Spredning af gode løsninger

Udviklingen af gode innovative løsninger på en sygehusafdeling er til gavn for alle afdelingens patienter. Nye innovative løsninger, som spredes til andre afdelinger, kommer endnu flere patienter til gavn – jo bredere udbredt jo flere patienter gavner det. Derudover kan sundhedsvæsenet sætte yderligere damp på udviklingen af de gode løsninger, når afdelinger på forskellige sygehuse ikke skal opfinde de samme gode løsninger.

Det er dog de færreste løsninger, der bare lige kan spredes med et fingerknips. Det meste innovation griber ind i arbejdsgange og eksisterende systemer, og vil derfor skulle tilpasses den enkelte kontekst. Det tager tid. Desuden skal der et større forarbejde til for afdække, om den løsning, der er så genial et sted, kræver store ændringer af eksisterende systemer eller griber for meget ind i effektive procedurer, at den ikke får samme effekt et andet sted.

Veje til spredning

Der er flere muligheder, når en god idé skal bredes ud til andre relevante afdelinger i sundhedsvæsenet. En mulighed er, at der allerede ved projektets start inddrages flere parter i projektet end blot den enkelte afdeling. Udover at det gør udbredelsen nemmere, så vil det ofte også være med til at kvalificere løsningen endnu mere, da der kan komme andre perspektiver på udviklingsprojektet.

En anden vej at gå er aktivt at forsøge at promovere eller sprede sin idé til andre lignende afdelinger på andre hospitaler. Danske Regioner understøtter spredning af gode ideer på flere måder, bl.a. gennem Innovationsboardet [indsæt som link til underside] og via. konferencer mv.

Løvens Hule på RØST

På Regionernes Økonomi- og Styringskonference (RØST) er en tilbagevendende begivenhed et koncept i stil med Løvens Hule, som de fleste kender fra DR-programmet. Her er der repræsenterer fra hver region, der pitcher en god løsning for et panel af regionsrådspolitikere. Panelet vurderer, om det også kunne være en god idé at implementere i deres region.

På RØST 2020 blev følgende projekter præsenteret til stor begejstring.

Syddanmark: Tidligt hjemmeophold for familier med for tidligt fødte børn

Telemedicinsk løsning, der skal understøtte, at familier med for tidligt fødte børn kan komme hurtigere hjem fra hospitalet. Løsningen indebærer, at forældrene bliver klædt på til og støttet i selv at varetage sondeernæring og amme-etablering i hjemmet. Der er tæt kontakt til hospitalet gennem en app (Mit Sygehus), hvor der kommunikeres via tekstbeskeder, billeder og videoopkald. Desuden måler og vejer forældre deres børn i hjemmet og indtaster data i app'en, så sygeplejerskerne kan følge barnets vækst. Dermed er løsningen med til at reducere indlæggelsestiderne væsentligt, som ellers er lange for denne gruppe. Der er stor tilfredshed med løsningen hos forældrene, der kan komme tidligere hjem, men stadig føle sig trygge.

Sædvanligvis vil forældre (typisk blot mødrene) til for tidligt fødte børn blive indlagt på hospitalet sammen med det/de for tidligt fødte børn. Familierne tilbringer altså en del tid på hospitalet efter fødslen. Selvom det kan være trygt at være på hospitalet, er det alligevel rart for mange familier at komme hjem i vante rammer så tidligt som muligt. Dette projekter hjælper familier med at blive trygge ved at tage hjem.

Sjælland: Screening og hjemmemonitorering af øjensygdomme

App til screening og hjemmemonitorering af patienter med den alvorlige øjensygdom AMD (aldersrelateret makula degeneration). Patienterne kan lave en synstest derhjemme på enten mobiltelefon eller iPad, og ved relevant synsforværring alarmeres patientens øjenlæge. App’en giver bedre tests samt øget mulighed for at følge patientens sygdomsforløb uden flere ressourcer. Formålet er hurtigere at opdage accelererende udvikling af øjensygdommen, som påvirker op mod 25% af befolkningen over 70 år. Sygdommen er til stor gene for patienterne, der hurtigt kan miste synet. Desuden kræver det mange kontroller og behandlinger. Hvis man kan opdager aktiv AMD rettidigt, vil det medføre bedre behandlingsresultater for patienterne, men også potentielt nedsætte antallet af ambulatoriebesøg og forbruget af dyr medicin – alene medicinudgifterne udgør ca. 300 mio. kr. årligt i Danmark.

På nuværende tidspunkt foretager AMD-patienter hjemmetest med Amslerkort. Amslerkortet er et stykke papir bestående af en række lige linjer, som danner regelmæssige firkanter. AMD kan medføre formforandringer hvor firkanterne opleves meget uregelmæssige. Tidlig opdagelse af selv små ændringer i synsfunktionen og evnen til at skelne mellem inaktiv og aktiv sygdom er et vigtigt aspekt i optimering af behandlingen for AMD patienter. Men der mangler gode opsporings- og monitoreringsværktøjer. Det er netop sådant et værktøj, som projektet sørger at kunne frembringe.

Midtjylland: Medicinposen

Formålet med Medicinposen er, at patienterne kan have al sin medicin samlet på et sted og have en bedre dialog med sundhedspersonalet. Den firkantede medicinpose ligner en kasse, når den står hjemme i medicinskabet. Det er nemt at folde siderne op, snøre posen til og tage medicinen med på læge- og hospitalsbesøg. Derved bliver det let og overskueligt for læger og sygeplejersker at danne sig et overblik over borgerens medicinforbrug. Det nedbringer risikoen for, at der opstår fejl med medicinen, som er en af de største kilder til utilsigtede hændelser i sundhedssystemet.

Allerede nu findes oplysninger om patientens medicin i det Fælles Medicinkort (FMK), men data her siger ikke noget om, hvordan patienten passer sin behandling (compliance). Fremadrettet afdækkes dette i dialog med patienten ved indlæggelse, og der skabes mulighed for at optimere forståelsen for korrekt medicinering under opholdet. Ved at medicinen medbringes, kan behandlingen fortsætte uden stop og naturligvis suppleres med sygehusbehandling for aktuel lidelse. For at sikre at medicinen medbringes, er der i projektet udviklet en medicinpose, som er brugervenlig og hygiejnisk, og som i designet støtter bedst muligt op om, at medicinen bliver husket og brugt.

Nordjylland: Den intelligente forsendelseskasse

”Den intelligente forsendelseskasse” er en robot, som automatiserer sorteringen af blodprøver. Før stod bioanalytikere og åbnede og sorterede de mere end 90 kasser med blodprøver, som universitetshospitalet modtager to gange om dagen. Nu klarer robotten det hele. Det har både givet effektiviseringer, bedre arbejdsmiljø og øget patientsikkerhed, da løsningen også gør det lettere at følge blodprøverne.

Et væsentligt element er den øgede sporbarhed for blodprøverne, som kassen bidrager med. Således får man med ”Den intelligente forsendelseskasse” et styringsredskab til at følge prøverne og sikre, at de er opbevaret under korrekte omstændigheder. Hvor har blodprøverne været, og hvilke temperaturer den har været udsat for m.v.

Hovedstaden: Cyklotron til produktion af 0-15 (radioaktivt lægemiddel)

Ved brug af PET/CT-scanninger kan man undersøge, om forandringer i celler er godartet eller ondartet. Scanningen giver et tværsnit af kroppen i 2mm’s tykkelse, og benytter et radioaktivt sporingsstof der sprøjtes ind i kroppen, der bruges til at se forskel på kræftceller og almindelige celler. Det er således helt afgørende for undersøgelsen at have det radioaktive sporingsstof.

Region Hovedstaden har udviklet deres egen cyklotron til at producere radioaktivt vand (sporingsstof), som anvendes i PET/CT-scanninger til udredning inden for bl.a. hjertesygdomme og kræft. Teknikken sikrer kortere undersøgelsestid for patienten og bedre udnyttelse af det diagnostiske potentiale, som den nye generation af digitale PET/CT-scannere giver mulighed for. Før tog det flere timer over to forskellige dage med en uges mellemrum – med den nye metode laves alt på en dag. Desuden har egenproduktion betydet en besparelse og leveringssikkerhed, da det anvendte stof tidligere skulle købes i USA til høje, monopoliserede priser.