Men for en række patienter, f.eks. visse kræftpatienter, er det allerede nu muligt at diagnosticere og behandle mere præcist, når man kender og bruger patientens gener og arvemasse.

Det kaldes Personlig Medicin, og nu har regeringen og Danske Regioner i fællesskab lavet en ny national strategi for udviklingen af mere Personlig Medicin i sundhedsvæsnet.

Ambitionen er at udbrede genanalyseteknologien og den personlige medicin til endnu flere sygdomsområder og forstå sygdommene på en helt ny måde. Det kan formentlig gavne patienter, der lider af kræft, hjernesygdomme, sjældne sygdomme og folkesygdomme:

- Lige nu må lægerne ofte prøve sig frem, indtil de finder den medicin, der virker på den enkelte patient. Det kan vi ændre på med Personlig Medicin og gøre behandlingen mere effektiv og med færre bivirkninger. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi med den nye nationale strategi samarbejder om behandling, forskning, viden og investeringer. Vi skal også finde den vej, hvor lovgivning, etik og inddragelse af patienterne følger med, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Som grundlag for strategien har regeringen sat 100 mio. kr. af på Finansloven 2017 over de næste fire år til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin.

Også formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, glæder sig over den nationale strategi, som staten og regionerne samarbejder om at føre ud i livet:

- Vi er allerede godt i gang – fx på kræftområdet - og nu kan vi skabe grobund for en samlet national satsning, der omfatter hele spektret. Det kan give langt mere effektiv behandling til patienter med fx gigt, diabetes og andre folkesygdomme.  Der kan blive tale om et paradigmeskifte, som giver patienterne langt mere gavn af behandlingen i fremtiden, så derfor er det dejligt, at vi nu for alvor går i gang, siger Bent Hansen.

Fakta:

• Regeringen har i samarbejde med Danske Regioner, med midler fra Finansloven 2016, gennemført en foranalyse om personlig medicin i Danmark.
• Strategien bygger på en række fælles principper og pejlemærker. Bl.a. skal brugen af gen-analyser fokusere på syge mennesker og risikogrupper, ikke raske, og datasikkerhed, etiske principper og juridisk klarhed skal være styrende.
• Regeringen har afsat 100 mio. kr. på Finansloven 2017 over de næste fire år til personlig medicin. Pengene skal bl.a. bruges til:
  • Opbygning af et National Genom Center og opbygning af et sikkert informationsfællesskab til klinisk brug og forskning
  • Borger- og patientinddragelse
  • Styrkelse af de etiske og juridiske aspekter
• I en spørgeskemaundersøgelse fra analyseinstituttet Epinion, bestilt af Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, svarede 83 procent af de adspurgte, at de gerne vil have tilbud om en genetisk undersøgelse for at få den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge.  

Læs mere:

• National strategi for personlig medicin 2017-2020: 'Personlig medicin til gavn for patienterne. Klar diagnose - målrettet behandling - styrket forskning' (pdf)

Der er ifølge strategien brug for at alle relevante finansieringskilder bidrager. Flere private fonde har bl.a. allerede vist interesse for en dansk satsning på området.

Som led i foranalysen er der udarbejdet en række rapporter, der kan læses her:

• ADVICE: Danskernes holdning til personlig medicin og gentest (pdf).
• Ny måling fra Epinion: Vi siger ja til genetiske analyser for at få bedre sygdoms-behandling

 De danner baggrund for den nye nationale strategi.