Ny rapport viser voksende regionale forskelle på antallet af amputationer. Det skal vi handle på, mener formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg. Regionerne og hospitalerne skal blive bedre til at lære af de bedste, er hendes konklusion.
Speciallægehjælp
Speciallægepraksis er den specialiserede del af praksissektoren og fungerer som et tilgængeligt sundhedstilbud på hovedfunktionsniveau i lokalmiljøet.
Speciallægepraksis dækker over 15 specialer, blandt andet praktiserende øjenlæger, øre-næse-halslæger og gynækologer.
Patienter i sikringsgruppe 1 kan henvises til speciallægepraksis fra egen læge. For patienter i sikringsgruppe 2 kræves ikke en henvisning til speciallæge. Undtaget for henvisningskravet er dog praktiserende øjenlæger og øre-næse-halslæger. Her er det muligt for borgere at henvende sig, uanset sikringsgruppe, uden henvisning fra egen læge.
I fremtidens sundhedsvæsen er det væsentligt at videreudvikle speciallægepraksis, således at speciallægepraksis i endnu højere grad bliver en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Ligeledes skal speciallægepraksis være med til at sikre det nære tilbud til patienter med behov for specialiseret behandling.