Gå til indhold

Fundamentet for et nært digitalt sundhedsvæsen

De forandringer, som sundhedsvæsenet står overfor, kræver imidlertid, at vi styrker fundamentet og udvikler sundhedsvæsenet i tæt samarbejde med såvel borgere og medarbejdere som kommuner, praksissektoren, staten og private aktører.

BORGERE OG MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL DET DIGITALE
Det er en forudsætning for den omstilling, vi ønsker i sundhedsvæsenet, at medarbejdere og borgere mestrer digitale kompetencer, som matcher deres nye roller i sundhedsvæsenet. Vi vil derfor arbejde for at styrke både borgeres og medarbejderes kompetencer for at sikre, at alle kan drage fordel af de digitale muligheder.


ET STÆRKERE OG DIGITALT SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN
Vi vil tage ansvar for det samlede digitale sundhedsvæsen i samarbejde med de andre aktører på sundhedsområdet – offentlige som private – og i særlig grad stat, kommuner og praksissektor.
Vi vil sammen med de øvrige parter i sundhedsvæsenet arbejde for et langt bedre overblik over relevante patientoplysninger, som ikke er begrænset af sektorgrænser og som i højere grad end i dag kan tilpasses den specifikke arbejdssituation. Så kan medarbejderen hurtigt danne sig et overblik over de oplysninger, som er relevante for den aktuelle behandling - fortsat med fuld fokus på datasikkerheden for den enkelte patient.
De praktiserende læger skal i fremtiden være en endnu stærkere og vigtigere hjørnesten i det samlede sundhedsvæsen, og flere opgaver skal løses tættere på borgerne.
Borgerne skal kunne forvente, at hele sundhedsvæsenet følger med tiden. Det stiller også krav til de praktiserende læger, praktiserende speciallæger og andre behandlere i praksissektoren om både at være med til at udvikle nye ting, men også have blik for borgernes ønsker om flere former for tilgængelighed. Den udvikling vil regionerne være med til at drive.


TIDSSVARENDE, SIKKER OG STABIL DRIFT 24/7
Hele sundhedsvæsenet er dybt afhængige af digitale løsninger for at kunne fungere i dagligdagen og levere høj kvalitet og patientsikkerhed - døgnet rundt, året rundt.
Det gælder både de digitale løsninger, som borgeren møder, og dem, som medarbejderne i sundhedsvæsenet benytter i det daglige arbejde. Det gælder også de administrative systemer, som ”på bagsiden” af det hele sikrer, at alt det praktiske fungerer, som det skal – fra vagtplanlægning til overblik over lager og apparatur, medicinhåndtering, madservice osv.
Vi skal gribe og sætte skub i brugen af nye teknologier, der kan bringe os løsninger, som ingen i dag har tænkt på. Vi vil udnytte de nye muligheder til at sikre endnu bedre og højt specialiseret behandling på hospitalerne. Det betyder også, at vi har fokus på at udnytte de bedste teknologier, når vi skifter ældre digitale løsninger ud med nyt.
Uanset om vi holder ved lige, moderniserer eller skrifter dele eller hele systemer ud, skal vi hele tiden have øje for den teknologiske udvikling, som i mange tilfælde gør det muligt at løse opgaverne på en helt ny og smartere måde.
Et centralt fokus er brugervenlighed, så systemerne intuitivt understøtter medarbejderne bedst muligt i deres kerneopgave og ikke stjæler unødig tid og opmærksomhed.


KLOG OG SIKKER BRUG AF DATA
Vi skal sikre, at vi drager nytte af de indsigter, som data kan berige os med, samtidig med at vi håndterer data sikkert og klogt. Det betyder blandt andet, at alle aktører i sundhedsvæsenet skal være bedre til at formidle og give borgere, sundhedsprofessionelle og administrationen indsigt i data, der kan være til gavn og skabe værdi for den enkelte og for samfundet.
Data er i dag en fundamental del af sundhedsvæsenets opgaveløsning og en forudsætning for den service, som medarbejderne hver dag leverer til borgerne.
Det er en afgørende forudsætning for en positiv digital udvikling i sundhedsvæsenet, at borgerne har tillid til, at brug af data skaber nye behandlingsmuligheder, samtidig med at sikkerheden er i orden. Med vigtige indsatser på cyber- og informationssikkerhedsområdet arbejder regionerne derfor målrettet med, at borgerens oplysninger ikke falder i de forkerte hænder. Det fælles arbejde for bedre informations- og cybersikkerhed i hele sundhedsvæsenet er et vigtigt fundament.

Fundamentet for et nært digitalt sundhedsvæsen

Målsætninger

  • Vi understøtter, at medarbejdere og borgere mestrer digitale kompetencer, som matcher deres nye roller i sundhedsvæsenet.
  • Vi tager ansvar for det samlede digitale sundhedsvæsen i samarbejde med de andre aktører på sundhedsområdet – offentlige som private.
  • Når vi udskifter og fornyer systemer, har vi øje for den teknologiske udvikling, som i flere tilfælde gør det muligt at løse opgaverne på en helt ny og smartere måde
  • Vi bruger data sikkert og klogt – både til at optimere patientbehandlingen og i planlægningen.
Samarbejde

Regionernes samarbejde om digitale løsninger

Regionerne har siden 2010 haft et intensiveret samarbejde på digitaliseringsområdet med gennemførsel af knap 50 fælles projekter. Det sker i regi af Regionernes sundheds-it (RSI), hvor regionerne driver fælles projekter, systemudvikling og sætter fælles retning for IT-arkitekturen og for sikkerhedsområdet. Regionerne forvalter i dag 10 systemer sammen.

Regionerne har desuden etableret et nyt IT-råd, som skal evaluere de væsentligste regionale it- og digitaliseringsprojekter, både fællesregionale projekter og projekter i de enkelte regioner. 

Fundamentet for et nært digitalt sundhedsvæsen

De næste digitale skridt

På mange hospitaler står regionerne i dag med kliniske it-systemer, som har flere år på bagen, og som ikke fungerer optimalt i dagligdagen. I nogle tilfælde er der derfor et stort behov for – og væsentlige udviklingsmuligheder i – at skifte systemerne ud og modernisere det digitale fundament. Det gælder blandt andet på radiologiområdet, laboratorieområdet og det diagnostiske område. Internationale sammenligninger og nøgletal peger på, at regionernes udgifter til it-drift ligger på et lavt niveau. Tallene peger på, at regionernes drift er effektiv, men at der samtidig ”underinvesteres” i systemudskiftning og modernisering. Det kan reducere hospitalernes evne til at omstille og udvikle sig og dermed fastholde høj kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen.

Regionerne vil i fællesskab sætte gang i langsigtede investeringer, der moderniserer de kliniknære systemer. I tæt samarbejde med de kliniske miljøer opstilles en samlet og fremtidssikret investeringsplan, som skal beskrive, hvordan regionerne i fællesskab vil modernisere og løfte området og sikre fortsat høj behandlingskvalitet. Investeringsplanen skal være færdig i foråret 2021, hvor regionerne ligeledes vil drøfte denne med staten ifm. økonomiforhandlingerne for 2022.

Det er et ufravigeligt krav i et digitalt sundhedsvæsen, at der vedvarende sikres et tilstrækkeligt højt niveau af cyber- og informationssikkerhed. Det handler blandt om at beskytte regionernes it-systemer mod hackerangreb og følsomme patientoplysninger mod at blive misbrugt.

Regionerne har i dag et frugtbart samarbejde om informationssikkerhed, men der er både økonomiske og sikkerhedsmæssige gevinster i, at det tværregionale samarbejde på sikkerhedsområdet bliver styrket. Det kan fx ske gennem etableringen af samarbejde om et regionalt setup for sikkerhedsoperationscentre (SOC), samt fælles fremadrettede investeringer på sikkerhedsområdet. Regionerne vil i løbet af 2020 belyse disse forslag nærmere. Større modenhed på cybersikkerhedsområdet er ligeledes en væsentlig parameter i en samlet investeringsplan, jf. ovenfor.  

I disse år sker der en rivende teknologisk udvikling, der muliggør, at sundhedsvæsenet i højere grad kan sammenstille data til brug for eksempelvis beslutningsstøtte, tidlig opsporing og forebyggelse. En af disse teknologier er såkaldte ’syntetiske data’. Syntetiske data er en kryptering af behandlingsdata således, at de ikke kan henføres til en virkelig patient. Det kan muligvis være en teknisk løsning på, at vi i øget grad kan udnytte værdien af sundhedsdata – uden at gå på kompromis med hensynet til borgerens privatliv. Regionerne vil derfor iværksætte initiativer, der skal afprøve brugsscenarier af syntetiske data og belyse fordelene ved brug af syntetiske data.

Brug af data er desuden essentielt for dataunderstøttet ledelse af kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Gennem regionernes kliniske kvalitetsprogram (RKKP) sikres en bedre dokumentation for behandling og et bedre grundlag for forskning, innovation og kvalitetsudvikling.

Lovgivningen på området er i de seneste år blevet moderniseret. Men der er fortsat behov for at udfolde og afprøve de nærmere lovgivningsmæssige rammer. Regionerne vil derfor vedvarende være i dialog med staten og andre relevante aktører for sammen at have fokus på at fjerne unødige barrierer for brug af sundhedsdata – både lovgivningsmæssige såvel som praktiske og fortolkningsmæssige barrierer.

Regionerne er undervejs med en fælles løsning, der kan vise borgerne, hvem der har haft adgang til deres journaldata i de regionale EPJ-systemer. På sundhed.dk kan man allerede i dag se, hvem der har slået op på sundhedsjournalen – den fælles journal. Regionerne vil fremadrettet arbejde kontinuerligt på at udbrede og sikre systematisk og ensartet logopfølgning. Regionerne vil desuden implementere systematisk og dokumenteret kontrol af brugerens adgangsrettigheder.

Regionerne samarbejder allerede løbende om at gennemføre fælles udbud eller genudbud af it-systemer. Det er almindelig praksis, at der ved større (gen)udbud gives tilbud til andre regioner om, at man kan få en såkaldt option i udbuddet, ligesom man i flere tilfælde kan gøre brug af hinandens leverandør-aftaler. Det er med til at sikre, at regionerne kan opnå bedre priser, ligesom transaktionsomkostninger til gennemførelse af udbud reduceres. Fremadrettet vil regionerne endnu mere systematisk sammenholde udviklingsplaner og -behov og herved sikre, at man går fælles, hvor der er potentiale for det.

Regionerne vil sammen evaluere om der er behov for – og gevinster i – at holde fast i eksisterende organiseringer, arbejdsdelinger og samarbejds- og implementeringsmodeller, eller om der fx er områder, hvor tiden er moden til, at regionerne går skridtet videre og planlægger transition mod en fælles organisation og administration i forhold til digitaliseringsområdet. Det gælder både de systemer som de sundhedsfaglige medarbejdere benytter i hverdagen, men også ift. den bagvedliggende administration, it-understøttelse og driftsorganisation. Her er styrkelsen af den fælles beslutningskraft en nødvendig forudsætning for at kunne etablere fælles, tværgående enheder og organiseringer, der kan høste fællesregionale gevinster og synergieffekter.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af LGL