I Danmark kommer alt vores drikkevand fra grundvandet. Vi er så heldige, at grundvandet har en så naturligt god kvalitet, at landets 2.600 almene vandværker kan pumpe det direkte op, og efter en simpel vandbehandling er det klar til at blive sendt ud i vores vandhaner. Desværre er grundvandet truet af forurening mange steder. Det er især fortidens synder, der truer grundvandet – spild, udsivning og nedgravede kemikalier fra en tid, hvor der ikke var samme fokus på at holde forureninger væk fra grundvandet. Jordforureningerne er typisk sket for mange år siden.
Jordforurening og grundvand
Danmarks fem regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde. Grundvandsforurening er en form for jordforurening som lægger præs på grundvandskvalitet. Formålet med regionernes indsats er at sikre danskernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand, og at beskytte vores overfladevand og natur.
Kortlægningen af forurenede grunde er fundamentet i regionernes arbejde med jordforurening. Den sikrer, at regionerne har overblik over truslerne fra jordforurening, så indsatsen med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt. Der er ingen nemme løsninger, og det tager tid at sikre overblik og viden.
Regionerne har i 2020 kendskab til mere end 37.800 grunde, der er kortlagt som forurenet eller med mistanke om forurening.
Læs mere:
- Regionernes videncenter for miljø og ressourcer (fra miljoeogressourcer.dk)
Det Nationale Netværk af Testgrunde
De fem regioner driver sammen et netværk af forurenede grunde fordelt rundt i landet, hvor teknologivirksomheder, forskningsinstitutioner mv. kan afprøve nye metoder og teknologier til undersøgelse af forurening og oprensning. Formålet med netværket er at understøtte udviklingen af jordforureningsteknologi ved at stille faciliteter til rådighed samt ved at udstille løsninger og produkter for omverdenen.
Læs mere:
- Netværk af testgrunde (fra danishsoil.org)
Vores drikkevand er under pres
Regionerne har i en lang årrække haft fokus på de klorerede opløsningsmidler, da mange af de værste grundvandsforureninger i Danmark skyldes klorerede opløsningsmidler. Stofferne har været anvendt i industrien til bl.a. affedtning og til rensning af tøj, og de er ved spil havnet i jord og grundvand. I dag er fokus i stigende grad også rettet mod indsatsen over for pesticidforureninger, fordi mere end hver tredje lukning af en vandværksboring skyldes en menneskeskabt forurening, oftest med pesticider.
En ny pesticidanalysepakke udviklet af regionerne i2019 undersøger i dag for 234 af de mest grundvandstruende pesticidstoffer. Analyserne har vist, at der findes pesticider i grundvandet i et langt større omfang end hidtil antaget. Dette understøttes af GEUS’ opgørelse fra 2019, som viser, at der konstateres mindst ét pesticid i mere end 40% af de undersøgte vandværksboringer, og at 11% af de undersøgte boringer havde en overskridelse af grænseværdien for mindst et pesticid.
Regionerne brugte i 2019 238 millioner kroner specifikt på at beskytte grundvandet, det er dermed mere end halvdelen af det samlede beløb på 434 millioner kroner, som regionerne årligt har til rådighed i indsatsen over for jordforurening, der skal sikre menneskers sundhed, drikkevandet og miljøet.
Fra opsporing til oprensning
Forudsætningen, for at regionerne kan håndtere risikoen fra jordforureningerne, er først og fremmest at vide, hvor forureningerne ligger. Derfor kortlægger regionerne alle jordforureningerne. Kortlægningen sikrer, at regionerne bedst muligt kan prioritere og udnytte de økonomiske ressourcer, der er til rådighed, så vi får mest miljø for pengene.
Indsatsen kan inddeles i fem trin:
1. Kortlægning
Regionen indsamler historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre, at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige ændringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.
2. Indledende undersøgelser
Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelse.
3. Videregående undersøgelser
Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor regionen undersøger forureningen detaljeret, afklarer risikoen, og beslutter om forureningen skal renses op. Det er ikke al forurening, der skal renes op. Kortlægningen opretholdes for at holde styr på forureningen.
4. Oprensning
Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning af forureningen, hvor regionen fjerner den del af forureningen, der udgør en risiko.
5. Drift af teknisk anlæg og overvågning
Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og det skal ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen med at overvåge forureningen for at sikre, at den ikke spreder sig og skaber problemer andre steder.
Læs mere:
