Gå til indhold

Debatindlæg

Sundhedsmedarbejderes faglighed skal vinde over regneark og retningslinjer

Fællesskabet mellem medarbejderne i sundhedsvæsenet har under COVID-19-krisen været et lys i mørket. De har gang på gang fundet løsninger på problemerne, fordi de er blevet vist tilliden. Nu er det op til politikerne at løfte erfaringerne ind i nærhedsreformen, skriver Anders Kühnau i et debatindlæg.

Debatindlæg af Anders Kühnau, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 9. september 2020. 

Covid-19 kaster stadig sine skygger over vores samfund. Heldigvis er der især et tydeligt lyspunkt, som hver dag bryder frem af mørket. Det er det fællesskab, som medarbejderne i sundhedsvæsenet har etableret. På tværs af stillingsbetegnelse, uddannelse, anciennitet og afdeling. Alle står sammen mod sygdommen, der truer med at oversvømme vores hospitaler med syge borgere.

Det er med det i baghovedet, at vi i Danske Regioner på fredag afholder generalforsamling for alle regionsrådspolitikerne i Danmark. Det er en dag fyldt med politiske diskussioner, men én ting kan vi godt blive enige om: De mange gode erfaringer må ikke gå til spilde, når hverdagen langsomt begynder at ligne sig selv mere og mere. Derfor skal vi sikre rammerne for, at samarbejdet får de bedste forudsætninger for at fortsætte.

Her er det nærliggende at skue ud i fremtiden mod den nærhedsreform, som regeringen har bebudet. I det arbejde vil vi i regionerne gerne komme med inputs til, hvad regeringen kan gøre for at fjerne styring og kontrol, for vi har allerede set eksempler på, hvad det kan rykke, når man gør netop det.

Tillid baner vej for kvalitet

Udover de erfaringer, som vi har gjort os i tiden med covid-19, er der allerede en masse gode eksempler at fremhæve. Fx på Nordsjællands Hospital, hvor der er etableret et udredningsspor, som alle læger i ambulatoriegruppen– uanset speciale – deltager i. Det giver rum for, at flere forskellige fagligheder supplerer hinanden, og man oplever, at sygeplejerskerne kan varetage nogle opgaver, som lægerne tidligere tog sig af.

I regionerne arbejder vi også med at gå væk fra one size fits all- kulturen ved at gøre op med DRG-takststyringen. Det kræver selvfølgelig meget af vores medarbejdere og ledere, for vi skal basere os meget mere på den enkeltes faglige vurderinger end på forudbestemte måder at gøre tingene på, som afgøres af alder, diagnose osv. Det kan vi gøre nu, fordi vi har fået produktivitetskravet og kravet om højere aktivitet fjernet i den måde, staten skal styre på. Et konkret eksempel er på de kliniske afdelinger i Region Midtjylland. Her har ledelsen anvendt friheden til at skabe mere kvalitet og mening for patienten.

Patienten skal have størst mulig værdi af sin behandling

Vi arbejder altså allerede ud fra tankegangen om, at sundhedsvæsenet skal have fokus på at give patienten den størst mulige værdi af sin behandling. Det arbejde skal nærhedsreformen afspejle, så der kan etableres tillidsfulde rammer, hvor medarbejdernes faglighed, arbejdsglæde og motivation betyder mere end regneark og retningslinjer. For høj motivation og arbejdsglæde er med til at skabe gode patientoplevelser. Og gode patientoplevelser virker positivt tilbage på motivation og arbejdsglæde.

Dernæst skal vi have skabt et fokus på, hvordan vi sørger for, at den enkelte, under de mere tillidsfulde rammer, kan tage et større ansvar for patienten. Det gælder især de lokale ledere, der ofte sidder med den afgørende faglighed og viden, der kan skabe de optimale betingelser for de gode løsninger.

Medarbejderne i sundhedsvæsenet har gang på gang og især under Covid-19 vist, at de sammen kan finde løsninger på problemer, når de bliver vist tilliden. Nu er det op til politikerne at løfte erfaringerne ind i nærhedsreformen.

Læs mere

Relaterede nyheder