Gå til indhold

Akuthjælp på mobilen

Med regionernes gratis akuthjælp-app kan du hurtigt få overblik over dine muligheder for akuthjælp. App'en dækker akuthjælp i hele landet.

Akuthjælp-app’en giver et overblik over eksempelvis åbningstider for skadestuer og akutmodtagelser, lægevagter, apoteker, tandlæge- og tandskadevagter, kiropraktorvagter og psykiatriske akuttilbud.

Kørselsvejledning

App’en viser de akuttilbud, der er tættest på dig via gps-funktionen og du kan finde adresser på skadestuer og akutmodtagelser, apoteker, tandlæge- og tandskadevagter og psykiatrisk hjælp. App’en tilbyder dig rutevejledninger ved hjælp af Google Maps.

Ring op-funktion

Der er mulighed for at ringe direkte op fra app'en til lægevagten, tandlæge- og tandskadevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og vagtapotekerne.
Du kan også ringe op til din egen læge ved hjælp af ring op-knappen på forsiden af app’en. Du skal blot indtaste kontaktoplysninger på din egen læge. Når oplysningerne er gemt, bliver knappen aktiv og du kan nu ringe til din praktiserende læge ved at trykke på knappen.

 

Personlig app

Under Mine data har du mulighed for at gemme forskellige personlige oplysninger i app'en, eksempelvis navn og telefonnummer på din praktiserende læge og dine kontaktpersoner. Din blodtype, eventuelle allergier og andre oplysninger, som er vigtige i akutte situationer.

Hent app’en nu

Akuthjælp-app'en er gratis og fås foreløbig til iPhone og Android telefoner.

Du kan downloade app’en via App Store eller Google Play:

Hent app’en til din iOS-enhed i App Store

Hent app’en til din Android-enhed i Google Play

Du kan også hente app’en via sms: Send teksten ”hentapp akuthjælp” til 1272 - det koster almindelige sms-takst.

Privatlivspolitik for den nationale akuthjælp-app

App'en gemmer ingen persondata, hverken lokalt eller eksternt, medmindre du indtaster oplysninger under "Mine data". Hvis du anvender "Mine data", vil oplysningerne udelukkende blive gemt lokalt i appen på din enhed.

Appen registrer din GEO position, hvis du aktivt tillader dette. Denne information kan heller ikke henføres personligt til dig som bruger. GEO position bruges kun til at vise lister med f.eks. nærmeste apotek eller skadestue/akutmodtagelse.

Ingen persondata videregives eller sælges til tredjepart og app'en indhenter ikke persondata fra andre kilder.

Akuthjælp-app'en opbevarer ikke persondata i skyen.

Kontakt

Systemansvarlig, Region Syddanmark på vegne af Danske Regioner
E-mail: akutapp@rsyd.dk

relaterede nyheder

Læs mere

App skal give nem adgang til akuttilbud

Regionerne vil videreudvikle Min Sundhed-app’en, så det bliver endnu lettere at finde det rigtige akuttilbud, hvis man bliver syg og har brug for hjælp. Samtidig har tekniske og juridiske udfordringer i første omgang gjort det umuligt at oprette et landsdækkende akutnummer.

Læs mere

Nye akutlæge-helikoptere i 2023

Regionernes fire akutlægehelikoptere skal skiftes ud med helt nye om godt 2½ år. Udbudsmaterialet offentliggøres nu. Danske Regioner håber på stor interesse. - Med nye moderne helikoptere forventer vi at kunne fortsætte udviklingen med at yde hurtig og god hjælp til patienter især i yderområder, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Læs mere

Regioner hilser nye anbefalinger på akutområdet velkomne

Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort nye anbefalinger til organisering af den akutte sundhedsindsats for de kommende 10 år. Anbefalingerne flugter godt med regionernes arbejde og giver bedre muligheder for at tilrettelægge gode akuttilbud i hele Danmark.

Læs mere

Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering

I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.

Læs mere