Af Mads Duedahl, formand for miljø- og klimaudvalget i Danske Regioner. Bragt i Avisen Danmark den 12. juni 2022.

Miljø og klima står højt på mange danskeres dagsorden, og det gør den i høj grad også på min.

Derfor er jeg glad for, at jeg i marts blev valgt som ny formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima. For der er ingen tvivl om, at fremtiden er grøn – og at regionerne fortsat skal tage ansvar for at skabe grøn omstilling. Det vil være målet for mit arbejde i de kommende fire år.

Vi skal forureninger til livs

Når det gælder miljøområdet, har de seneste år budt på fund af nye store forureninger mange steder i landet. Forureningerne er ofte sket for mange år siden, hvor man ikke havde lige så stor viden om de forurenende stoffer og deres påvirkning af mennesker og miljø. I dag er vi klogere og ved eksempelvis, at opgaven med at undersøge og rense op efter PFAS-forureninger bliver kæmpestor de kommende år.

Vi skal have fuldt fokus på at komme disse forureninger til livs – blandt andet gennem udvikling af ny teknologi, der kan gøre oprensning bedre og billigere. Regionerne har igennem mange år opbygget viden og kompetence på området, og den skal vi sætte i spil i samarbejde med forskningsinstitutioner, virksomheder og andre myndigheder. Vi vil tage ansvar og bidrage til, at de kommende generationer ikke kommer til at stå med de samme udfordringer for sundhed og drikkevand som os.

Råstoffer skal bruges med omtanke

Også på råstofområdet står regionerne med en stor opgave, når der skal udlægges nye områder til at indvinde råstoffer. Der er gang i hjulene i Danmark, og det betyder, at der bliver bygget meget. Men materialer som sten, sand og grus findes ikke i uendelige mængder i vores undergrund, og derfor er vi nødt til at bruge råstofferne med større omtanke fremover.

Danske Regioner fremlagde sidste år seks forslag til, hvordan vores råstofindvinding kan blive mere bæredygtig. Her er genanvendelse et nøgleord. Vi er simpelt hen nødt til at spare på de primære råstoffer, hvor de ikke er nødvendige, og i stedet genanvende råstoffer, hvor vi kan. Et eksempel på dette er det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, hvor man har brugt overskudsjord fra byggeriet til at kalkstabilisere jorden under sygehuset i stedet for at køre det væk med lastbiler, som man normalt ville gøre. Den slags genanvendelse giver mening i det store klima- og miljøregnskab.

Grønne regioner skal gå foran

Generelt skal vi i regionerne gå foran i vores egen drift ved at sætte et godt grønt eksempel. Sygehusene er storforbrugere af eksempelvis engangsudstyr, og med kloge metoder kan vi drosle meget ned på forbruget og bruge materialerne flere gange.

Det ser vi for eksempel i Region Midtjylland, hvor man netop nu undersøger, om man kan genanvende flere af de såkaldte sutursæt. Sutursæt er et metalsæt bestående af saks og pincet, og regionen bruger lige nu ca. 3,2 tons metal fra dette produkt om året. Men metal er en begrænset ressource, og en analyse viser, at man ved at bruge en saks op til 12 gange kan spare hele 90 pct. CO2.

Det giver mening og viser rigtig godt, hvordan både små og store beslutninger er vigtige for at nedbringe CO2-udslippet og gøre vores hospitaler grønnere. Det bliver en vigtig dagsorden, og jeg vil lægge mig i selen for, at vi i regionerne når det samlede mål om at nedbringe CO2-udledningen fra sundhedsvæsenets el, varme og interne transport med hele 75 pct. inden 2030. Det er ambitiøst, men vi klør på.

Løsninger i vandets geografi

Sidst, men ikke mindst, er der en række områder, hvor regionerne qua sin størrelse kan spille en endnu større rolle i at løse tidens store udfordringer. Her tænker jeg eksempelvis på udfordringer med oversvømmelser, tørke og generelt stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne.

Skal vi sikre en bedre klimatilpasning, skal der laves sammenhængende løsninger, som følger vandets geografi. Det er også vigtigt, at naboer og lokale digelag inddrages på et tidligt tidspunkt i forhold til at få input og høre eventuelle bekymringer i forhold til den konkrete løsning. Og så er det selvfølgelig vigtigt at skaffe finansiering, som holder. I regionerne er vi klar til at lave helhedsløsninger og bidrage til en styrket indsats, og vi har givet vores input til Folketingets arbejde med en national klimatilpasningsplan.

En ting er nemlig sikkert: Kommende generationer vil måle os på, hvor gode vi var til at håndtere nogle af de store udfordringer på miljø- og klimaområdet. De vil se på, om vi formåede at skabe langtidsholdbare, effektive og bæredygtige løsninger for fremtiden. I regionerne ønsker vi at være en del af disse løsninger. Og vi vil bringe vores mange idéer i spil, så vi sammen kan skabe en endnu grønnere fremtid.