Gå til indhold

RFI på IKA årskonference

RFI deltog i slutningen af januar i IKA årskonference. Årets tema var "Viden er noget vi deler", og RFI var repræsenteret med en stand.

8. februar 2017

Sidst i januar afholdt IKA årskonference på Comwell Conference Center i København med over 550 tilmeldte. IKA årskonference er en konference for offentlige indkøbere og leverandører, og årets tema var ”Viden er noget vi deler”. Det kan Regionernes Fælles Indkøb (RFI) kun være enig i – og vi var repræsenteret med en stand. RFI standen var rigtig godt besøgt, og med standens sundhedstema blev der både målt blodtryk, uddelt ”sundhedsshots” og anti-stressbolde samt afholdt konkurrencer. Standen var bemandet af repræsentanter fra alle regionerne og RFI-sekretariatet, så der var rig mulighed for både at snakke med forskellige regionale udbudskonsulenter og regionale indkøbs- og udbudschefer.

Der var mange spændende oplæg i løbet af konferencen. Bl.a. fortalte centerchef i Danske Regioner Morten Palle Christensen om regionernes arbejde, og efterfølgende deltog han i paneldebat med KL og Finansministeriet om det offentliges fremtidige indkøbssamarbejde.

RFI var også nomineret til både Danmarks Bedste Udbud med Tolkeudbuddet og IKA Dialogpris – vi takker for nomineringerne og ønsker Bluekolding/Stjernholm og DI tillykke med sejrene.

Vi ser frem til IKA årskonference 2018.