Åbent Hospital på Regionshospitalet Viborg 2025
Regionshospitalet Viborg inviterer alle borgere til Åbent Hospital søndag 7. september 2025 kl. 10-14.
Kom tæt på hospitalets hverdag – for hele familien
Regionshospitalet Viborg inviterer til Åbent Hospital. Det bliver en dag med masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Mød medarbejderne ved stande i forhallen og gå på opdagelse og få et spændende indblik i hospitalets hverdag. Tag med på rundvisninger, hvor dørene bliver åbnet til steder, der normalt er lukkede for offentligheden. Besøg blandt andet kapellet og se området, hvor helipaden skal bygges.
Du kan høre om vores støtte til familier – fra graviditet til barsel. Du kan prøve genoptræning for patienter i træningssalen og få smagsprøver fra hospitalskøkkenet. Og børnene kan tage deres tøjdyr med til lægen i bamsehospitalet.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Vi glæder os meget til at byde dig velkommen på hospitalet.
Tid: 10:00 - 14:00
Sted: Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg - Hovedindgang A.
Parkering: Se praktisk information om parkering hos Regionshospitalet Viborg