Hovedpointer:
- I Danmark er der større forskel mellem den forventede levealder for personer med lange videregående uddannelser og personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse end i andre nordiske lande. Dette gælder både for mænd og kvinder.
- Danske mænd med lang videregående uddannelse kan forvente at leve 5,6 år længere end mænd med grundskoleuddannelse som højest gennemførte uddannelse, mens dette tal er 3,9 år for kvinder.
- Færre voksne danskere vurderer deres eget helbred godt eller meget godt sammenlignet med Norge og Sverige. Dog er der i Danmark mindre forskel på indkomstgrupper i forhold til, om man vurderer sig eget helbred godt eller meget godt sammenlignet med Sverige.
- Forskellen i andelen der indtager alkohol ugentligt, er mindre mellem uddannelsesgrupper i Danmark end i Norge og Sverige. Alkoholforbruget er dog generelt højere i Danmark end i Norge og Sverige.
- I Sverige er der flere unge, der vurderer at være overvægtige end i Norge og Danmark – og i Sverige er der også større forskel i forhold til forældres socioøkonomiske position på, om unge vurderer at være overvægtige, end der er i både Norge og Danmark.
Dataforbehold
Til denne analyse er taget udgangspunkt i den seneste rapport fra OECD Health at a Glance 2021. Rapporten rummer mange forskellige emner, og resultater der kan belyse den sociale ulighed er således kun et udpluk af resultaterne. Resultaterne bygger på forskellige kilder. Flere af resultaterne stammer fra EU SILC, som er en stikprøveundersøgelse der foretages hvert år i alle EU/EØS-lande med formål om blandt andet at belyse befolkningens indkomst og levevilkår. I Danmark udføres undersøgelsen af Danmarks Statistik, og oplysninger gennem interview/spørgeskema kombineres med en række oplysninger fra Danmarks Statistiks registre, f.eks. om indkomstforhold og uddannelse. Der laves årligt en EU-manual som beskriver hvordan undersøgelsen skal gennemføres og hvilke variable, der skal indgå. Danmarks Statistik offentliggør kun en begrænset del af undersøgelsen, da Eurostat står for den primære formidling af resultaterne. I Danmark kaldes undersøgelsen for levevilkårsundersøgelsen, og der indgår oplysninger fra omkring 6.000 danske husstande omfattende ca. 13.000 personer. Fordelen ved denne undersøgelse er, at alle lande arbejder ud fra den årlige EU-manual, som er med øge sammenligneligheden af svarene på tværs af lande.
I Danmark foretages også andre undersøgelser i relation til danskernes sundhed. I foråret 2022 blev Den Nationale Sundhedsprofil offentliggjort. Den er en større dansk undersøgelse af danskernes trivsel, sundhed og sygdom. Den Nationale Sundhedsprofil indeholder nogle af de samme områder, som indgår i denne analyse. Men resultaterne fra denne analyse er baseret på internationale kilder, og det kan derfor være forskelle mellem resultaterne baseret på Den Nationale Sundhedsprofil og tallene heri, som skyldes, at det er forskellige undersøgelser baseret på forskellige opgørelsesmetoder og dataindsamlings-tidspunkter.
Uligheden i forventet levealder er større i Danmark end i de andre nordiske lande
Forskellen i den forventede levealder for 30-årige mellem kvinder med det laveste og højste uddannelsesniveau er 3,9 år. Således kan en 30-årige kvinde med lang videregående uddannelse forvente at leve 3,9 år længere end en kvinde med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Tilsvarende er forskellen for mænd 5,6 år. Dette er større forskelle mellem uddannelsesgrupper, end der ses i de andre nordiske lande. Sverige er det nordiske land, hvor der er mindst forskel i den forventede levealder mellem uddannelsesgrupperne. I Sverige er den forventede levealder for en 30-årig mand 4 år lavere, hvis hans højest fuldførte uddannelsesniveau er grundskolen. Tilsvarende kan en 30-årig kvinde med lang videregående uddannelse i Sverige forvente at leve 2,7 år længere end en kvinde med grundskole som højst fuldførte uddannelse.
Figur 1: Forskel i forventet levealder mellem 30-årige kvinder og mænd med lang videregående uddannelse og grundskole.
Note: Data er baseret på det seneste tilgængelig hos OECD. Data er 2016-2019. Data for Danmark er fra 2016.
En lavere andel af de voksne vurderer deres helbred som godt eller meget godt i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige, men forskellen mellem indkomstgrupper er mindre end i Sverige
Samlet vurderer 70 % af voksne i Danmark, at deres helbred er godt eller meget godt. I Sverige og Norge er det henholdsvis 76 % og 75 % af den voksne befolkning, der vurderer at deres helbred er godt eller meget godt. På tværs af indkomstgrupper ses forskel i andelen, der vurderer deres helbred som godt eller meget godt. I Danmark er det blandt de 20 % med de højeste indkomster gældende for 82 %, og for dem med de 20 % laveste indkomster vurderer 62 % deres helbred som værende godt eller meget godt. Forskellen mellem den højeste og laveste indkomstgruppe er dermed ca. 20 procentpoint i Danmark.
I Norge og Sverige vurderer henholdsvis 83 % og 87 % af voksne i den højeste indkomstgruppe, at deres helbred er godt eller meget godt. I den laveste indkomstgruppe vurderer 62 % af danske voksne, at deres helbred er godt eller meget godt. I Norge og Sverige er det henholdsvis 67% og 65%. Dermed bliver forskellen i andelen, der vurderer deres helbred som værende godt eller meget godt på tværs af indkomstgrupper ca. 20 procentpoint i Danmark og henholdsvis 16 og 23 procentpoint i Norge og Sverige.
Således vurderer en lavere andel af de voksne i Danmark deres helbred som godt eller meget godt sammenlignet med Norge og Sverige. Forskellen mellem dem med lavest og højst indkomst ligger dog mellem Norge og Sverige.
Selvvurderet helbred reflekterer individets overordnede opfattelse af eget helbred. Der er forskellige grunde til at være varsom, når man vil sammenligne selvvurderet helbred mellem lande. For det første så er selvvurderet helbred subjektiv, og svarene kan variere systematisk på tværs af lande på grund af sociokulturelle forskelle. Derudover så bliver det selvvurderede helbred generelt dårligere med alderen, og i lande med en større andel af ældre vil der være større sandsynlighed for, at en lavere andel reporterer at have et godt selvvurderet helbred.
Figur 2: Andel af befolkningen over 15 år, som vurderer deres helbred som godt eller meget godt opdelt på indkomst kvintiler.
Note: Laveste og højeste kvintiler er hhv. de 20 % af befolkningen med lavest og højst indkomst.
Forskellen i andelen med et ugentligt alkoholforbrug på tværs af uddannelsesgrupper er mindre i Danmark end i de andre nordiske lande
Indenfor alkoholforbrug er der forskel i andelen som drikker alkohol ugentligt på tværs af uddannelsesgrupper. Denne forskel mellem uddannelsesgrupper er mindre i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande. Danske kvinder med videregående uddannelsesniveau er 34 % mere tilbøjelige til at drikke ugentligt sammenlignet med kvinder uden længerevarende uddannelse. Forskellen mellem uddannelsesgrupper er mindre for mænd, hvor mænd med længerevarende uddannelse er 21 % mere tilbøjelige til at have et ugentlig alkoholindtag sammenlignet med mænd uden længerevarende uddannelse. I Sverige derimod er forskellen mellem uddannelsesgrupper henholdsvis 62 % for kvinder og 40 % for mænd. Generelt er alkoholforbruget dog højere i Danmark end i de andre nordiske lande (1).
Figur 3: Forskelle i andelen med et ugentligt alkoholindtag mellem uddannelsesgrupper og køn.
Note: Figuren viser forskellen mellem personer med tertiære uddannelse og dem uden for henholdsvis mænd og kvinder.
Andelen af unge der selv rapporterer at være overvægtige varierer på tværs familiens socioøkonomiske position. Således vurderer 21 % af de danske unge, hvor familien har en lav socioøkonomisk position, at være overvægtige, mens det kun er gældende for 12 % af de danske unge, hvor familien har en høj socioøkonomisk position. Samme tendens ses i de andre nordiske lande, forskellen i socioøkonomisk position er i samme størrelsesorden i Norge. Mens både andelen der vurderer at være overvægtige og forskellen mellem de socioøkonomiske grupper er større i Sverige.
Data stammer fra Health Behaviour in School-aged Children – a WHO Collaborative Cross-National Survey, som omfatter 50 lande. Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer og leverer data om 11-, 13- og 15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Den danske del af undersøgelsen kaldes Skolebørnsundersøgelsen. Data indsamles hvert fjerde år, og seneste indsamling var i 2018. Og i februar til april 2022 indsamles nye data.
Figur 4: Selvrapporteret overvægt for 11-, 13-, og 15-årige opdelt på familiens ”velstand” (Family affluence scale)
Note: Family affluence scale (FAS) er et proxy-mål for familiens samlede velstand og benyttes som en indikator for socioøkonomisk position. Skalaen måler på materielle aktiver, og dermed undgås problemet med manglende information indsamlet fra børnene angående forældrenes beskæftigelse og uddannelse.
Noter:
(1) Data ikke vist, men findes i Health at a Glance 2021 figur 4.3. Her er det registrerede alkoholforbrug 9,5 liter pr. indbyggere over 15 år i Danmark. Mens det er 6,1 liter i Norge, 7,1 liter i Sverige, 7,7 liter i Island og 8,2 liter i Finland.