. ”Med den nye enhed vil endnu flere patienter få en rask nyre,” siger formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

Læs mere

Vores biologiske byggesten betyder noget, når vi skal behandles

Regionerne er langt i udviklingen af såkaldt personlig medicin, der skal behandle patienter ved hjælp af arvemasse. Det arbejde skal vi fortsætte, da vi på den måde kan tilbyde en endnu mere præcis behandling til både den enkelte patient, men også patientens familie.

Læs mere