Gå til indhold

Sundhed

Nye tal fra regionerne: Langt de fleste kræftpatienter bliver behandlet til tiden

Langt de fleste kræftpatienter kommer i gang med deres behandling inden for tidsfristerne af de maksimale ventetider, og det er kun en brøkdel af patienterne som venter længere af kapacitetsmæssige årsager.

Der har igennem det sidste år været stor kritik af overholdelsen af patienternes lovgivningsmæssige rettigheder på kræftområdet. Det har skabt utryghed i befolkningen om, hvorvidt man kan regne med at få hurtig behandling, hvis man skulle få kræft.

Men nu viser foreløbige tal fra januar og februar, at langt de fleste kræftpatienter kommer i gang med deres behandling til tiden.

- Det er vigtig information, som Danske Regioner gerne vil dele, så vi får genoprettet tilliden til kræftbehandlingen. Tallene understreger, at vi står et meget stærkt sted på kræftområdet, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

Kun få patienter venter af kapacitetsmæssige årsager

De foreløbige tal kommer fra en ny og mere detaljeret overvågningsmetode, som Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har udviklet i samarbejde med regionerne. Regionerne har nu set på, hvordan de foreløbige tal ser ud, når de opgør deres data efter den mere detaljerede metode.

De foreløbige tal baseret på i alt 5.870 behandlingsforløb i de fem regioner i januar og februar 2024 viser, at: 

91,3 procent af patienterne kommer i behandling inden for tidsfristerne. I langt de fleste forløb, som er længere end tidsfristerne, skyldes det, at lægerne har været nødt til at udsætte behandlingen af hensyn til patientens helbredstilstand eller at patienten selv har valgt at udskyde sin behandling.

1,2 procent af patienterne oplever pga. manglende kapacitet at vente længere end tidsfristerne, men patienten er informeret korrekt om rettigheder og muligheder.  

- Hvis den afdeling patienten er tilknyttet, ikke har mulighed for at tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider, skal man naturligvis have information og hjælp til at få et andet tilbud. Tallene viser, at det heldigvis er meget sjældent (0,3 pct.), at patientrettighederne ikke overholdes, siger Karin Friis Bach og fortsætter: 

- Der er ingen tvivl om, at tempoet ude på afdelingerne er meget højt. Personalet har fuldt fokus både på behandling, omsorg og patienternes rettigheder. Det vil jeg gerne anerkende. 

Artikel fortsætter under grafik

 

Flere detaljer er med

Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med regionerne arbejdet på en mere avanceret monitorering af området. 

Den første officielle monitorering kommer i maj og dækker første kvartal 2024. Sammen med de to styrelser vil regionerne nu sikre, at overvågningstallene for maksimale ventetider er mere tydelige ved den kommende offentliggørelse. 

Fakta

Det er sket på kræftområdet

  • Sundhedsstyrelsens faglige gennemgang af kræftområdet fra juni 2023 konkluderede, at selvom der ikke var fundet nye hidtil ukendte kapacitetsudfordringer, var der en række kræftformer, hvor behandlingskapaciteten er skrøbelig. For at understøtte en optimal kapacitetsanvendelse på tværs af regionerne – særligt med henblik på at overholde de maksimale ventetider – etablerede regionerne samtidig seks kræftsamarbejder på de områder, hvor behandlingskapaciteten er særlig skrøbelig. Desuden har regionerne etableret en fællesregional specialenhed for kapacitetssamarbejde på kræftområdet. 
  • Regionerne og Sundhedsministeriet har en fælles ambition om, at patienterne skal have deres rettigheder opfyldt. I 2023 afsatte regeringen en økonomisk ramme på 100 mio. kr. i 2023 og 300 mio. kr. i 2024 til en ekstraordinær styrkelse af kræftområdet.
  • Regionerne har i 2023 anvendt midlerne til at igangsætte en række kort- og langsigtede initiativer, som skal robustgøre kapaciteten. Fra 2025 er der afsat en varig årlig ramme på 600 mio. kr. til Kræftplan V.
Fakta

Den nye monitoreringsmetode

Der er i 2024 igangsat en national registrering og monitorering af samtlige kræftforløb omfattet af de maksimale ventetider.

I dag indeholder monitoreringen kun oplysninger om antal forløb, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider ikke er overholdt.

Den nye monitoreringsmodel viser fremadrettet oplysninger om:

  • Antal forløb påbegyndt inden for de maksimale ventetider
  • Forløb som ikke er påbegyndt inden for de maksimale ventetider fordelt på årsager til dette: patientens ønske, hensyn til patientens helbredstilstand og mangel på kapacitet
  • Forløb som ikke er påbegyndt inden for de maksimale ventetider, og hvor patienten ikke er blevet informeret om sine rettigheder og tilbudt henvisning til andet hospital.  
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere