I Danmark oprettes der årligt 30-40 nye drikkevandsboringer. Når man har taget beslutning om boringens placering, bliver det omkringliggende grundvand kortlagt for at afdække, om der er områder, hvor grundvandet er udsat for forurening på længere sigt. Men fra 2020 er det slut med den langsigtede kortlægning. I hvert fald hvis regeringen får flertal for sit forslag om at droppe grundvandskortlægningen efter 2020.
- Vi er meget bekymrede for den usikkerhed, lovforslaget skaber omkring den danske drikkevandsbeskyttelse. Det er ikke nok med overvågning, vi har brug for en kontinuerlig kortlægning, hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden, siger Bent Hansen, formand i Danske Regioner, og peger på, at kortlægningen er en forudsætning for den kommunale grundvandsbeskyttelse og regionernes prioritering af jordforureningsindsatsen.
Vigtigt vedligehold af grundvandsdata
I dag er cirka 40 procent af grundvandet kortlagt, og man har kortlagt det meste af Sjællands drikkevand, mens der stadig vil være store udfordringer vest for Storebælt, hvor de fleste nye boringer bliver udført.
Men heller ikke sjællænderne skal vide sig sikre. En overvågning sikrer, at det vand, vi får ud af hanerne, er ufarligt at drikke, men eftersom grundvandet typisk er mindst 20 år og op til flere hundrede år gammelt, vil man uden en kortlægning først opdage en eventuel forurening, når det er for sent - og det kan betyde lukkede boringer og dyre renseprocedurer.
- En del af kortlægningerne vil i år 2020 være 20 år gamle, og forholdene ændrer sig løbende, vores viden bliver større og teknikken mere forfinet. Grundvandskortlægningen har siden 1999 kostet i nærheden af 2,7 milliarder kroner, så hvorfor ikke passe på de unikke data vi har, sørge for, at de bliver brugt og holdt ved lige?, spørger Bent Hansen og understreger, at man ikke efter 2020 skal fortsætte på samme niveau som nu, men blot sikre den nødvendige opfølgning.
Regionerne bør have ansvar for kortlægning
Blandt aktørerne stiller man spørgsmålstegn ikke bare ved tidsbegrænsningen men også ved hele set-up'et omkring den fremtidige midlertidige kortlægning. Det er nemlig Naturstyrelsen og ikke - som foreslået af Danske Regioner, DN og Danva - regionerne, der får ansvaret for grundvandskortlægningen. Dermed kommer der for langt fra arbejdet med kortlægningen til den praktiske udnyttelse af data, mener man i Danske Regioner:
- Der er masser af rationaliseringsgevinster ved at lægge opgaven i regionerne, hvor man både har fagligheden og mulighederne for at skabe sammenhæng i den kommunale og regionale indsats. At flytte kortlægningen over i Naturstyrelsen var ikke den rigtige beslutning i 2007 og set i lyset af, at regionerne i dag ikke bare har ansvaret for kortlægning af jordforurening men også råstoffer, så er det både fagligt og økonomisk direkte uheldigt at fastholde den nuværende struktur, siger Bent Hansen.
Læs mere
Danske Regioners høringssvar i forbindelse med høring af lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (pdf)
Supplerende høringssvar i forbindelse med høring af lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (pdf)