Den generelle udvikling er en præstation, vi alle kan være stolte af. Men det er nødvendigt at se på det overordnede billede med nuancer – for udfordringerne på kræftområdet er komplekse. Kræftpatienter i dag får langt bedre og specialiserede behandlinger, og vi har i de seneste årtier også  screenet, udredt og behandlet flere patienter. Det har gjort, at kapaciteten allerede i dag er presset, og presset vil kun blive større i fremtiden, da der inden 2030 forventes at være ca. 160.000 flere ældre over 80 år. Da kræftrisikoen stiger med alderen, vil det føre til mere end 4000 ekstra kræfttilfælde årligt i 2030.

Som Robusthedskommissionen netop har konkluderet, er stigningen i antallet af patienter så betydelig, at det kan blive svært at rekruttere de nødvendige sundhedsmedarbejdere, hvis vi gør, som vi plejer. Med andre ord: Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal håndtere et stigende antal kræftpatienter med næsten det samme antal sundhedsmedarbejdere som i dag.

For at opretholde den positive udvikling inden for kræftområdet, er det derfor afgørende at tænke ud af boksen. Vi kan ikke blot fortsætte som hidtil og håbe på det bedste. Den nuværende regering har allerede annonceret, at der skal udarbejdes en ny kræftplan, Kræftplan V, der sigter mod at styrke og fremtidssikre kræftområdet. Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse samarbejder om konferencen ’Kræftplan V - Mod nye mål’ den 10. november 2023, her ønsker vi at sætte fokus på, hvilke indsatsområder den kommende kræftplan bør indeholde.  

Her er vores foreløbige forslag:

1. Mere forebyggelse: 

Vi må prioritere forebyggelse i højere grad. Det handler om et sundere liv og flere gode leveår til danskerne. Det er ikke et spørgsmål om moral eller kontrol, men om at mindske behovet for behandling og frigøre ressourcer i et presset sundhedssystem og reducere uligheden. Øget beskatning af tobak, en aldersgrænse på 18 år for alkoholkøb og øget adgang til motion og sund kost er nogle af de skridt, der bør overvejes. Implementeringen af en folkesundhedslov, inspireret af det norske eksempel, kunne effektivt sikre sundhedsfremmende tiltag i alle lag af vores samfund. 

2. Kunstig intelligens, mere individuel behandling og bedre dataanvendelse: 

Vi mener, at kræftplan V i høj grad bør fokusere på at sikre en robust kapacitet på kræftområdet. Her skal vi også udnytte teknologiens muligheder, inklusiv kunstig intelligens og bedre dataanvendelse til at målrette screening, udredning og behandling, så sundhedsmedarbejderes tid benyttes bedst mulig til gavn for kræftpatienterne. Danmark besidder allerede nogle af de mest omfattende sundhedsdata, men de skal i større grad anvendes. Ved også at indsamle bedre data fra almen praksis og kommuner, kan vi opnå en dybere forståelse af symptomer på kræft, diagnose og behandlingen. Det vil gøre det muligt at give en mere effektiv, skånsom og individuel behandling til patienterne, men også sikre mere sammenhæng for patienterne. 

3. Styrket indsats for senfølger og palliation: 

Mens flere patienter overlever kræft, oplever mange senfølger efter behandlingen. Derfor er det afgørende, at der implementeres de rette tilbud for at udrede og behandle senfølger, så kræftoverlevere opnår et godt og værdigt liv. Det er også vigtigt, at patienter får rettidig og kompetent palliativ indsats i deres sygdomsforløb.

Tiden nu er afgørende. Vi står overfor nogle vigtige valg, om hvordan vi skal investere og prioritere, så vi sikrer en robust behandlingskapacitet på kræftområdet i fremtiden. I Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse er vi fast besluttet på at bevare de seneste årtiers imponerende fremskridt og sammen sætte nye mål, der sikrer en bedre fremtid for alle kræftpatienter i Danmark.