Overenskomstforhandlingerne brød sammen i slutningen af april efter seks måneders forhandlinger.  Særligt i den seneste måned har Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO genoptaget drøftelserne, men uden resultat. Det ærgrer Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for RLTN.

- De praktiserende læger er en vigtig del af det danske sundhedsvæsen, så i regionerne var vi fuldstændig parate til igen at lægge flere penge og opgaver hos almen praksis. Det var vi, fordi vi på den måde kan hjælpe borgere og patienter endnu bedre. Vi regnede med, at PLO forstod, at nu skulle der slås til, så jeg er dybt skuffet over, at aftalen fortaber sig i det fjerne, siger Anders Kühnau.

Fair fordeling af pengene

RLTN har i forhandlingerne krævet, at de praktiserende læger honoreres ud fra et såkaldt differentieret basishonorar. Det vil sige, at en praktiserende læge, som har mange patienter med svære problemer og flere sygdomme, skal honoreres mere for det sammenlignet med en læge med ”lette” patienter. På den måde afspejler basisbetalingen i højere grad arbejdets karakter.

Den model ønsker PLO ikke. Formentlig fordi læger med de letteste patienter risikerer at tabe på ordningen efter nogle år med kompensation, selvom lægerne i løbet af de år har mulighed for at indrette deres virksomhed på de nye vilkår.

- Vi ønsker en mere fair fordeling af lønkronerne hos de praktiserende læger. Det handler også om at sikre en ordentlig lægedækning i hele landet. Vi er nødt til at tilbyde bedre vilkår for lægerne i områder med mange behandlingskrævende patienter. Mange ”tunge” patienter er altså både mere tidskrævende og komplicerede end mange ”lette” patienter. Det bør honoraret da afspejle, siger Anders Kühnau.

Andre patienter skal holde for

I april skiltes parterne på grund af uenighed om, hvor meget almen praksis skal være løftet i det tredje år af overenskomstperioden (2018-2020). I april var der forhandlinger i spændet 600-725 mio. kroner. RLTN har nu tilbudt PLO muligheden for at forhandle en aftale hjem inden for et spænd på 610-660 mio. kroner – det vil sige et økonomisk løft på 12-13 procent over tre år. Til sammenligning er der på det private arbejdsmarked indgået overenskomster i 2017 med løft på 6-7 procent over tre år.

- Ved sammenbruddet i april var det tydeligvis økonomien, som skilte os, og det er det desværre stadig. Fra regionernes side har vi endnu en gang tilbudt PLO flere penge, men når én part i en forhandling holder fast i helt urealistiske krav, er det umuligt at nå en aftale, siger Anders Kühnau og tilføjer:

- Vi er nødt til at sige, at det tilbud, vi har lagt på bordet, nu er væk igen. PLO må slå til, mens tid er, og de kan ikke bruge vores ekstraordinære tilbud som løftestang for at komme højere op. Den fest slutter nu. Vi kan jo ikke på hospitalerne fyre personale eller sige til kræftpatienterne, de alvorligt syge børn eller de svage ældre, at de ikke kan få den fornødne hjælp, fordi vi har brugt uforholdsmæssigt mange penge på de praktiserende læger.

Brug sommeren på at blive klar

De praktiserende læger må nu fortsætte arbejdet under de eksisterende økonomirammer, som Folketinget forlængede efter forhandlingssammenbruddet i april.

- Jeg vil kraftigt opfordre PLO til at genoverveje situationen i løbet af sommerferien. PLO skal vise, at de vil tilbage til forhandlingsbordet på et realistisk grundlag, og at de kan indgå en aftale. En aftale, som vil give borgerne en bedre almen praksis, og som vil give de svageste borgere og deres læger endnu bedre rammer.

Læs mere: Baggrundsnotat – den forkastede aftale (pdf)