Med et samlet ansvar vil regionerne styrke det nære sundhedsvæsen. Sådan lyder budskabet fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau, i åbningstalen på Regionernes Politiske Topmøde:
- I en nær fremtid skal man som borger være tryg ved, at man får god pleje og behandling alle steder i sundhedsvæsenet. Uanset hvor i landet man bor. Derfor skal alle sengepladser uden for sygehusene reguleres i sundhedsloven. Der skal fastsættes klare faglige krav til kvalitet, funktioner og kompetencer. Der skal være faste læger tilknyttet. Og der skal ikke være brugerbetaling.
Her henviser Anders Kühnau til det nye udspil fra Danske Regioner, ’I en nær fremtid’, som indeholder 24 konkrete forslag til, hvordan man kan styrke kvaliteten for borgerne i det nære sundhedsvæsen. Udspillet foreslår blandt andet patientrettigheder uden for hospitalerne, bindende krav til kvalitet og kompetencer på alle sengepladser uden for hospitalerne, grundpakkeforløb til kronikere, kompetenceløft og bedre muligheder for at sikre alle danskere en praktiserende læge.
- I en ny struktur, hvor ansvar og budget er samlet, bliver det naturligt at prioritere de indsatser, der skaber sammenhæng for borgerne, og som forebygger de dyre løsninger på hospitalet. Når der ikke er et samlet ansvar, kræver hver sektor betaling for hver enkelt ny opgave eller aktivitet.
Ifølge Anders Kühnau er et samlet sundsvæsen en forudsætning for et bæredygtigt sundhedsvæsen.
- Det er den eneste farbare vej ud af en situation med overbelastede hospitaler, og den eneste farbare vej til at gøre sundhedsvæsnet bæredygtigt i en tid med et voksende antal mennesker med kronisk sygdom, multisygdom og mange kontakter på tværs af sektorer. Det vil hjælpe ikke mindst de sårbare patienter.
Samarbejde med civilsamfundet
Anders Kühnau fremhæver desuden samarbejdet med civilsamfundet, hvor frivillige yder en stor indsats:
- Vi har et særligt ansvar for at hjælpe de mennesker, som har de største behov. Mennesker, som ofte har et spinkelt netværk. Regionerne samarbejder med frivillige og en lang række civilsamfundsorganisationer. Derfor giver vi i dag et løfte om at styrke samarbejdet med frivillige, patientforeninger og civilsamfund.
Regionerne kan løfte mere
Sundhedsvæsnet har brug for regioner med direkte folkevalgte ledelser, der prioriterer og fastsætter værdier. Det understreger Anders Kühnau, som understreger, at regionerne har kompetencerne og størrelsen til at løfte mange forskellige opgaver.
- Det er fx tilfældet på det højt specialiserede socialområde. Her kunne mange have gavn af den kapacitet og det fokus på kvalitet, specialeplanlægning og effektiv drift, som kendes fra sundhedsområdet. Men det gælder også klimatilpasning, hvor vi er nødt til at arbejde med regionale perspektiver på kyststrækninger og vandløb, som går på tværs af kommunegrænser, siger han og tilføjer:
- Når der skal sikres rent drikkevand, og jorden skal renses for gift, så har vi i hele landet brug for den ekspertise, der er i regionerne. Og regionerne har også kapaciteten og geografien til at påtage sig et større ansvar for miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Her er det måske på tide, at pendulet fra reformen i 2007 svinger den anden vej.
Savner redskaber til at styre udgifter
Stigende udgifter til tilskudsmedicin og besparelser i regionerne bliver omtalt i åbningstalen. Selvom økonomiaftalen for 2024 indeholdt flere midler end sidste år, er udgifterne til tilskudsmedicin på himmelflugt. Derfor er der en appel fra formanden for Danske Regioner til de kommende økonomiforhandlinger:
- Vi skal have redskaberne til at styre udgifterne til tilskudsmedicin bedre. Så vi kan købe effektivt ind og sikre os, at vi ikke betaler mere end i andre lande. Det skal ikke gå ud over patienterne, når excel-arket ikke stemmer overens med virkeligheden. Derfor skal flere styringsredskaber også kombineres med en medicingaranti, så staten og regionerne tager et fælles ansvar for risikoen, hvis det økonomiske skøn ikke holder stik.
Læs hele åbningstalen til regionernes topmøde i 2024:
Læs udspillet "I en nær fremtid":