Retningslinjer om én eller to godkendelser efter sundhedslovens § 46, stk. 2, ved deltagelse af ph.d.-studerende i et projekt
Arbejdsgruppen har nedfældet retningslinjer for, hvor mange godkendelser der skal søges efter sundhedslovens § 46, stk. 2, når der indgår ph.d.-studerende i et forskningsprojekt
Retningslinjerne giver et overblik over, om der skal søges om én eller to godkendelser hos regionsrådet efter sundhedslovens § 46, stk. 2, når der i et projekt, deltager en ph.d.-studerende, og hvor både regionen og universitetet er selvstændigt dataansvarlige for hver deres formål. Dvs. når et projekt, foruden hovedformålet, også indeholder et formål om opnåelse af en ph.d.-grad for en deltagende forsker. Det fremgår også, hvordan man håndterer det, hvis en ph.d.-studerende først indtræder i projektet på et senere tidspunkt.
Formålet med retningslinjerne er at sikre en ensartet praksis på tværs af regioner og universiteter.