Gå til indhold

Retningslinjer

Ny national retningslinje om nekrotiserende bløddelsinfektioner

En ny national retningslinje skal sikre hurtig identifikation, visitation og behandling af patienter, der bliver ramt af nekrotiserende bløddelsinfektioner – også kaldet kødædende bakterier.

Sundhedsministeren bad i efteråret 2021 Styrelsen for Patientsikkerhed om at igangsætte udarbejdelsen af en ny national retningslinje om den sjældne, men tidskritiske sygdom nekrotiserende bløddelsinfektioner. En arbejdsgruppe med Danske Regioner har nu udarbejdet en ny retningslinje, hvis formål er på tværs af regionerne at sikre en forbedret og ensartet identifikation, visitation og behandling af patienter med nekrotiserende bløddelsinfektioner.

- Den store udfordring med nekrotiserende bløddelsinfektioner sammenlignet med langt de fleste andre sygdomme er, at den dels forekommer meget sjældent, og at den tager sig forskelligt ud fra patient til patient. Det gør det meget svært at identificere sygdommen hurtigt, og tiden er et uhyre kritisk element, da nekrotiserende bløddelsinfektioner forværres ekstremt hurtigt. Med den nye nationale retningslinje sikrer vi, at patienter hurtigst muligt får stillet diagnosen og kommer i den rigtige behandling, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.  

Den nye retningslinje skal suppleres af lokale retningslinjer, der beskriver ansvarsfordeling, kommunikationsgange og eventuel transport af patienten og organisering i de enkelte regioner og på de enkelte hospitaler.

Konstruktiv og hurtig arbejdsproces

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed roser man arbejdsgruppen under Danske Regioner for arbejdet med den nye retningslinje om nekrotiserende bløddelsinfektioner, der skal bidrage til at øge patientsikkerheden for patienter med nekrotiserende bløddelsinfektioner:

- Arbejdsgruppen under Danske Regioner har haft en faglig, konstruktiv og god proces i udarbejdelsen af den nye retningslinje for identifikation, visitation og behandling af patienter med nekrotiserende bløddelsinfektioner. Det er med til at øge patientsikkerheden, og vi håber, at arbejdsmetoden kan inspirere i forhold til andre alvorlige tidskritiske sygdomsforløb, siger overlæge Lena Graversen, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.