Gå til indhold

Åbent Hospital på Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev 2026

Kom og få et sundhedstjek og hør om forebyggelse af type 2-diabetes og om moderne diabetesbehandling med brug af teknologi på Steno Diabetes Center Copenhagen til Åbent Hospital søndag den 6. september kl. 10-13.

Programmet for dagen er under udarbejdelse, men vil byde på:

  • Mulighed for at få et sundhedstjek med fx måling af blodsukker
  • Stande, hvor klinikere står parat til at fortælle om det ny diabetesteknologi, og vejledning i at bruge alle funktionerne i Min Sundhedsplatform
  • Smagsprøver i Stenos køkken og muligheden for at blive klogere på mad og især kulhydrater
  • Få viden om diabetes og online læringstilbud til personer med diabetes
  • Indblik i Stenos forskning i forebyggelse og sundhedsfremme
  • Sjov og leg i BørneSteno
  • Og meget mere som er i planlægningsfasen. 

Vi har kaffe på kanden, popkornmaskine og spændende aktiviteter for hele familien. 

Dato: 6. september 2026
Tid:
Kl. 10:00 – 13:00
Sted: Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev.

Tilmelding ikke nødvendig – alle er velkomne.