Om de fem regioner

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2007 og er kendt som Strukturreformen. Som en del af Strukturreformen blev Danmarks 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner, som blev døbt Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Og 271 kommuner blev reduceret til 98 kommuner. Regionerne er forskellige i antallet af indbyggere og areal, som det ses i figur 1.

Figur 1 - Det regionale danmarkskort

Der bor flest indbyggere i Region Hovedstaden, mens der bor færrest i Region Nordjylland. Region Midtjylland har det største areal og Region Hovedstaden det mindste.

Regionalt demokrati

Hver region ledes af et regionsråd, der består af 41 folkevalgte politikere. Politikerne vælges ved et regionsrådsvalg, som finder sted hvert fjerde år. I spidsen for hvert regionsråd er en regionsrådsformand, der vælges af regionsrådet. Dermed er der fem regionsrådsformænd i Danmark. Regionsrådene mødes ca. en gang om måneden til regionsrådsmøder, hvor de diskuterer og træffer beslutninger om regionens politik. Møderne finder sted i regionshuset/gården. I figur 2 ses det, hvor regionshusene/gårdene er placeret i de fem regioner. 

Figur 2 - Regionsrådenes placering

Ansvaret for regionerne ligger med andre ord hos landets folkevalgte regionsrådsmedlemmer. Det er politikere, der dagligt arbejder på at sikre borgerne de bedste regionale ydelser og på at skabe sammenhængskraft i og på tværs af regionerne. Politikerne står til ansvar over for borgerne. Det er med til at sikre, at borgerne i regionen bliver hørt – både dem der bor på landet og i byerne.

Det danske sundhedsvæsen

Regionerne har ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Blandt andet er regionerne ansvarlige for at sikre adgang for borgerne til en alment praktiserende læge. Den alment praktiserende læge er den, som vi besøger, når vi har problemer med helbredet f.eks. har halsbetændelse eller foden gør ondt.

Det er dog ikke altid, at hjælp fra egen læge er nok. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at blive sendt videre til andre personer i det danske sundhedsvæsen. Hvis du har problemer med huden, kan du blive sendt til en hudlæge. Hvis du har problemer med muskler eller led, kan du blive sendt til en fysioterapeut. 

Det kan også være nødvendigt at blive behandlet på et hospital. Der er ansat ca. 100.000 mennesker på landets hospitaler, som hvert år behandler omkring 2,5 millioner patienter. Patienterne behandles for mange forskellige sygdomme som eksempelvis kræft og hjertesygdomme. Hospitalerne behandler også patienter med andre helbredsproblemer som f.eks. en brækket arm eller en blodprop. Det er også på hospitalerne, de fleste børn bliver født. 

Det er dog ikke alle patienter, der kæmper med sygdomme, som man let kan se. Nogle mennesker rammes af psykiske lidelser som eksempelvis angst, spiseforstyrrelse eller depression. Nogle psykiske sygdomme behandles hos en psykolog eller en psykiater. Men hvis man lider af en svær psykisk sygdom, bliver man behandlet i psykiatrien. Behandlingen i psykiatrien kan foregå forskellige steder. Nogle patienter behandles på hospitalet eller i psykiatriske centre, mens andre behandles i deres eget hjem. Det er regionerne, som har ansvaret for denne behandling. Behandlingen kan også foregå på forskellige institutioner som eksempelvis bosteder. Her bor psykiatriske patienter sammen, mens de behandles for deres sygdom.

Regional udvikling

Regionerne har også ansvaret for den regionale udvikling. De har eksempelvis ansvaret for alle regionale bus- og togbaner. Siden 2007 har regionerne arbejdet på at skabe bedre sammenhæng mellem regionale busser og toge, så danskerne har nemmere ved at komme til og fra arbejde, skole eller noget helt tredje. Uanset om de bor i byen eller på landet.

Det er desuden regionernes ansvar at finde, undersøge og rense forurenet jord. Formålet er for det første at beskytte det danske grundvand, som senere bliver til drikkevand. Men indsatsen er også med til at beskytte den danske natur og med til at sikre, at vi ikke bor i huse og lejligheder, hvor jorden under er giftig.

Regionerne har også et ansvar for, at unge i både by og på land har adgang til gode og varierede ungdomsuddannelser inden for en rimelig transporttid.

Omdrejningspunktet for regionernes indsats er regionens regionale udviklingsstrategi, som tager fat på de samfundsmæssige udfordringer og løsninger, der skaber værdi og livskvalitet i hverdagen for regionens borgere.

Figur 3 - Den regionale udviklingsstrategi

Regionernes økonomi

Hvordan får regionerne penge til at aflønne lægen eller sygeplejersken, der behandler dig? Eller til tog, der bringer dig hurtigere i skole?

Regionerne kan ikke selv opkræve skatter i modsætning til staten eller kommunerne. Derfor dækkes regionernes udgifter af staten og i mindre grad af kommunerne.

Regionernes økonomi fastlægges i en aftale, der indgås hvert forår mellem regeringen og regionernes interesseorganisation, Danske Regioner. Aftalen gælder for det kommende år og kaldes en økonomiaftale.

I økonomiaftalen er der bestemt et fast milliardbeløb, som regionerne modtager fra staten. Det kaldes et bloktilskud. I 2020 er bloktilskuddet på lidt over 101 milliarder kroner. Derudover får regionerne også penge fra kommunerne, hver gang en af kommunens borgere bliver behandlet på et hospital. Så regionerne råder over mere end 100 milliarder kroner. Generelt fylder sundhedsvæsenet meget, eftersom det dækker ca. 97 procent af den samlede økonomi.