Gå til indhold

Fodterapi

Det offentlige yder, efter henvisning tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut til visse patienter.

Det offentlige yder ikke tilskud til alle de forskellige behandlinger, man kan få hos en fodterapeut.

Det offentlige yder tilskud til hvis personen har sukkersyge, nedgroede negle, arvæv eller svær leddegigt. Med satspuljeaftalen for 2018-2021 kan personer med svær psoriasisgigt også få tilskud til behandling. Satspuljeaftalen gælder til 31. december 2025. For at få tilskud til behandling skal der foreligge en henvisning jf. overenskomstens § 13 stk. 1 fra patientens egen læge, praktiserende speciallæge eller ansat på en sygehusafdeling.

Praktiserende fodterapeuters opgave er at rådgive og behandle patienter, der er henvist som følge af sundhedsfagligt behov for fodterapi, med henblik på at forebygge udvikling af fodsår og således medvirke til at minimere antallet af amputationer. Fodterapeuten fastsætter rammerne for patientens behandlingsforløb ud fra den enkelte patients risikoprofil og sygdomsforløb.

For den største patientgruppe – diabetespatienternes – vedkommende, planlægges behandlingsforløbet med udgangspunkt i et fodstatusskema. Her får patienten årligt udført en fodstatus og på baggrund af denne modtager patienten den relevante behandling fra fodterapeuten.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Peter Christian Madsen
Relaterede nyheder

Læs mere